Bellevue

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Bellevue Strandpavillon i sine velmagtsdage
Bellevue Strandpavillon blev bygget i 1934 og blev nedrevet marts 1973 for at skaffe plads til 11 nye sommerhuse, tegnet af arkitekt Kjeld Maltha, Aalborg, og opført af købmand Bjerring, Aalborg. Hele projektet kostede 2.5 mill. Bjerring gav 3/4 mill. kr. for den gamle pavillon.

Pavillonen blev bygget af murermester Kirkebak i Hune efter tegninger af arkitekt Færch, Brønderslev.

Hver aften i turistsæsonen var der musik, optræden og dansant.

Bellevue havde høje spejlglasruder, som gav en storslået udsigt over havet og stranden.

Under den tyske besættelse 1940-1945 var stedet inddraget af værnemagten - først til fornøjelse for tyske officerer og i krigens seneste måneder som opholdssted for tyske flygtninge.

I dag er Bellevue navnet på et moderne hotelbyggeri på omtrent samme plads med med front mod vejen, der fører mod stranden. Hoteldriften er nu indstillet og ejendommen købt af ejendomsinvestor John Andersen, der udstykkede den i private ejerlejligheder og lod firmaet Lund & Staun renovere den. Arbejdet stod færdigt til indflytning sommeren 2013.