Blokhus Sømærke

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Kopien af den originale Blokhus Baake ved indvielsen 3. juni 2006
Blokhus sømærke er en kopi af den "baake", der tidligere stod på en høj klit nær vejen "Bag Sømærket", lidt nord for centrum i Blokhus by, og som blev revet ned af den tyske værnemangt under besættelsen af Danmark 1940-1945. En baake er et sømærke, der står i kiltterne og viser de søfarende, hvilken by de sejler ud for.
Blokhus gamle sømæfrke i klitten nord for byen

Se også Baake og Bag Sømærket

Blokhus og Omegns Grundejerforening inviede lørdag middag den 3. juni 2006 den nye udgave af det gamle sømærke lige over badehusene syd for nedkørslen til stranden, som er et tegn på at Blokhus vender tilbage til sin maritime identitet.

Invielsen blev foretaget af formanden for grundejerforeningen, Jens Saabo, der roste Harald Klitgaards utrættelige arbejde samt Pandrup Kommunes smidighed for at få Sømærket på benene.

Den tidligere Pandrup Kommunes borgmester Flemming Jansen (V) takkede for gaven, inden Aalborg Kanonlaug hjalp Flemming Jansen, Jens Saabo, Harald Klitgaard, Spar Nord direktør Jørn Rytter, byggemester Keld Christensen og borgmester for Jammerbugt Kommune Mogens Gade med at affyre seks kanonskud, så serveringen af champagnen under sømærket og resten af festen kunne begynde.

Torvet havde grundejerforeningen nemlig dækket op til frokost. Senere samme dag kunne Sømærket ses fra stranden i ture i hestevogn, og på stranden blev en redningsdemonstration gennemført, inden der på Torvet blev underskrevet sponsoraftaler mellem Spar Nord og Pandrup Bokseklub samt Jetsmark IF. Det fejrede bokseklubben med pinsebal.

Det maritime blev markeret med opstilling af fiskerbåde fra Blokhus Strand Bådelaug og sommerhusmesse på Torvet. Brovst Pigegarde optrådte med sit tyske venskabsorkester, og der var udstilling af værker af gamle Blokhus malere.


Historie[redigér]

  • BLOKHUS SØMÆRKE
  • Opført 1882
  • Renoveret 1898
  • Nedrevet 1944
  • Genopbygget 2006 af Blokhus og omegns Grundejerforening af 1960 med det formål dels at give Blokhus et symbol og vartegn, der fortæller lidt om Blokhus historie, og dels at give Blokhus sin idenditet og det maritime præg tilbage, som det mistede under sidste verdenskrig, da tyskerne byggede "Fæstningen Blokhus" og 1944 nedrev sømærket, fiskernes faresignalmast og redningsstationen fra 1852.

Hvad er et sømærke?[redigér]

Blokhus sømærke der er genopbygget efter de originale tegninger, fundet i Farvands arkiv, er en trebenet trækonstruktion ca. 13 m højt, lavet i lærketræ og malet fyrskibsrødt. Når Sømærket blev renoveret i 1898, skyldes det, at lærkestammerne, der danner de tre ben var for svage og bøjelige i hårdt vejr og blev forsynet med jernben. Idag er Sømærket bygget med limtræsben. Sømærket danner en figur, som betyder Blokhus og er indført på de officielle søkort. Før moderne satellit- og telekomnikations udstyr, hjalp sømærket de søfarende til at bestemme positionen og vise kystlinien, som kan være svær at se, da den er flad og næsten uden kendetegn. Eneste landkending man havde siden 1100-tallet var Hune Kirketårn, som stod helt frit i et fladt sandlandskab.

Hvad er en baake?[redigér]

Det gamle navn for dette specielle sømærke er Baake, som kommer fra navnet BAVN, som betyder vedstabel, der blev tændt på en høj klit ved hårdt stormvejr for at advare de søfarende om, ikke at komme for tæt på kysten, men bålet kunne selvsagt ikke fortælle noget om, hvor man befandt sig.

En Baun/vedstabel blev også brugt i middelalderen, når f.eks kongen ville sende et signal hurtigt rundt i landet. Der blev tændt bål på særligt udvalgte baunehøje, hvoraf den mest kendte er Ejer Baunehøj. Denne signalform blev senest anvendt, da kronprinseparret fik deres førstefødte.

Historien om Blokhus Båke?[redigér]

Jammerbugten har altid været et særligt vanskeligt farvand af besejle - især for sejlskibene, som i stærk storm ofte kom for tæt på den flade strand. Jammerbugtens lumske revler og stærke strøm medførte flere hundrede år tilbage i tiden et utal af strandinger og mange nødstedte søfolk og fiskere har råbt om hjælp. Derfor fik bugten med tiden betegnelsen Jammerbugten,som blev det nye navn for storkommunen.

Helt op til 1700 tallet, var strandingerne en kærkommen indtægtskilde for den dengang meget fattige befolkning, særligt i sandflugtsperioden, hvor al landbrug gik i stå.

Man var ikke særligt human overfor de kæmpende søfolk i havsnød,fordi loven tillod,at den der fandt vraget, måtte overtage det, hvis der ikke var nogen overlevende fra skibsforliset.

Halvdøde strandvaskere blev derfor ofte "sendt tilbage til gud" med et slag fra en spade.

Senere blev man mere human og tanken om at etablere "Det Nørrejydske Redningsvæsen" blev gennemført i 1852. Dette år byggede man 21 redningsstationer bl.a. i Blokhus.

Herefter ønskede man at øge sikkerheden og redde flere menneskeliv ved at forebygge, at skibene strandede.

Enkelte fyrtårne var allerede bygget som advarsel mod særligt farlige farvande bl.a. i Skagen. Da disse imidlertid var dyre og krævede mandskab, byggede man 25 båker langs den vestjyske kyst, hvor af 11 er tilbage,som alle er fredede. Naturstyrelsen opfatter båkerne "som menneskeskabte monumenter, der beriger klitlandskabet såvel kulturhistorisk som arkitektonisk".


Med Blokhus Baake, som er den eneste i den nye Jammerbugt Kommune, er der nu 12 tilbage. Med Båkernes tilstedeværelse har man undgået mange strandinger og reddet mange søfolk og fiskeres liv.

Vi betragter tillige Blokhus Sømærke som et monument for og hyldest til de mange fiskere og redningsfolk, som uforfærdet satte deres liv på spil for at redde andre.