Poul Erik Aagaard

Fra Wiki Blokhus
Version fra 24. sep 2016, 22:11 af Peter Wendelboe (diskussion | bidrag) Peter Wendelboe (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Redaktør Poul Erik Aagaard
Poul Erik Aagaard, tidligere chefredaktør, Baldersgade 18, Aalborg, med sommerhus i Blokhus, født 6. september 1946, er grundlæggeren af Blokhus Avis, som han ene mand redigerede, udgav og distribuerede i 13 år.

Gennem 47 år har Poul Erik Aagaard været beskæftiget i avisbranchen, og han har ofte været redningsmanden, der med nye kampagner og udviklingsmodeller var med til at bringe en avis på rette kurs. Gennem 13 år sørgede Poul Erik Aagaard for gode nyheder til fastboende og feriegæster i Blokhus, hvor han var initiativtager og idemanden bag Blokhus Avis.

Blokhus Avis bringer ikke negative ting, for der skal efter Poul Erik Aagaards koncept være plads til begejstring, når man skal holde ferie i området.

Sideløbende med opbygning og udvikling af Blokhus Avis har Poul Erik Aagaard haft opgaver på 54 dagblade i hele Norden, hvor han har solgt og udviklet kampagner for større oplag, flere annoncer og øget loyalitet på en lang række dagblade. I de seneste ni år har han også haft lignende opgaver på Færøerne, og der har i det hele taget ikke været plads til at holde fri.

For Poul Erik Aagaard er arbejdet en livsstil med god kontakt til mange mennesker og med tjek på begivenhederne. Alligevel har han besluttet, at fra nytår skal der være mere tid til at slappe af med familie og venner, og han besluttede derfor at stoppe på Blokhus Avis sammen med sin 65-års fødeselsdag i 2011, men først i 2013 fandt han sin afløser, Lars Bisgaard.

Inden Blokhus Avis var Poul Erik Aagaard ansat på Skive Folkeblad og i Holstebro, og i 1992 kom han til Aalborg og var chefredaktør på Nordjyske Distriktsaviser indtil 2002. Sideløbende med de faste opgaver har Poul Erik Aagaard også undervist reklame- og annoncekonsulenter på Pressens Uddannelsescenter i Aarhus.Siden 1969 har Poul Erik Aagaard været gift med den ét år yngre Karin.

(Fra Nordjyske Stiftstidende 6. september 2011.)