Forskel mellem versioner af "Bøje Nielsen"
m |
m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Boeje-nielsen.jpg|200px|thumb|right|Bøje Nielsen, finansmand.]] '''Bøje Taagaard Nielsen''' (1937-2007) var en dansk stor | + | [[Fil:Boeje-nielsen.jpg|200px|thumb|right|Bøje Nielsen, finansmand.]] '''Bøje Taagaard Nielsen''' (1937-2007) var en dansk stor entreprenør, der havde stor succes i 1970'erne med at bygge stort, hurtigt og billigt. |
Bøje Nielsen købte i 1972 idag Gorm Bremmers karakteristiske sommervilla "[[Strandgården]]", [[Ribergårdsvej]] 16, med det formål at opføre et hotel på grunden. Indtil da havde ejendommen ligget på en stor åben grund i ensom majestæt langs Ribergårdsvej i Blokhus. | Bøje Nielsen købte i 1972 idag Gorm Bremmers karakteristiske sommervilla "[[Strandgården]]", [[Ribergårdsvej]] 16, med det formål at opføre et hotel på grunden. Indtil da havde ejendommen ligget på en stor åben grund i ensom majestæt langs Ribergårdsvej i Blokhus. |
Versionen fra 9. maj 2015, 15:17
Bøje Taagaard Nielsen (1937-2007) var en dansk stor entreprenør, der havde stor succes i 1970'erne med at bygge stort, hurtigt og billigt.Bøje Nielsen købte i 1972 idag Gorm Bremmers karakteristiske sommervilla "Strandgården", Ribergårdsvej 16, med det formål at opføre et hotel på grunden. Indtil da havde ejendommen ligget på en stor åben grund i ensom majestæt langs Ribergårdsvej i Blokhus.
Men Pandrup byråd fik forpurret Bøje Nielsens hotelplaner på grunden. Byrådet mente, at et så flot hotel snarere burde ligge inde i selve byen og stillede derfor en grund til rådighed langs Torvet i Blokhus på det sted, hvor nu Kalstrup Livsstilshus ligger. Her opførte Bøje Nielsen sit senere så berømte hotel, der endte sine dage under betegnelsen Spøgelseshotellet i Blokhus.
Bøje Nielsen boede selv i Strandgården i cirka 14 dage i 1972 og solgte den derefter til Sparekassen Nordjylland, der begyndte at udstykke den store grund. Ved handlen tjente Bøje Nielsen cirka 1 million kr.
Bøje Nielsen grundlagde sit firma Danske Fabrikshaller A/S i maj 1962 og anvendte begrebet Totalentreprise om den byggemåde, som han opfandt i 1960'erne. Bøje Nielsen udnyttede, at han kunne ansætte medarbejdere fra underleverandørerne mod lønforhøjelse. Underleverandørerne skulle desuden betale så store dagbøder for forsinkelser, at mange af dem gik konkurs.
I 1970 stifede Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen Dansk Totalentreprise, som i 1970'erne fik overvældende succes ved at realisere store byggerier hurtigt og billigt. Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen ejede hver 50%, og Axel Juhl-Jørgensen blev adm. dirktør for firmaet.
I 1979 erklærede Bøje, at hans personlige formue var opgjort til mere end 600 mio. kr.
Han blev landskendt for sit temperament, der medførte sigtelser for ulovlig våbenbesiddelse, overfald på politifolk og journalister og mere end 200 fartovertrædelser.
I 1979 startede slagsmålet om magten i Dansk Totalentreprise, da Axel Juhl-Jørgensen prøvede at overtage Dansk Totalentreprise, idet Bøje Nielsens pille- og alkoholmisbrug var blevet en belastning for firmaet.
Bøje Nielsen traf flere tvivlsomme beslutninger. Bl.a. skulle han stille en sikkerhed på 1 million dollars for et projekt med Universal om udlejning af videoer gennem tankstationer og videoklubber i Danmark. Ved det afgørende møde i USA var Bøje Nielsen beruset og projektet faldt til jorden.
Da finansmanden Jan Bonde Nielsen mødte problemer efter købet af B&W og blev sigtet for mandatsvig, trådte Bøje til og hjalp med bankgarantier og en lukrativ post i Danske Fabrikshaller A/S. Bestyrelsen nedlagde nu veto, og Bonde blev fyret efter én dag med den begrundelse, at firmaet ikke kan bruge en bedragerisigtet.
I oktober 1980 voksede uoverenstemmelserne i Dansk Totalentreprise, og Bøje Nielsen startede senere sit eget firma, som opførte det store kontorhus på Avedøre Holme