Strandcenter Blokhus

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning

Historien bag Strandcenter Blokhus

Blokhus Strandcenter skulle være et højteknologisk oplevelsescenter ved nedkørslen til stranden, hvor publikum kan opleve en barsk stranding i Jammerbugten, sådan som det foregik i 1880'erne.

Sådan hed det i beskrivelsen fra de oprindelige idémænd i 2007. Og selv om mange vanskeligheder i årene, der fulgte, ændrede planerne flere gange, blev idéen realiceret i forsommeren 2011.

Ildsjælene bag havde søgt om en halv mio. kr. fra landdistriktsmidlerne til et forskningsprojekt på Aalborg Universitet med henblik på særegne oplevelser. Det er både til indholdet i Fiskernes Hus og til rekonstruktionen af Redningsstationen.

Om ideen siger en af ildsjælene, virksomhedskonsulent Torben Reese:

- Vi skal flyve højt. Strandcentret skal give oplevelser. Kultur-, miljø- og turistpolitik skal spille sammen. Det vil være naivt at tro, at vi kan få kommunen til at betale driften, bare vi kan bygge bygningerne. Derfor skal der findes et indhold, som turister og andre vil betale for at opleve. Det gør de gerne, når der er noget unikt at betale for.

- I en tid med tiltagende global konkurrence og i en videnøkonomi som det danske, hvor der i stigende grad konkurreres på innovation og kreativitet, er det vigtigt, at strandcentret differentierer sig fra konkurrenterne.

Samspillet mellem kultur, miljø og turisme har og vil udvikle sig. Grænsefladerne er i konstant forandring og det stiller hele tiden kulturpolitikken, miljøpolitikken og turistpolitikken over for nye udfordringer.

Med ideen om strandcentret har Blokhus allerede igangsat et målrettet initiativ for at styrke vilkårene for økonomisk vækst og øget kulturproduktion i kultur og oplevelsesøkonomien.

Strandcentret bevæger sig på kultur-, miljø- og oplevelsesøkonomiens markedsplads og det vil styrke de generelle erhvervsvilkår i Jammerbugt Kommune og i regionen.

Ud af strandcentret skal der vokse en ny form for økonomi. Det er en økonomi, som er baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser og som bygger på den merværdi, kreativiteten skaber i nye og i mere traditionelle produkter og serviceydelser. Oplevelserne skal i stort omfang drives frem af de teknologiske landvindinger, der muliggør formidling og kommunikation af kulturoplevelser, siger Torben Reese.

Efter næsten fem års klamp med mydnighederne blev centret endelig indviet den 4. juni 2011 med kanonsalut, borgmestertale, overrækkese af et topmoderne højttaleranlæg samt kaffebord for aktionærerne og hejsning af det Blå Flag på stranden.

Stole og borde var ganske vist blevet stjålet fra terrassen to nætter før. Men nye stole blev i hast lejet, og lørdag morgen den 4. juni kunne et par hundredemorgenfriske festdeltagere sætte sig til rette i lejede stole ved lejede borde foran Blokhus Strandcenter til den officielle indvielse. Købmand Rikard Andersen, Saltum, havde forpagtet restauranten og kiosken og stod for fortæringen.

Tidsplan og fakta

Strandcenter Blokhus 2008
Februar 2007: Ildsjæle med Harald Klitgaard som tovholder foreslår byggeriet af et strandcenter med fire bygninger ved nedkørslen til Blokhus Strand, en kopi af det gamle redningshus, en ny kiosk- og toiletbygning, en udstillingsbygning og fiskernes hus. Desuden plan om frilæggelse af bækken fra byen og to broer over den. Projektet reduceres til tre bygninger på sydsiden af bækken.

Februar 2007: Blokhus Strand Grundejerforening stiller garanti for udarbejdelse af skitser, som arkitekt Jørgen Ussing, Løkken, udfører.

Juni 2007: Stor opbakning til planerne på et borgermøde.

Juni 2007: Jammerbugt Kommunes teknik- og miljøudvalg principgodkender forslaget.

September 2007: En strandcenterdag skaffer ca. en halv million kroner til projektet fra borgerne.

Januar 2008: Jammerbugt Kommune sender ansøgning til Miljøcenter Aalborg om byggeriet.

Februar 2008: Kommunens tema- og udviklingsudvalg bevilger 100.000 kr. til projektet.

April 2008: Inge og Askers Larsens Fond til Almennyttige Formål skænker 1,8 mio. kr. til opførelse af redningshuset, der skal rumme udstilling om badebyens maritime historie.

April 2008: Miljøcenteret afviser placeringen af redningshuset på stranden og at der graves i klitten. Der henvises til, at bygningen ikke er nødvendig på det ønskede sted.

Maj 2008: Paraplyorganisationen Blokhus-Hune i udvikling stiftes. Den skal efter planen drive det nye strandcenter.

Juni 2008: Borgmester Mogens Gade går ind i bestyrelsen for Blokhus-Hune i Udvikling, og kommunen indskyder sin servicebygning i projektet.

Juni 2008: Der sættes gang i plan B, en flytning af redningshuset væk fra stranden. I første omgang til pladsen mellem servicebygningen, der skal renoveres, og nærmeste sommerhus. Pladsen var ellers tiltænkt Fiskernes Hus.

August 2008: Fiskerne protesterer over udsigten til at miste deres hus. Møderne mellem de implicerede parter fortsætter.

September 2008: Redningshuset kan alligevel ikke være på stedet. Nu undersøges det, om det i stedet kan bygges ved turistkontoret eller på Mølletorvet.

September 2008: Det giver plads til Fiskernes Hus, men det er ikke uproblematisk, da det er tæt ved boliger og i et klitområde.