Forskel mellem versioner af "Steffen Ebdrup"

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 1: Linje 1:
 
   
 
   
  
[[Fil:Steffen-Ebdrup-2014.jpg|450|left| Steffen Ebdrup]]Advokat Steffen Ebdrup (født 22. juli 1954) smed cigarerne væk for at kunne klare et travlt liv, der også har tanker til de svageste.
+
[[Fil:Steffen-Ebdrup-2014.jpg|450px|thumb|left|Steffen Ebdrup]]Advokat Steffen Ebdrup (født 22. juli 1954) smed cigarerne væk for at kunne klare et travlt liv, der også har tanker til de svageste.
  
 
Selv om Steffen Ebdrup mest beskæftiger sig med jura for erhvervslivet og fast ejendom, har han hjerte for de små i samfundet.
 
Selv om Steffen Ebdrup mest beskæftiger sig med jura for erhvervslivet og fast ejendom, har han hjerte for de små i samfundet.

Nuværende version fra 23. aug 2019, 13:00


Steffen Ebdrup
Advokat Steffen Ebdrup (født 22. juli 1954) smed cigarerne væk for at kunne klare et travlt liv, der også har tanker til de svageste.

Selv om Steffen Ebdrup mest beskæftiger sig med jura for erhvervslivet og fast ejendom, har han hjerte for de små i samfundet.


Når den århusianske advokat tirsdag 22. juli fylder 60 år, kan han se tilbage på næsten 40 år med tilknytning til Aarhus Retshjælp.

Steffen Ebdrup er født 22. juli 1954. Student fra Odense Katedralskole 1973. Cand.jur. fra Aarhus Universitet 1979. Advokatfuldmægtig 1. februar 1979 i Advokatfirmaet Munch Andersen. Advokat og indehaver i 1982. Advokat og indehaver siden, selv om firmaet undervejs har heddet Advokatfirmaet Munch Andersen, Advokatfirmaet Frue Kirkeplads 4, AROS Advokater, Bech-Bruun og i dag Holst, Advokater Advokatpartnerselskab, Hans Broges Gade 2, Aarhus.


Konsul for Republikken Østrig i 2002. BESTYRELSESPOSTER MED MERE


Steffen Ebdrup er blandt andet direktør i Steffen Ebdrup Invest ApS. Han er formand for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab, Formuepleje Holding A/S, Formuepleje Management A/S, Absalon A/S Fondsmæglerselskab, Octo Aps, YNF 296 Aps, Jens Richard Pedersen A/S, Hotel Royal Aarhus A/S, Royal Scandinavian Casino I/S, Ritter A/S, Erhvervshuset Midtjylland A/S, Lind Møbler Bramming A/S, Selskabet af 31. december 2004 A/S, Hotel La Tour A/S, Aktieselskabet CBH, De Forenede Ejendomsselskaber A/S, Copenhagen City Hostel A/S, Trøffelgrisen A/S, Selskabet af 22. juli 1954 A/S. Han er i bestyrelsen for blandt andet Morten Rahbek Internationale Transporter A/S, Bedre Billigere Boliger Holding A/S, A/S Holger Hansens Maskinsnedkeri Bramming, Aicon A/S, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Inge og Asker Larsens Fond, Århus Retshjælp, Aarhus Symfoniorkesters Fond af 13. april 1983, Ortopædkirurgisk Forskningsfond og Grosserer konsul N. C. Nielsen Fond. Det er her, ubemidlede kan komme og hente hjælp, hvis de er kommet i klemme i samfundet og ikke har råd til at betale en advokat.


I sine yngre dage sad Ebdrup som rådgiver for dem, der mødte op, og i de seneste 25 år har han været i bestyrelsen for retshjælpen.


»Jeg følger stadig retshjælpen tæt. Det betyder noget, at vi her kan samle borgere op, som ikke kan få hjælp. Samtidig er det godt for de unge jurister og studerende at blive konfronteret med sager fra livets hverdag. De møder mennesker, som har brug for hjælp, og de skal sætte sig ind i deres problemer. Det er langt fra studiemiljøet at møde sådan en, der kommer ind fra gaden, men det er lærerigt,« siger Steffen Ebdrup.

Advokaters økonomi Vi har sat hinanden stævne på en af sommerens varme dage. Stedet er Holst Advokaters statelige ejendom i Hans Broges Gade 2 i Aarhus. Der er smukke, moderne kontorer, kunst på væggene og en venlig atmosfære. Der mangler ikke noget, og Steffen Ebdrup siger da også, at der er gode penge i at være advokat.


»Det er af stor betydning, at landets advokater bliver ordentligt betalt ligesom revisorer. Dermed bevarer man uafhængigheden og undgår korruption, hvad man kan opleve i andre lande. Det sikrer en betydelig grad af etisk standard og plads til at lave noget for velgørenhed og for nogen, der ikke har råd til at have en advokat,« mener han.


Generalist Steffen Ebdrup er generalist mere end specialist, og dem er der ikke så mange af mere. Men det er erhvervslivet og fast ejendom, han hovedsageligt tager sig af. Han er formand for ikke færre end 19 selskaber og bestyrelsesmedlem i endnu flere. Men det er muligt at passe dem alle forsvarligt, mener han. »I en del af dem er arbejdet ikke særlig voldsomt, så det går fint,« siger han med overbevisning.


Han blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1979 og advokatfuldmægtig i Advokatfirmaet Munch Andersen samme år. Tre år efter var han advokat og indehaver af firmaet, og det har han været siden, selv om det undervejs har skiftet navn til Advokatfirmaet Frue Kirkeplads 4, Aros Advokater, Bech-Bruun og til det nuværende Holst, Advokater. At forstå nye tider


Samfundet er ændret meget gennem årene. »For en jurist handler det meget om at indrette sig på nye tider. Det, vi lavede for ti og 20 år siden, er der ikke så meget af mere,« siger Ebdrup. Indtil for fem år siden røg han cigarer, tilmed ret heftigt. Men da de var med til at påføre ham blodpropper, holdt han op. Kombineret med ændret livsstil og træning i fitnesscenter er han kommet i god form. Han ser fit ud. Med et grin fortæller han om en episode i tiden med cigarerne. »Jeg var kurator i landsretten i en sag med Randers-firmaet SCS. Det var en sag mod banken om modregning i nogle ansvarlige lån. Jeg var sikker på at ville vinde, så jeg sagde til journalist Oskar Lund fra Børsen, at den sag ville jeg vinde uden at tage cigaren ud af munden. Jeg tabte sagen, og han hånede mig for det. Men to år efter fik jeg ret, da vi vandt i Højesteret,« fortæller Ebdrup.


På vej mod journalist Det var ellers tæt på, at Steffen Ebdrup var blevet journalist. Som ung skrev han for Aarhuus Stiftstidende om Aarhus Universitet i årene 1975-78 og blev tilbudt medlemskab af Dansk Journalistforbund.


»Men min kone syntes ikke, journalistmiljøet var noget for mig, så jeg blev ved juraen,« siger han med et smil.


Tilknytning til pressen havde han dog fortsat. I 25 år skrev han erhvervsjuridiske klummer, først til Jyllands Posten og derefter til De tre Stiftstidender.


Hustruen, der ikke ville lade ham være journalist, er Marie Louise Ebdrup, tidligere konservativt medlem af Aarhus Byråd 1998-2001.


Ægteskabet med hende har været med til at lede Steffen Ebdrup ind på nye spor. Hustruen er selvlært landmand på deres naturskønne Følle Strandgaard på Svanevej 1 i Rønde. Her tager hustruen og fire-fem ansatte sig af heste, for tiden 50-60 stykker. Det handler både om at tage heste i træning i for eksempel tre måneder ad gangen og om at avle ponyer til dressur.


Det går rigtig godt. Der kommer adskillige dygtige ponyer med stamtavle ud af anstrengelserne, og prisen for en af dem kan løbe op i adskillige hundredetusinde kroner. En af dem vandt i 2013 alle de konkurrencer, den deltog i, så den blev solgt godt til Tyskland.


Værthus og café i nord Steffen Ebdrup kom fra Odense til Aarhus, og hustruen kom fra Aalborg. Hendes families tilknytning til det nordjyske har bragt familien effektivt ind i området ved Blokhus, hvor hendes forældre og familien tilbragte mange somre i deres sommerhus. Nu er det så Steffen Ebdrup og fruen, som slår deres folder i Kjettrup Bjerge og Blokhus om sommeren. De har et par huse og et par restauranter.


Restaurant Futten fra 1763 er helt fredet og bliver drevet godt. Det kan man også med rette sige om Café Laden, som ligger i en fredet ejendom. En kompagnon står for den daglige drift. Familiens hus Kancelligården i Blokhus er fra samme tid og også fredet.


Slægter moren på Ægteparret har tre børn, der alle er flyttet hjemmefra. Om datteren Anne Sofie på 22 år er der den pudsige historie, at hun var tæt på at blive valgt ind i Hamburgs Byråd for CDU ved det valg, der blev holdt samtidig med valget til Europa-Parlamentet for nylig. Hun fik 6000 stemmer og var kun 400 fra pladsen. Hun læser økonomi på Hamburg Universitet og fik interessen for det tyske, da hun efter niende klasse tog til stutteriet Floggensee for at arbejde. Siden tog hun studentereksamen herhjemme. Så hun slægter moren på både med interessen for heste og politisk. Det sidste gælder også sønnerne Erik på 25 år, der læser jura i København og arbejder for Det konservative Folkeparti, og den yngste, Thomas på 20 år, som læser statskundskab i København.


I fritiden går Steffen Ebdrup gerne til fodbold for at se AGF spille, og de sløje resultater på det seneste bekymrer ham en del.


»Meeeen jeg kommer alligevel, selv i 1. division...,« siger han. Et par gange om året morer han sig i Kegleklubben Kvik. Han er også medlem af Aarhus Borgerlige Skydeselskab og virksomhedsledergruppe 6.