Kirkesanden

Kirkesanden er en stor vandreklit, vest for Hune Kirke, der flere gange synes at have udsøgt sig kirken og kirkegården som sit mål.

Kirkesanden havde, indtil den blev beplantet med klittag, et vildt og forrevet udseende. I hvert fald var kirken alvorligt truet to gange.

Første gang du var i 1648, hvor sognet måtte leje 24 vogne til at køre det sand bort, som havde lagt sig over kirkegårdsdiget og kirkegården.

Anden gang var cirka 150 år derefter, da store klitter var føget helt ind til kirken, - så tæt at hyrdedrengene kunne springe fra klittoppene og op på taget.

En østenstorm blæste en del af sandet bort, men det lå stadig op til vinduerne, og børnene morede sig over det ekko, der hørtes, når de råbte, og fordi det lød som to klokker, når kirkens enlige klokke ringede.

Det varede kun en tid, så blev sandet fjernet, da en skade på den søndre mur skulle repareres.

Kilde: Niels Kjær, skolelærer i Hune 1779 til 1890 i erindringer fra sin barndom.