Christian Svenningsen

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning

Rigsdagsbetjent Christian Svenningsen[redigér]

Mors Dags danske "fader" var iskagemand i Blokhus om sommeren ... og rigsdagsbetjent i København resten af året

Første gang, vi kunne fejre Mors dag i Danmark, var 12. maj 1929, og lige siden har dagen her i landet været markeret hvert år den anden søndag i maj.

Christian Svenningsen
At idéen overhovedet kom til Danmark, kan vi takke en rigsdagsbetjent ved navn Christian Svenningsen for. Han blev i 1920'erne og 30'ene så ubrydeligt sammenknyttet med begrebet Mors Dag, at han ofte gik under navnet "Mors Dreng". Han var selv stolt af dette tilnavn, som blev flittigt brugt i avisomtaler. Tilnavnet blev så kendt, at det ligefrem blev omtalt i et ældre leksikon.

Han var bror til den navnkundige strandfoged Severin Svenningsen, der i 1917 overtog Klitgaards Badehotel i Blokhus efter sin svigerfar, Jens Bang Klitgaard.

På billedet til venstre ses rigsdagsbetjent Christian Svenningsen i radiostudiet på Rosenørns Allé, hvor han taler til hele folket i anledning af Mors Dag. (Privat eje)

Christian Svenningsen havde deltaget på USAs side i 1. Verdenskrig, men folketingsmand Larsen-Ledet opfordrede ham efter krigen til at vende hjem og stifte familie i Danmark - så han kunne få en stilling som rigsdagsbetjent. Efter hjemkomsten i 1920 holdt han adskilllige sommerferier hos sin broder på Klitgaards Hotel. Og midt i 1920'erne etablerede han sammen med hustruen Vine (Jørgine Laurine) Blokhus's første "turistkiosk" ved parkeringspladsen lige vest for hotellet.


Iskagebod[redigér]

Her forenede han sammen med sin kone og datter den behageligt lange rigsdagsferie med det såre nyttige i at forsyne Blokhus' sommergæster med is, chokolade, lakrids, aviser, postkort, ugeblade solbriller og lignende.

Det blev således Christian Svenningsen, der solgte de første industrielle ispinde i Blokhus. Man havde i mange år kunnet lave is i kræmmerhus. Men Svenningsen markedsførte de nye ispinde fra AMA IS (Aalborg Mælkekompagni A/S), som dengang lå på Vesterbro i Aalborg.

Harald Klitgaard fortæller på side 92 i sin bog "Fra istid til ispind", der udkom 2006, at Christian Svenningsen foruden iskiosken også drev forretningen "Ølhunden", som Klitgaard fortæller, lå ved teltlejren. Men det må bero på en erindingsmisforskydelse. Det var broderen Severin Svenningsen, der drev "Ølhunden", som lå ved Redningsvejen (nu Høkervej) i umiddelbar tilknytning til hotellet.

Christian Svenningsens kiosk
På billedet til venstre ses i forgrunden bagsiden af Christian Svenningsens isbod ca. 1925 på pladsen bag Klitgaards Badehotel. Fra køkkenvinduerne i den halvrunde udbygning, der på billedet vender ud mod beskueren, kunne teltliggerne købe vand fra den indendørs pumpe. Vejen fra Aalborg gik dengang lige ud mod stranden og forbi Klitgaards Badehotel (nu: Strandingskroen), - hvis lyse gavl ses umiddelbart over isboden. Bygningen skråt til højre over ishuset er Blohus' redningsstation, som blev revet ned af den tyske besættelsesmagt, og som nu forsøges genopført ved den nuværende nedkørsel til stranden i forbindelse med etableringen af Blokhus Strandcenter.

Teltplads[redigér]

Christian Svenningsens teltplads
Det var også Christian Svenningsen, der etablerede Blokhus' første "teltplads", - forløberen for vore dages campingpladser. Den lå bag første klitrække, hvor nu Feriehotel Nordsøen, Danland, ligger. I baggrunden ses klitterne og velhavernes sommrehuse i første klitrække med direkte havudsigt.

Man betalte en lille leje for at benytte pladsen, og man kunne også købe et halmknippe til at sove på. Fra køkkenvinduet i Svenningsens bod, som ses på billedet længere oppe på siden, kunne man for 5 øre købe en dunk vand, som datteren, Jonna, stående på en lille kasse pumpede op fra pumpen i køkkent.

Christian Svenningsen var i øvrigt en usædvanlig foretagsom herre. Fra 1920 var han særdeles aktiv i foreningen af danske, der havde kæmpet på allieret side under 1. verdenskrig "De Allieredes Danske Våbenfæller, hvor han var næstformand.

Han var særdeles aktiv under 2. verdenskrig, hvor han bl.a. forstod opmåling og indberetning til englænderne om de tyske bunkeranlæg langs Nordjyllands kyst.


Mors Dag[redigér]

Men når Christian Svenningsen i dag huskes i kredse uden for Blokhus og modstandsbevægelsens kredse, er det fordi, det var ham, der fik indført Mors Dag i Danmmark. Det var i forbindelse med Blomsterudstillingen i Forum 1929. Der blev den gang solgt 34.000 postkort, der fortalte om "Moders Dag". På billedet til højre sidder Christian Svenningsen og sælger kortene, som Postvæsenet forsynede med et særstempel. (Foto fra Ude og Hjemme).

Det startede i USA Miss Anna Jarvis fra Philadelphia mistede sin mor 9. maj 1905, og 2 år efter afholdt hun 12. maj 1907 et kirkeligt mindearrangement og 10. maj 1908 afholdt hun sammen med en mindre gruppe den første "officielle" Mors Dag-gudtjenste, og lige siden har man holdt Mors Dag i Amerika.

Da Miss Jarvis i 1913 var i London fik hun der skabt forøget interesse for ideen, og det lykkedes for hende, at få U.S.A.'s kongres til fra 8. maj 1914 at indføre anden søndag i maj som national amerikansk mindedag.

Hensigten var, at enhver på denne dag skulle mindes sin mor og vise hende sin glæde og taknemmelighed under en eller anden form.

Da U.S.A. i 1917 sendte tropper til det kæmpende Europa fulgte skikken med, og mindst engang om året blev soldaterne mindet om, at de skulle huske, at skrive brev hjem også til deres mødre.

En ældre næsten glemt engelsk skik fra 1900-tallet har måske også medvirket til, at begrebet blev slået fast. Tidligere skulle engelske landbobørn, der var sendt ud for at tjene, nemlig have fri en gang om foråret for at kunne besøge deres forældre.

I avisen "Dagens Nyheder" var der søndag den 13. maj 1928 et interview med en dame, der i mange år havde opholdt sig i U.S.A.

Hun beretter i interviewet om den smukke skik, der i U.S.A. har udviklet sig til også at blive en "Hjemmets Dag", hvor børnene kommer rejsende langvejs fra for at være sammen med deres mor.


USA[redigér]

Chr. Svenningsen, der blev født 1896 i Vensyssel udvandrede i 1911 til U.S.A., hvor han ville fortsætte sin påbegyndte smedeuddannelse.

I 1917 blev han indkaldt til den amerikanske hær, og her blev han i 1918 sendt til Europa for at deltage i skyttegravskrigen i Frankrig. Svenningsen fik tapperhedsmedalje.

Efter hjemsendelse fra hæren kom han tilbage til Danmark i 1920, hvor han blev ansat som rigsdagsbetjent på Christiansborg.

Svenningsen var meget aktiv i foreningen "De Allieredes Danske Vaabenfæller" (stiftet 15. juli 1920) og her fremsatte han den 22. marts 1929 på et bestyrelsesmøde forslag om, at indføre "Mors dag" i Danmark. Pengene, der skulle indsamles på denne dag, skulle bruges til hjælp til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn.

Første gang, man i Danmark fejrer Mors dag, blev så søndag den 12. maj 1929, hvor Mors dag komitéen" og "De Allieredes Danske Vaabenfæller" præsenterede ideen på en blomsterudstilling i Forum. I april-maj samme år havde man omdelt 1.100 store Mors dag plakater i København.

Dagens Nyheder bagte denne søndag en omtale af udstillingen i Forum og indførelsen af Mors dag i Danmark.

Stor opbakning Mors dag komitéen, hvis drivende kraft Svenningsen var til sin død i 1979, sikrede komitéen stor opbakning. Da han havde daglig kontakt med pressefolk på Christiansborg, var der her en direkte lejlighed til, at få pressen interesseret i arbejdet.

Det lykkedes ham også, at få mange af datidens kendte personer til at bakke op om sagen.

Bl.a. fik han i trediverne følgende til at skrive om "Mors dag": Karl Bjarnhof, H.C. Hansen, Fini Henriques, Ragnhild Hveger, Henrik Malberg, Ib Schønberg, Ludvig Brandstrup, Thit Jensen, Peter Freuchen, Morten Koch, John Christmas Møller og Thorvald Stauning.

Reklamens magt De handlende var naturligvis ikke sene til at udnytte ideen for at forøge salget specielt på denne dag. Men Svenningsen fandt på råd, så de handlende direkte kom til at bidrage til sagen. Komitéen fremstillede Mors dag plakater, som de handlende kunne købe til ophængning i butikkerne. Bing og Grøndahl fremstillede Mors dag kopper, og platter til støtte for komitéen.

Problem med tyskerne i 1940-1945 Den tyske besættelsesmagt så ikke med milde øjne på "De Allieredes Danske Vaabenfæller", hvis hovedformål var at mindes de faldne allierede fra 1. verdenskrig.

På våbenstilstandsdagen den 11. november 1940 havde Våbenfællerne lagt kranse ved Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen. Men da man erfarede, at Fritz Clausen og hans nazister få dage efter ville marchere fra Forum til Rådhuspladsen for også at nedlægge kranse, fik han skyndsomt fjernet kransene. Mindehøjtideligheden blev i stedet holdt i Mors dag komitéens navn et andet sted.

Under besættelsen afholdte Mors dag komitéen store fester i National Scala i Holbergsalen. Dagen startede med at man bandt blomsterbuketter, som senere blev solgt til fordel for Mors dag bl.a. i Tivoli.

Overskuddet fra den store fest med de mange tusinde gæster samme aften var selvfølgelig også til fordel for Mors dag.

Tyske sympatisører havde truet med, at sprænge National Scala i luften, da de havde fundet ud af, at Mors dag komitéen havde tilknytning til "De Allieredes Danske Vaabenfæller", men bygningen overlevede som bekendt.

Nyt formål Tidligt havde Svenningsen forsøgt, at få kirkens støtte til komitéens arbejde. Chr. Svenningsen havde henvendt sig til biskop Harald Ostenfeld og spurgt, om kirkens præster kunne lægge et godt ord for sagen.

Det mente biskoppen dog ikke. Formålet var godt, men kirken kunne ikke støtte det, da de handlende brugte ideen kommercielt sagde biskoppen.

Chr. Svenningsen, der altid talte varmt for sagen, gjorde biskoppen opmærksom på, at så måtte kirken jo så tage afstand fra julen og Jesu fødsel. Svenningsens henvisning virkede, og præsterne fik senere lov til at indflettet en bøn for Mors dag fra prædikestolen.

I 1948 henvendte Svenningsen til frk. Anna Westergaard, der var formand for "Danske kvinders Nationalråd". Svenningsen ønskede at ændre Mors dag komitéens formål således, at man fremover støttede Nationalrådets (senere Mødrehjælpen) arbejdet.

Frk. Westergaard sagde, at hun ikke helt forstod ideen, men at det måske var fordi, hun ikke selv var mor.

Det kan De blive, replicerede Chr. Svenningsen. - Tak for tilbuddet, kom det tørt fra frk. Westergaard, - men jeg er over de 50.

Aftalen om økonomisk hjælp fra komitéen kom dog i stand, og Mødrehjælpen modtog gennem mange år adskillige millioner kroner via Mors dag arrangementer og indsamlinger.

Komitéen opstillede 10 regler for, hvorledes man på en smuk måde kunne fejre sin mor. Regel nr. 1 lød:

Overtag alle Moderes Arbejder den Dag, saaledes at hun virkelig har en rigtig Festdag.


Sommerhus i Dragør[redigér]

Christian Svenningsen og hustruen Vine (Jørgine Laurine) boede i mange år ved Amager Boulevard i Sundby. I midten af halvtredserne var "blokhus-epoken" slut og parret købte et sommerhus Møllevej 95 på hjørnet af Krudttårnsvej i Dragør lige over for "Krudthus 2".


I 1960 kunne Svenningsen holde 40-års jubilæum som ansat i Folketinget. På billedet herover ses han siddende forrest til højre med tingets jubilæumsgave en vase fra Den Kongelig Porcelæsnfabrik. Stående bagved ses bl.a. som nr. 3 fra venstre Folketingets formand gennem 14 år, Gustav Pedersen.

Christian og Vine Svenningsen nød deres otium i sommerhuset i Dragør, og det generede ikke Mors Dags danske "fader", at de lokale kaldte ham "Mors dreng". Han var stolt af sit tilnavn, og tilnavnet blev da også flittigt brugt i avisomtaler. Tilnavnet blev så kendt, at det ligefrem blev omtalt i et ældre leksikon.

Nogle år efter Christian og Vine Svenningsens død blev sommerhuset i Dragør revet ned og erstattet af nyt parcelhus.