Skudehandlere

Fra Hvetbo herred, særlig fra Blokhus, har der i tidligere tider vært drevet ind til tider ret betydelig handel på Norge, den såkaldte skudehandel.

Hvornår denne handel er begyndt, lader sig næppe påvise, men den er sikkert af gammel dato, da afstanden mellem de to lande ikke er større end at den kunne tilbagelægges i løbet af et halvt til et helt døgn, og da det ene land havde rigeligt med produkter som det andet savnede.

I begyndelsen har det ikke været lokale folk, der drev handlen på Norge.

Fartøjerne blev slæbt på land, og mens salget af lasten foregik, lå folkene i klitterne under deres små skibsbåde, hvilken oplysning viser, at det ikke kan have været egnens egne folk, men sandsynligvis nordmænd. Når skuderne igen skulle i søen, krævedes der 10 mand til at løfte dem ud.

Men der må have været bebyggelse på Blokhus Strand i hvert fald siden 1611. For i Aalborg Lens regnskab fra dette år nævnes en bygning på stedet, "Blockhuset". Og i lenets regnskaber for 1615 nævnes, at en mand fra Aalborg, Thomas Laursen, af kongen var bevilget "2 huse på Hune Strand", som dengang var betegnelsen på det, vi i dag kalder Blokhus.

Først i 1673 har vi et bestemt udsagn om, at beboerne i Blokhus selv sejlede til Norge, idet strandfogeden Knud Kristensen afgav skriftlig vidne til tingbogen, fordi han "lå på sin rejse af Norge, og ikke kunne blive hjemme så længe, at han kunne vide må vidende mundtligt". Og fra år 1700 findes talrige vidnesbyrd om den til den tilsyneladende livlige samfærdsel mellem Hune sogn og Sydnorge.

Det fremgår af kirkebøger, skifteretsdokumenter, skødedokumenter og pantebøger mv., at skudehandlerne i Blokhus i de fleste tilfælde var folk udenfor bondestanden, og de førte omgang med egnens herremænd, præster, degne og andre standspersoner.

De første skudehandlere i Blokhus var:

• 1. Knud Christensen var strandfoged i Blokhus og sejlede 1673 på Norge.

• 2. Christen Knudsen var formodentlig søn af nr. 1, Knud Christensen, og var ligesom denne strandfoged. Han var selvejer og solgte cirka 1714 sin ejendom i Blokhus til nr. 3, Jens Andersen Uttrup. Hans hustru hed Gurra Christensdatter og døde Blokhus 1743 - 74 år gammel. En datter, Maren blev gift med nr. 9.

• 3. Jens Andersen Uttrup boede i Blokhus 1705. Det er ham der har lagt og har lagt navn til Jens Uttrupvej. Han var formodentlig søn af nr. 2, Christen Knudsen, og købte cirka 1714 dennes ejendommen. Desuden havde han to andre ejendomme i Hunetorp. Han døde 2. maj 1720, og af skiftet efter ham kan man se, at han havde en broder, Niels, som boede i Bergen, samt at postmester Hans Jacobsen i Aalborg og farver Jakob Christensen i Aalborg var hans søskendebørn.

• 4. Christen Pedersen (Krat), født cirka 1672 død 1717, gift med Else Nielsdatter, der senere blev gift med hans efterfølger, Anders Christensen Hjortels og derfor fik navnet Else Hjortels. Parret havde 9 børn, hvoraf 5 overlevede.

• 5. Anders Christensen Hjortdal (eller Hjortels), født cirka 1688, død 1733, gift 1718 med Else Nielsdatter, der var enke efter nr. 4.

Af deres fire børn døde de to som spæde. De to anden andre var Anna, døbt 1725 og Maren døbt 1726 (se nr. 7). Det er hende, der har lagt navn til Maren Hjortelsvej. Efter mandens død fortsatte Maren Hjortles skudehandlen og ejede sammen med en Søren Nielsen skuden Sankt Peder.

• 6. Jens Svendsen Bonderup var født 1683 og døde i Blokhus 1757. Han blev 1720 gift i Blokhus med Maren Jensdatter, enke efter Søren Laursen Kvorup. Se Søren Kvarupsvej. Maren Jensdatter var født 1685 død 1754.

Jens Svendsen Bonderup var strandfoged og ejede cirka 1725 en stor del gods i Hvetbo herred, blandt andet besad hende lang tid den blev den store Vesrtupgaard ved Saltum med underliggende gods, Saltumgård med gods samt en del strøgods. 1738 ejede han også skuden Ebenezer. Da han og hustruen 1753 skiftede med deres børn, opgjordes parrets formue til 4980 rigsdaler.

• 7. Svend Jensen Bonderup - søn af nr. 6 - blev født 1626 og døde 1789. Han var gift med Maren Andersdatter Hjortels - datter af nr. 5, født 1726 død 1790. Men ægteskabet var barnløst.

Svend Bonderup var en meget anset og formuende mand. Han boede i gården matrikel nr. 67 hvis nuværende anseelige vaaninghus blev opført i hans tid ... af hans hustru, fortælles det.

Han havde bestandig to fartøjer i rutefart mellem Danmark og Norge og blev en meget formuende mand.

Han og hustruen satte sig et meget smukt eftermæle gennem den meget stor godgørenhed, som de udviste mod egnens fattige. Han efterlod sig en stor formue. Af avertissementet af hans dødsbos løsøre ses det, at det bestod af en hel del guld - såvel forarbejdet som i form af dukater, samt terriner, skåle og kander i sølv, et komplet sølv kaffe- og teservice og sølvskeer, knapper og mønter. Endvidere var der en mængde bohave: gangklæder af Silke og klæde, to smukke brune hopper og andre heste, gode køer, flotte vogne, både, fiskeriredskaber og 2 velsejlende brigger.

Ægteparret ligger begravet under korgulvet i Hune kirke.

• 8. Jens Svendsen Bondrup var søn af Søeren Bondrup til Saltumgård. Han blev født 1760 og døde 1798. Han blev 1791 gift med Anne Frøstrup af Ugilt Degnebolig.

Jens Bondrup overtog Svend Bondrups forretning, men drev måske nok allerede dengang selv handel i Blokhus, for i en præsteindberetning fra 1787 siges det, at han da drev handel. Han havde ingen børn og synes at have været meget svagelig flere år.

• 9. (Fortsættes)

De senere skudehandlere Blokhus har været

• Mogens Brix fra 1800 til 1831. Mogens Brix døde 1831
• Hans søn Baltzer Brix overtog allerde 1826 skudehandelen i den Nordre Gaard (og 1831 til 1836)
• Svigersønnen J.C.B. Klitgård overdog den Søndre Gaard og drev skudehandel her fra 1826 til 1866
• Endvidere Severin Hasselbalch, der i 1836 overtog Baltzer Brix' forretning, som ophævedes 1844
• Og N.B. Klitgaard, der i 1866 overtog sin far, J.C.B. Klitgaards forretning.

• Se Klitgaard: Blokhus i 400 år side 9 om årstallene 1836 -1838