Forskel mellem versioner af "Ingvald Hamre"

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med "[[Fil:Ingvald-Hamre.jpg|thumb|left|300px|Ingvald Hamre]Ingvald Hamre, Klitgårdsvej 5, Blokhus, (født 1939/40 død kort efter 24. marts 2010 - 71 år gammel). Dermed har...")
(Ingen forskel)

Versionen fra 24. sep 2016, 13:36

[[Fil:Ingvald-Hamre.jpg|thumb|left|300px|Ingvald Hamre]Ingvald Hamre, Klitgårdsvej 5, Blokhus, (født 1939/40 død kort efter 24. marts 2010 - 71 år gammel).

Dermed har Blokhus mistet en kontroversiel, social personlighed, som aldrig lagde skjul på sin mening, blandt andet om alle de tiltag, der i hans levetid er gjort for at lokke turister til, mens resultatet stadig er tomme butikker. Han kaldte det for “Stakkels Blokhus” i et læserbrev, han ikke nåede at få færdigt.

Men med fisk til tørre i flagstangen gjorde han sit for at give turisterne autentisk miljø med på feriebillederne. Han var fra Aalborg, gik på Elisabeth Brøndsted skole og blev uddannet pladesmed og karetmager. Alle somre hed Blokhus, fordi hans afdøde mor, antikvitetshandler Karen Hamre, drev sæsonforretningen “Der er rav i Karens Hytte” med bolig i kunstnermiljøet på Kancelligården hos afdøde forfatter Thomas Olesen Løkken.

Fiskeriet trak, og allerede som 10-årig kom han på havet med afdøde fiskerskipper og kunstmaler Niels Jensen, der lærte ham, hvor fisken går. Ad den vej blev han også statist som fiskerdreng i den danske film “Vesterhavsdrenge.”

Ingvald Hamre havde værksted skiftende steder, men var det havvejr, kunne ikke engang billardbordet på “Lanternen” holde ham i land. Han var med til at genoplive den gamle fiskeriforening til Blokhus Strand Baadlaug, i bestyrelsen og senest æresmedlem. Han slog til hver gang, lauget var ved at udvikle sig til en “Gule Ærter-klub” og fremhævede vigtigheden af at kæmpe for fritidsfiskernes rettigheder.

Han døde fredeligt i hjemmet, og som den havmand, han var, skal hans aske spredes over havet af lauget. Ingvald Hamre efterlader sin storesøster, Karen Bente Kirketerp, børnene Christian, Jens og Rikke samt sin samlever, Grete Mill, og hendes datter Julie.

(Fra Nordjyske Stiftstidende 24. marts 2010)