Forskel mellem versioner af "Hune Mejeri"
(Oprettede siden med "Peter Jeppesen blev i 1952 den sidste mejeribestyrer på Hune Mejeri. Peter Jeppesen var involveret i arbejdet i mange bestyrelser i området, bl.a. Hvetbo Herreds Sparekas...") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 31. maj 2015, 18:25
Peter Jeppesen blev i 1952 den sidste mejeribestyrer på Hune Mejeri. Peter Jeppesen var involveret i arbejdet i mange bestyrelser i området, bl.a. Hvetbo Herreds Sparekasse og i skolekommissionen, og han var i to perioder medlem af kommunalbestyrelsen i Pandrup. Parret fik også en stor omgangskreds. For parret var bridge en livslang interesse. I 1957 var Peter Jeppesen med til at oprette en bridgeklub, hvor man også deltog i turneringer, og Peter Jeppesen var en tid formand.
I 1968 blev mejeriet nedlagt, men parret overtog de store bygninger. De etablerede her et mælkeudsalg, cafeteria samt vaskeri i garagen foruden selskabslokaler på førstesalen, som de drev i nogle år.
Da Peter Jeppesen blev vurderingsmand for en kreditforening og var meget ude, blev det dog for meget for Karen Jeppesen at være alene om at passe. Først i 1980'erne afstod de mejeriet i en byttehandel med et hus i Pandrup, som siden blev parrets hjem.