Sandskulpturfestival
Den første sandskulpturfestival, der blev holdt i Blokhus, var i 1999 på stranden nedenfor en store klit ved Havørns Allé. Initiativtager var Erik Frederiksen, som de følgende år også stod for sandskulpturfestivaler både i Blokhus og i Søndervig. I årene 2000 til 2011(?)var der ingen sandskulpturfestival i Blokhus, men i 2012(?) kom festivalen tilbage til Blokhus, stadig med Erik Frederiksen som initiativtager.
Denne gang foregik festivalen på pladsen ved det nyoprettede Kulturcenter Blokhus, som ejendomsinvestor John Andersen havde oprettet i den gamle Hune Friskole.
Erik Frederiksen døde 2. december 2013 i sit andet hjem i Spanien. Hans barnebarn Karsten Nielsen trådte til, og siden sandskulpturfestivalen i 2014 har han stået for de praktiske arrangementer.
De senere år har festivalen haft et tema.
- 2013 var temaet Mytologi.
- 2014 var temaet konger
- og i 2015 er temaet HC Andersen.