Forskel mellem versioner af "Severin Svenningsen"
m (kort tilføjet) |
|||
| (11 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
| − | En kendt skikkelse i mellemkrigstidens Blokhus var strandfogeden Severin Severinsen. Han | + | En kendt skikkelse i mellemkrigstidens Blokhus var strandfogeden Severin Severinsen (1887-1958). Han var født og opvokset i Lønstrup, hvor han mødte sin senere hustru, Kathrine Støve, datter af fisker Christian Støve. Da de blev gift, flyttede de til hendes hjemby, Blokhus. |
| − | + | Efter tre tragiske fødsler forblev parret barnløst og Kathrine døde efter en kort tids sygdom i 1917. Samme år købte Svenningsen [[Klitgaards Badehotel]] og blev året efter gift med Johanne Klitgård, med hvem han fik datteren Griettje Klitgaard, som i øvrigt blev opkaldt efter et hollandsk skib. | |
| − | + | Flere år før den tyske besættelse af Danmark var med til at bjærge et tysk skib. Det blev til et problematisk venskab med skibets kaptajn, som under besætningen kom til Blokhus for at besøge sin danske ven og redningsmand. Der Svenningsen mange år senere blev indstillet til at modtage ridderkorset, lod uvenlige mennesker historien sive med det resultat, at han aldrig fik denne hædersbevisning. | |
| − | + | <table cellpadding=8><tr><td><htmlet>kort-strandingskroen</htmlet></td><td valign=top>Han havde i 1917 overtaget "Hotel Klitgaarden" efter sin svigerfar, købmand [[Jens Bang Klitgaard]], og samtidig nedlagt den tilhørende købmandshandel, der oprindeligt var forretningens grundlag, men nu ganske havde mistet sin betydning. | |
| + | I stedet indrettede Severin Severinsen restauration i gårdens gamle såkaldte "[[Søndre Hus]]", hvor der i skudehandelens storhedstid havde været lagerplads og pakhus for smør, kød, flæsk, huder, spegesild osv. </td></tr></table> | ||
| − | + | Bygningen blev udvidet med en glasveranda mod syd og lokalene udsmykket med navnetræ, skibsrat, redningskranse, skibsklokker, lanterner og gallionsfigurer. Alt sammen stammede fra kystens talrige strandinger, og var blevet indsamlet og restaureret af strandfogedslægten gennem generationer. | |
| − | + | [[Strandingskroen]] var blevet født! | |
| − | + | [[Fil:Klitgaards_badehotel_interioer_ikke_1900_740.jpg|200px|thumb|left|Severin Severinsen i restaurationen med de mange forliste skibes navnetræer i den gamle glasveranda ud fra Klitgaards Badehotels "Det Søndre Hus]]På billedet til venstre ses Severin Severinsen i restaurationen med de mange forliste skibes navnetræer i den gamle glasveranda ud fra Klitgaards Badehotels "Det Søndre Hus". | |
| − | + | Severin Severinsen færdedes - lige som [[Thomas Olesen Løkken]] - i byen og på stranden under sin sorte, bredskyggede hat. Der stod stor respekt om strandfogeden, og hans ranke og stoute skikkelse udstrålede både personlighed og autoritet, hvor man end mødte ham. | |
| − | + | Han var broder til [[Christian Svenningsen]], der åbnede Blokhus' første iskagebod, og førte Mors Dag til Danmark. | |
| + | [[Fil:severin_svenningsen_med_scepter.jpg|200px|thumb|left|Severin Svenningsen med sit scepter]]På billedet til venstre ses Severin Svenningsen med sit scepter. Det var gået i arv fra en af sine forgængere i embedet som strandfoged, skudehandler [[Mogens Brix]]. Adskillige af Brix's skuder var blevet kapret under Englandskrigen (1807), hvilket belastede hans forretning så meget, at en konkurs syntes uundgåelig. Men strandingen af den engelsk brik, "William" af London, i vestenstormen 5. december 1807, blev hans redning. Strandingsgodest fra skibet var så rigt, at auktionen året efter indbragte 62.000 rigsdaler, inclusive flere fade rom og cognac. Brix stod som strandfoged for indsamlingen af vraggods og for auktionen. Salæret var 33% af salgssummen. Og det redde økonomien. | ||
| + | [[Fil:redningsbaaeden_jansen_svenningsen_ca_1930_740.jpg|200px|thumb|right|Redningsbåden trækkes op gennem byen fra stranden og forbi Jansens kødudsalg]] | ||
| + | Selv beholdt han et smukt udskåret hollandsk scepter, som han havde fundet mellem strandingsgodset. Septret, som havde bragt ham held, gik i arv til de efterfølgende ejere af Klitgaarden, for også at bringe dem held. | ||
| + | På fotoet til højre trækkes redningsbåden op gennem byen fra stranden og forbi Jansens kødudsalg. Forrest går strandfoged Severin Svenningsen i sin mørke habit og sin sorte bredskyggede hat. | ||
| − | + | [[Category:Historiske Personer]] [[Category:Historie]] | |
Nuværende version fra 29. dec 2015, 16:36
Hotelejer og strandfoged
En kendt skikkelse i mellemkrigstidens Blokhus var strandfogeden Severin Severinsen (1887-1958). Han var født og opvokset i Lønstrup, hvor han mødte sin senere hustru, Kathrine Støve, datter af fisker Christian Støve. Da de blev gift, flyttede de til hendes hjemby, Blokhus.
Efter tre tragiske fødsler forblev parret barnløst og Kathrine døde efter en kort tids sygdom i 1917. Samme år købte Svenningsen Klitgaards Badehotel og blev året efter gift med Johanne Klitgård, med hvem han fik datteren Griettje Klitgaard, som i øvrigt blev opkaldt efter et hollandsk skib.
Flere år før den tyske besættelse af Danmark var med til at bjærge et tysk skib. Det blev til et problematisk venskab med skibets kaptajn, som under besætningen kom til Blokhus for at besøge sin danske ven og redningsmand. Der Svenningsen mange år senere blev indstillet til at modtage ridderkorset, lod uvenlige mennesker historien sive med det resultat, at han aldrig fik denne hædersbevisning.
| Han havde i 1917 overtaget "Hotel Klitgaarden" efter sin svigerfar, købmand Jens Bang Klitgaard, og samtidig nedlagt den tilhørende købmandshandel, der oprindeligt var forretningens grundlag, men nu ganske havde mistet sin betydning. I stedet indrettede Severin Severinsen restauration i gårdens gamle såkaldte "Søndre Hus", hvor der i skudehandelens storhedstid havde været lagerplads og pakhus for smør, kød, flæsk, huder, spegesild osv. |
Bygningen blev udvidet med en glasveranda mod syd og lokalene udsmykket med navnetræ, skibsrat, redningskranse, skibsklokker, lanterner og gallionsfigurer. Alt sammen stammede fra kystens talrige strandinger, og var blevet indsamlet og restaureret af strandfogedslægten gennem generationer.
Strandingskroen var blevet født!
Severin Severinsen færdedes - lige som Thomas Olesen Løkken - i byen og på stranden under sin sorte, bredskyggede hat. Der stod stor respekt om strandfogeden, og hans ranke og stoute skikkelse udstrålede både personlighed og autoritet, hvor man end mødte ham.
Han var broder til Christian Svenningsen, der åbnede Blokhus' første iskagebod, og førte Mors Dag til Danmark.
På billedet til venstre ses Severin Svenningsen med sit scepter. Det var gået i arv fra en af sine forgængere i embedet som strandfoged, skudehandler Mogens Brix. Adskillige af Brix's skuder var blevet kapret under Englandskrigen (1807), hvilket belastede hans forretning så meget, at en konkurs syntes uundgåelig. Men strandingen af den engelsk brik, "William" af London, i vestenstormen 5. december 1807, blev hans redning. Strandingsgodest fra skibet var så rigt, at auktionen året efter indbragte 62.000 rigsdaler, inclusive flere fade rom og cognac. Brix stod som strandfoged for indsamlingen af vraggods og for auktionen. Salæret var 33% af salgssummen. Og det redde økonomien.
Selv beholdt han et smukt udskåret hollandsk scepter, som han havde fundet mellem strandingsgodset. Septret, som havde bragt ham held, gik i arv til de efterfølgende ejere af Klitgaarden, for også at bringe dem held.
På fotoet til højre trækkes redningsbåden op gennem byen fra stranden og forbi Jansens kødudsalg. Forrest går strandfoged Severin Svenningsen i sin mørke habit og sin sorte bredskyggede hat.
