Sandsgården
Cirka 80 tønder land af dette område blev under første verdenskrig købt af bankdirektør Ove Ringberg fra Den Danske Landmandsbank i København (den senere Danske Bank). Erhvervelsen strakte sig fra stranden ved Pirupshvarre og imod øst op over Lien.
Ove Ringberg var seks år senere en af de to hovedmænd i den spekulation og overekspansion på et for spinkelt kapitalgrundlag, der førte til Landmandsbankens krak i 1922 med et kæmpetab til følge. (Hans kollega, direktør Emil Glückstadt var den anden hovedmand.) ;Kilde: "Mogens Kasler-Journalen" http://kasler-journal.lha.dk/blixen06.htm: Her kan du læse om Ringbergs rolle i bankkrakket.
På denne store grund opførte han i 1916 en feriebolig, som passede sig for en velstående familie, og huset blev selvfølgelig placeret tæt ved stranden med udsigt over havet. Bygningen helt ude i yderste klitrække med 180 graders panoramaudsigt over havet og var udført i en prægtig nordisk stil men masser af detaljer i træarbejdet. Sammen med bygningen opførte han et lige så prægtigt anneks. Ringebergs sommerbolig er i dag Københavns Lærerforeningens sommerferiekoloni, og den vedligeholdes stadig så vidt muligt i den oprindelige stil og delvis med individuelt indrettede værelser.Men Vestenvinden har siden 1916 bygget klitterne op foran huset, så havudsigten nu er helt forsvundet.
Kolonien har 54 sovepladser fordelt på 18 værelser (1, 2 og 4 pers. værelser)
Kolonien kan bookes på tlf. +45 33254425
Peter Lykkegaard fra Fredericia opbyggede i computerspillet Sims 2 en kopi af Sandsgården.
- Hent Sandsgarden som Sims 2-model - http://www.sims4ever.dk
- Her kan du hente Peter Lykkegaards model af Sandsgården