Ankerhus
 |
Ankerhus blev opført 1917 som sommerbolig for daværende kaptajn i Søværnet Hjalmar Rechnitzer (1. december 1872 i Aalborg – 21. juni 1953 i København). Foran villaen anbragte Hjalmar Rechnitzer det skipsanker, der gav navn til huset. Ejendommen har senere givet navn til Ankerhusvej.
På billedet herover ses, hvorledes udsigten har ændret sig over årene.
Hjalmar Rechnitzer var en dansk søofficer. Han var i tiden op til Danmarks besættelse og kort herefter som viceadmiral direktør for Marineministeriet og samtidig chef for Søværnskommandoen og dermed reelt chef for hele Søværnet. Kort efter besættelsen meddelte fire af hans underordnede chefer ham, at han havde mistet personellets tillid, hvorefter han tog sin afsked. I årene efter anden verdenskrig har Rechnitzer været anset for medansvarlig for Danmarks nedrustning og dermed nederlag, mens nogle senere vurderinger har anset samarbejdspolitikken med den tyske værnemagt for realistisk.
Rechnitzer blev født i Aalborg som søn af forretningsmanden og konsul Peter Petersen Rechnitzer og hustru Louise Marie, født Møller. I 1892 blev han - 20 år gammel - udnævnt til kadet. Efter sin udnævnelse til premierløjtnant i 1901 giftede han sig i 1902 med Emily Adolph.
I 1905 kom han første gang til tjeneste ved Marineministeriet. Han udviste evner for tjenesten som embedsmand, og hovedparten af hans karriere kom til at foregå her, suppleret med en stor rolle i opbygningen af det danske ubådsvåben og kortere sommertogter. I ministeriet viste han bl.a. talent for strategiske analyser af Danmarks situation, og han er medvirkende til udviklingen af neutralitetspolitikken i Tysklands skygge – også kaldet tyskerkursen.
Politiske krav om nedskæringer og ressoursemæssig rivalisering med Hæren gjorde Rechnitzer upopulær i søofficerskorpset. Hans tjeneste i ministeriet ("udenfor nummer") hindrede på et tidspunkt en udnævnelse, men politikerne indføjede en særbestemmelse i en forsvarslov reelt til fordel for ham (derfor kaldet "Lex Rechnitzer"), hvilket heller ikke gavnede hans popularitet i søværnet.
Ved udbruddet af 2. verdenskrig den 1. september 1939 påbegyndte Rechnitzer en detaljeret dagbog, et arbejde han kunne overkomme, fordi han kun tog hjem til familien i weekenden. Efter sin fratræden udarbejdede han sine maskinskrevne erindringer, som først blev udgivet i 2003.
1. november 1939 accepterede Hjalmar Rechnitzer at modtage Storkorset af Den Tyske Ørn ved en højtidelighed på det tyske gesandtskab i København. Den tyske gesandt von Renthe-Fink begrundede tildelingen med "Rechnitzers indsats til gavn for det nabovenlige forhold" og understregede at "det var tyske riges højeste mulige udmærkelse for en mand som Rechnitzer".
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 uden kamp blev oplevet æreløs for store dele af hæren og marinen. En blandt flere årsager var at Rechnitzer havde undladt at beordre sikringstjeneste 3 (hvilket vil sige højeste alarmberedskab) for marinen. Dette førte til, at fire højerestående chefer under Rechnitzer kort efter opfordrede ham til at træde tilbage – en opfordring han efterkom.
Hjalmar Rechnizter ligger begravet på Almenkirkegården i Aalborg.
Rechnitzers villa er tegnet 1917 af arkitekten Sven Julius Risom (3. november 1880 i København – 24. marts 1971 i Hillerød). Han var ekstremt alsidig og arbejdede både med opmålinger, nybyggeri og byplaner. Han var i en periode arkitekt for De forenede Bryggerier (Tuborg) og har bl.a. tegnet bryggeriets markente mineralvandsaftapningsanstalt, nu Oticon, Tuborg, Strandvejen 54, Hellerup.
Feriehjem for Eternitfabrikken
Ankerhus blev efter krigen købt af eternitfabrikken i Aalborg til feriekoloni for medarbejderne og har indtil 1980 tjent som feriehjem for funktionærer fra fabrikkerne Rørdal, Norden og Eternitten i Aalborg. Her kunne funktionærer fra de 3 virksomheder få tildelt 8 dage om året i sommertiden. Der blev knyttet mange gode venskaber fra disse ophold. Huset rummede plads til 8 familier.
Fru Sigrid Karoline Kristine Sørensen fra Tylstrup var bestyrer og havde 3-4 unge piger til at hjælpe til som stue- og køkkenhjælpere. Når man ankom, blev man normalt vejet for at kunne konstatere hvor meget man kunne tage på i ugens løb. Det var noget i retning af 2 kg. pr. person.
Fru Sørensen var en mester til at diske op med det helt store frokostbord hver dag og helt specielt flot om søndagen. Børnene spiste før frokostbordet, og så blev de sendt ud at lege så de voksne kunne få ro til de kulinariske nydelser.
Fru Sørensen kunne finde på de sjoveste fester. Hun havde en gammel kiste på loftet med alverdens forskellige påklædningsgenstande. Der blev i fællesskab besluttet, hvilket tema festen skulle have, og så var det op til beboerne at finde den påklædning, som matchede med temaet som f.eks. kunne være Zeus, og så skulle hele selskabet døbes.
Midt under festen kunne fru Sørensen finde på at ankomme i stuen fuldstændig ukendelig i omklædning som en gammel heks, der søgte husly for natten.
En dag midt i ugen kunne hun f.eks. finde på at klæde personalet på som ruder, klør, spar og hjerter i både kjoler og huer.
Når børnene skulle i seng om aftenen skulle de stille på rad og række efter højde og få deres godnat pose. En gang imellem var der så en voksen på knæ som stillede i køen for godnat poser. Han kunne godt få en pose, men måtte så gå i seng med børnene. Så faldt interessen for posen.
Sigrid Karoline Kristine Sørensen døde træt og mæt af dage i en alder af 97 år. Byen takkede hende ved at opkalde et lille vejstykke Sigridsvej efter hende.
Nyeste tid
I 1980 blev Ankerhus solgt til private. Ejendommen har senere været ejet af ejendomsmægler Thorkild Kristensen, Aalborg og ejendomsinvestor John Andersen, Aalborg. Sensete ejer er ejendomsmægler Marianne Christoffersen, Home Aalborg. (Skøde af 22.05.2009).
