Rutebiler

Herover ses rutebilerne på Blokhus Rutebilsgtation omkring 1950. Holdepladsen lå mellem Købmand Thelufsen og bager Østergaard (Strand- vejen 8 og 12).

Aalborg-Blokhus rutebiler blev også kaldt "Karlsvognen" efter indehaveren, rutebileejer Karl Karlsen. På billedet ses fra venstre 1. Peder Jensen 2. ? 3. Viggo Larsen 4. Tage Hollænder 5. ? "

Rutebilerne overtog omkring 1920 en god del af den persontransport, som postdiligencer og dagvognene hidtil havde opretholdt i hård konkurrence med jernbanerne.

I Aalborg området var der postdiligencer med personbefordring fra Aalborg til Løgstør, Thisted og Frederikshavn. Desuden var der dagvognskørsel til bl.a. Aabybro, Hals, Øster Svenstrup, ligesom der var mulighed for persontransport til den nærmeste omegn med de kørende landpostbude. Dette transportsystem suppleret af private dagvogne og fragtmænd, der kørte til nærmeste omegn en til to gange om ugen.

Og så var der egen hestevogn og i sjældnere tilfælde egen automobil. Jernbanen havde let spil over for dette system, men den kom ikke helt ud i yderdistrikterne. Den stigende omsætning mellem land og by skabte behov for en udvidet passager- og småpakketransport mellem oplandsbyerne og Aalborg.

Nordjyllands jernbaner > Rutebilerne og banerne Rutebilerne og banerne Rutebilerne overtog omkring 1920 en god del af den persontransport, som postdiligencer og dagvognene hidtil havde opretholdt i hård konkurrence med jernbanerne.

I Aalborg området var der postdiligencer med personbefordring fra Aalborg til Løgstør, Thisted og Frederikshavn. Desuden var der dagvognskørsel til bl a Aabybro, Hals, Øster Svenstrup, ligesom der var mulighed for persontransport til den nærmeste omegn med de kørende landpostbude. Dette transportsystem suppleret af private dagvogne og fragtmænd, der kørte til nærmeste omegn en til to gange om ugen.

Og så var der egen hestevogn og i sjældnere tilfælde egen automobil. Jernbanen havde let spil over for dette system, men den kom ikke helt ud i yderdistrikterne. Den stigende omsætning mellem land og by skabte behov for en udvidet passager- og småpakketransport mellem oplandsbyerne og Aalborg.

Cykler, tømmer, gær, is til konfirmationer, grise og juletræer var nogle af de mange ting, som rutebilerne tog med fra byen til oplandet og omvendt før i tiden. Pakkerne lå på taget helt frem til sidst i 60'erne. Som noget typisk for tiden ligner rutebilerne nærmest forlængede personbiler. Bygningen i baggrunden er DSB's gamle godsterminal der lå hvor Kennedy Arkaden og Aalborg Busterminal ligger i dag.

Efter 10-15 års tilløb var det nye og revolutionerende fænomen - rutebilen -rimeligt driftsikkert og klar til brug omkring 1920. Den første rute fra Aalborg blev etableret mellem Kongerslev og Aalborg i 1919. Og så gik det stærkt. I 1924 var der 33 ruter med tilknytning til Aalborg og i 1950 48 ruter. Ruterne til de øvrige større byer blev også etableret i begyndelsen af 1920erne: Aalborg-Hobro (1920), Aalborg-Viborg (1922), Aalborg - Frederikshavn (1923) og Aalborg-Hjørring (1924).

I løbet af tyverne og trediverne opstod der et net af private busruter rundt omkring bl a Fjerritslevbanen, som var mere eller mindre i konkurrence med banerne. Der blev oprettet private ruter mellem Brovst - Fjerritslev, Fjerritslev – Slettestrand – Tranum - Brovst - Øland. Ligeledes var der en rute Aalborg - Fjerritslev over Tranum – Hjortdal - Slettestrand. Den mest direkte konkurrerende private busrute til Fjerritslevbanen havde været Aalborg - Nørresundby – Brovst - Fjerritslev, der dog i 1949 blev overtaget af banen, efter at man havde søgt om koncession til ruten. Ruten havde ikke noget langt liv i privatbaneregi. Den blev indstillet få år efter, at de nye skinnebusser var sat i drift på strækningen Aalborg – Fjerritslev.

Blokhusruten Aalborg Privatbaner opnåede i 1939 tilladelse til at drive en busrute i sommersæsonen mellem Aalborg og Blokhus. Banen benyttede i første omgang ikke selv tilladelsen, i stedet forpagtede man ruten ud til vognmand Karl Karlsen (Karlsvognen). I 1946 besluttedes man at banen selv skulle drive ruten videre, og man startede med det Karlsvognens materiel. Fra 1948 kørtes med to Triangel busser med plads til 37 passagerer. I perioden 1949-50 havde man også anskaffet tre sæt Leyland busser med påhængsvogn. Disse bussæt rummede 40 personer i forvognen og 24 personer i påhængsvognen. Blokhusruten blev for privatbanerne en stor succes, især efter at de store Leyland dieselbusser var blevet sat i rute.