Harald Klitgaard
Harald Klitgaard, født 1932, er tidligere forretningsmand, direktør for konfektionsfabrikken Vertex, konservativ lokalpolitiker og fransk konsul. Og han har en livslang kærlighed til Blokhus. Det gule, stråtækte hus på Gormsvej har været familiens i mere end 40 år. I 2001 blev huset lavet om til helårsbeboelse for ham og hustruen Karen. Han er kommet i badebyen fra barnsben. Forældrene, som boede i Aalborg, var ivrige badere og tog ofte til Blokhus for at hoppe i Vesterhavets bølger.
Harald Klitgaard var på Pandrup Bibliotek for at lede efter en bog om Blokhus historie. Der var ikke nogen. Skriv den selv, foreslog bibliotekaren. Og det har den 75-årige pensionist gjort
Jeg er ikke historiker og ikke forfatter. Men det er jeg så blevet, siger Harald Klitgaard med smil i stemmen til Kristeligt Dagblad i 2007.
Resultatet blev bogen "Blokhus fra istid til ispind", der udkomm 9. november 2007, og ud over de historiske fakta er bogen også fuld af anekdoter, som Harald Klitgaard har indsamlet. Han har ganske enkelt spurgt byens 400 fastboende, hvad de kunne fortælle om byen og dens indbyggere gennem tiden, og det var ikke småting. Harald Klitgaard har både hørt om drukneulykker, grundsalg og filmoptagelser.
Vi er benådet med en utrolig fantastisk natur. Når vi går på stranden, kan vi ikke se et eneste sommerhus, kun stranden, havet og klitterne. Og så sømærket, siger Harald Klitgaard.
Netop sømærket er en af årsagerne til, at Harald Klitgaard blev forfatter til en historisk bog. Han var nemlig drivkraften bag, da sømærket blev genopført i 2005.
Dengang fandt Harald Klitgaard ud af, hvor hårdt den tyske besættelse havde ramt Blokhus. Omkring 300 af områdets sommerhuse blev slået til pindebrænde, så soldaterne kunne holde varmen i de 31 bunkere, og både sømærket og Redningsstationen blev jævnet med jorden.
Det blev Harald Klitgaard så tosset over, at han begyndte at grave sig ned i historien.
På biblioteket og i Egnssamlingen ledte han forgæves efter en bog, der beskrev Blokhus historie
Det viste sig, at der ikke fandtes en samlet bog om Blokhus historie. Så var det, bibliotekaren sagde til mig: Du er jo pensionist, du skulle selv tage at skrive sådan en bog, fortæller Harald Klitgaard.
Så han gik i gang med at skrive og researche. Redigering har Henrik Fog stået for, og Lindtofte Forlag har trykt første oplag i 2500 eksemplarer.
Hvis bogen giver overskud, vil Harald Klitgaard give det til Egnssamlingen i Saltum, fordi han mener, samlingen har så mange interessante Blokhus-effekter, som bør udstilles.
Interessen og kærligheden til Blokhus skyldes ikke mindst den natur, som omgiver badebyen, og som hvert år trækker turister til områdets 6000 sommerhuse.
Vi lever et liv med meget teknologi og alle mulige hjælpemidler. Men der er mange, som sætter pris på at kunne komme ud i naturen, hvor der ikke er ret mange mennesker, og man kan gå for sig selv. Der er noget specielt ved havets lyd. Det virker ligeså godt som en stresspille, siger Harald Klitgaard.
Han tror samtidig, der er en stigende interesse for lokalhistorie. Danskerne vil gerne kende deres rødder i en hektisk tid. Derfor håber han også, at bogen er med til at samle byen.
Mange kender ikke byens historie. Jeg tror, de vil gå rundt i Blokhus og se tingene på en anden måde, når de kender baggrunden, siger Harald Klitgaard.
Arbejdet med bogen har selvsagt givet ham stor viden om Blokhus, og under et interview med en fisker fik han beretningen om en kæntringsulykke i 1956.
Fiskeren, som dengang var 16 år gammel, havde holdt fast i skipper, som ikke kunne svømme. Men bølgerne hev ham væk.
Skipperen omkom. Fiskeren var meget bevæget, da han fortalte det, siger Harald Klitgaard.
I dag er der i Blokhus rejst en mindesten for skipperen og de omkomne ved fire andre kæntringsulykker.
I morgen bliver Blokhus fra istid til ispind præsenteret ved et arrangement i Pandrup Kino, der samtidig viser filmen Vesterhavsdrenge som Nordisk Film optog på stranden ved Blokhus i 1950.
Filmen slog aldrig igennem på landsplan, men den har lokalhistorisk interesse, fordi mange lokale medvirkede. Og de gratis billetter til forestillingen blev hentet så hurtigt, at en ekstra forestilling måtte arrangeres.
Under arbejdet med bogen fik Harald Klitgaard kontakt med fiskeskipper Niels Bjerregaard Pedersen fra Hirtshals. Hans far var med, da filmen blev optaget, og han har indvilget i at betale for de to filmforevisninger.
Efterfølgende gik Harald Klitgaard i gang med sit næste projekt genopbygnigen af den redningsstation fra 1852, som tyskerne ødelagde. Samtidig fik han bygget en strandkiosk med cafe og et lille hus til de lokale fiskere - Fiskernes Hus.
