Pigen og Sømanden (Værtshus)

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning

Se Cheers (Restauration)

29. november 2002.

Restauratørerne Christian Abildgaard og Rene Sørensen overtager endnu ét af Blokhus kendte forlystelsessteder. Det sker, når de fra januar overtager diskoteket Peter Wessell, værtshuset Storm P og grillbaren, der også er i ejendommen på Strandvejen.

Dermed sidder Christian Abildgaard og Rene Sørensen på en betydelig del af de steder, hvor folk kan gå hen og få en øl, danse eller høre livemusik i byen. I forvejen ejer de Pigen og Sømanden, som er forpagtet ud og Lanternen. Og de er i fuld gang med et byggeprojekt på Torvet 15, hvor der skal indrettes specialbutikker.

"- Rene og jeg har begge arbejdet på Peter Wessell og Storm P. i syv-otte år, og vi ved, hvordan stedet skal drives. Det skal have et løft og drives på en forsvarlig måde. Siden Bruno Benzon ejede det, er der ikke sket noget i ejendommen, hvor der ikke er blevet malet eller købt nyt inventar. Det skal se ordentligt ud," siger Christian Abildgaard.

Han er overbevist om, at det sagtens kan lade sig gøre at drive et diskotek i Blokhus, også uden for højsæsonen.

" - Byen er nødt til at have et diskotek, for der skal være et sted for de unge," mener Christian Abildgaard, der lige som Rene Sørensen ofte holdt til i Blokhus som barn og teenager.

Derfor fik de et forhold til byen, og det har ført til, at de begge har bosat sig i byen. Det er vigtigt, at nutidens unge også får et forhold til byen. Det kan føre til, at de senere vender tilbage i Blokhus, ikke nødvendigvis for bosætte sig, men for at holde ferie som voksne, mener Christian Abildgaard.

Han oplyser, at Storm P. også skal gøres mere attraktivt at besøge. Akkurat som det er tilfældet på Pigen og Sømanden, skal der indimellem være levende musik, da stedet skal være et vise-værthus som tidligere.

Det er et par år siden, at Rene Sørensen og Christian Abildgaard besluttede at etablere Pigen og Sømanden, og allerede på det tidspunkt var det hensigten, at de skulle investere i andre projekter i Blokhus.

Lanternen overtog de i sommer, og byggeriet på adressen Torvet 15 skrider planmæssigt frem.

Det bliver formentlig ikke det sidste projekt, de to initiativtagere giver sig i kast med. fortæller Chriastian Abildgaard, som dog ikke ønsker at komme nærmere ind på fremtidsplanerne.

" - Men vi er ikke ude på at købe Blokhus op, understreger han. Selv om de nu overtager et diskotek, er restauratørerne ikke ude på kun at lokke unge til byen. Blokhus bør henvende sig til alle aldersgrupper," mener Christian Abildgaard, som gerne ser, at Blokhus kommer til at minde lidt om Lønstrup og Skagen.

" - Vi kan se, hvor dygtige folk har været i andre byer og bør læne os op af de ting, der er sket der," siger Christian Abildgaard.