Ribergårdsvej

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning

Forlængelsen af vejen Sønder i by, der fører fra Blokhus mod syd til plantagen, hedder Ribergårdsvej, og en sidevej hedder Riberhusvej. (57.247663, 9.581476) (N 57.26 E 009.647)

Ribergaard ved Sønder I By i Blokhus ca. 1890 og 2016
Ribergård og Riberhus er to stednavne for lokaliteter ved den ældste vej mellem Saltum og Jetsmark, der i 1633 af gamle folk kaldtes "Kongens Rette Vej" (Hvetbo Herreds Tingbog, 25. maj 1633)

Vejen gik fra Saltum Kirke mod sydvest over V. Jonstrup Uddrift og Faarup og derfra over Elsbæk til Ribegaard i Hune sogn og videre til Hune Kirke og over Stenmarken til Brogaard i Kvorup.

Den gamle Ribergaard syd for Saltum
Den gamle Ribergaard lå på vestsiden af vejen, (57.260355, 9.647340) N 57.26 E 009.647 1 km syd for Fårup Sommerland, og Riberhus på østsiden af vejen på adressen, der nu er Fårupvej 169 (57.262055, 9.651084) N 57.26 E 009.647. Riberhus hed på kortet fra 1842 "Jordemoderhuset".

Navnet Ribergaard betyder "Gården ved Rybjerget" (=Bakken ved Ryet; Ry=Kær). Det mo formodes at forfædrene til den Kristen Ribergaard Thomsen, som vejen i Blokhus er opkaldt efter, stammer fra dette område.


Den gamle Ribergaard syd for Saltum
Kristen Ribergaard Thomsen var klitbonde, hjemmeslagter og spillemand. Sammen med Bademester Elofson underholdt han badegæsterne på Hotel Nordsøen. Fra en tribune af omvendte pakkasser spillede de to mænd i hotellets gyldne tider op til dans på hver deres violin.

Kristen Ribergaard Thomsen ejede store jordarealer syd for Blokhus by. I 1924 ville købmand Carl Pedersen, Aalborg, købe et større stykke jord af ham og spurgte, hvad det kostede. Ribergaard svarede ifølge Harald Klitgaards bog "Fra istid til ispind" side 141; "A ska ha 5 øre". Herefter spurgte Carl Petersen om det var pr. kvadratalen eller pr. kvadratmeter. "Det er lige møj, bar a får 5 øre", lød svaret.

Og så købte Carl Petersen jordstykket, der i dag hedder Ribergårdsvej, og hvor han iøvrigt opførte sit sommerhus, der i dag har adresse som første hus til venstre på sidevejen "Ved Skoven").

Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte
Kristen Ribergaard Thomsens ugifte datter, Kristen Ribergaard Thomsen, blev gennem et langt liv boednde i gårdens stuehus, Sønder I By 38 - nu Ribergårdsvej 7A). Hun havde i sine unge dage tjent under plantør Andreas Jeppesen Schytte, og det var hende, der under hans ledelse i 1944? plantede den oprindelige "Kongeegen".

Hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Ribergaard Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".