Forskel mellem versioner af "Gorm Bremmer"
(Oprettede siden med "Gorm Bremmers sommervilla i Blokhus, opført 1927. Fasade mod øst. Strandgården - idag Ribergårdsvej 16 - er bygget...") |
(Ingen forskel)
|
Nuværende version fra 24. sep 2016, 16:26
Strandgården - idag Ribergårdsvej 16 - er bygget i 1927 af advokat TV og ejer af de forenede tekstilfabrikker, Gorm Bremmer, Hasseris. Gorm Bremmer har lagt navn til Gormsvej, der nu er hovedvejen i et sommerhusområde, der siden 1972 har bredt sig på de bremmerske grunde.Familien Bremmer ejede ejendommen indtil 1972, da byggematadoren Bøje Nielsen købte den med det formål at opføre et hotel på grunden. Indtil da havde ejendommen ligget på en stor åben grund i ensom majestæt langs Ribergårdsvej i Blokhus.
Men Pandrup byråd fik forpurret Bøje Nielsens hotelplaner på grunden. Byrådet mente, at et så flot hotel snarere burde ligge inde i selve byen og stillede derfor en grund til rådighed langs Torvet i Blokhus på det sted, hvor nu Kalstrup Livsstilshus ligger. Her opførte Bøje Nielsen sit senere så berømte hotel, der endte sine dage under betegnelsen Spøgelseshotellet i Blokhus.Gorm Bremmer var overretssagfører, direktør og konsul, der byggede sig en prægtig sommervilla "Strandgården" i Blokhus. Han blev født lørdag den 2. januar 1886 i Fåborg og døde mandag den 1. januar 1968.
Han var søn af en slagter, værtshusholder og vinhandler og en søster til brødrene Bendtsen, der drev en købmandsgård i Aalborg.
Da faderen hængte sig ude i skoven mens Gorm var en stor dreng, tilbød onklerne i Aalborg at betale for en uddannelse for den faderløse dreng. Gorm kom til Aalborg og blev 1906 student fra Aalborg Katedralskole. Derefter læste han jura og tog kandidateksamen 1911.
Han blev året efter sagførerfuldmægtig i Aarhus, flyttede i 1913 til Randers, året efter til Aalborg og virkede som sagfører her fra 1915, blev overretssagfører 1918.
Gorm Bremmer havde fra 1913 siddet som formand for bestyrelsen i A/S De forenede Textilfabrikker i Aalborg og blev 1919 administrerende direktør. Var formand i bestyrelsen for A/S H Klingenberg i Aalborg, formand for delegationen i Landmandsbankens Aalborg afdeling fra 1920, medlem af Landmandsbankens bankråd, af bestyrelsen for Dansk Pensionsforsikrings-Anstalt og for Selskabet til Håndarbejdets Fremme.
Medlem af bestyrelsen for Textilfabrikantforeningen fra 1927, sad som formand for Aalborg Golf Club og for Foreningen af fremmede Magters Konsuler i Aalborg. Bremmer var i årene 1922-38 Østrigs konsul for Jylland, modtog et par østrigske fortjenstordener for sin indsats og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Strandgården blev efter Gorm Bremmers død overtaget af to sagførere i Århus og senere solgt til Bøje Nielsen, der ville lave hotel på ejendommen. Men det forpurrede kommunalbestyrelsen. I stedet blev Bøje Nielsens hotel bygget på Torvet.
Somemrvillaen ejes i dag af brillemanden Louis Nielsen.