Forskel mellem versioner af "Kaas Briketfabrik"

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:briketfabrik1.jpg]]
+
[[Fil:briketfabrik1.jpg]] [[Fil:Briketfabrikken-stor.jpg |600px]]
  
 
[[Fil:briketfabrik1.jpg|200px|thumb|left|Kaos Briketfabrik - Historisk]]
 
[[Fil:briketfabrik1.jpg|200px|thumb|left|Kaos Briketfabrik - Historisk]]

Versionen fra 19. okt 2018, 00:49

Briketfabrik1.jpg Briketfabrikken-stor.jpg

Kaos Briketfabrik - Historisk

Kaas Briketfabrik blev opført i 1925 i Lundergårds Mose. Ib Nyeboe fik den idé at fremstille hårdt pressede briketter, som var mere rentable at transportere over større afstande. Grunden til statens interesse i Nyeboes idé kan være, at man så potentialet i at få udnyttet de danske mosers energireserver og begrænse importen af kul.

Kaos Briketfabrik - Historisk

Det blev dog et dyrt eksperiment, som resulterede i, at Nyeboe gik konkurs i 1931. Staten indskød ny kapital og ansatte den tidligere driftsingeniør, Johannes Jørgensen, som direktør. 1. juni 1933 skete en voldsom eksplosionsulykke på briketfabrikken, hvor to mand omkom. Den 1. november 1933 stod en top moderne briketfabrik med den sidste nye teknik færdig. Efter en famlende start med underskud, opnåede man omsider en effektiv driftsmetode.

Da produktionen var på sit højeste under 2. Verdenskrig, beskæftigede fabrikken over 600 personer.

I april 1966 blev briketfabrikken lukket, grundet overgang til andre brændselsformer og mangel på mosejord. Briketfabrikken fremstår i dag forladt og forfalden.

For at bevare det fantastiske kulturmiljø er der bl.a. planer om levendegørelse af de gamle værksteder samt musik, udstillinger og en cafe.

Men 18. oktober 2018 gav Moselauget op.

Når en ruin skal gøres sikker at færdes i, koster det adskillige millioner kroner. Og dem kunne Moselauget ikke skaffe.

"- Efter mange års arbejde ved vi, at fonde ikke står klar til at støtte sådan et projekt. Derfor har styregruppen erkendt, at løbet er kørt og besluttet at nedlægge sig selv. Vi beklager, at det ikke lykkedes for os at skabe nyt liv i bygningerne og bevare dette værdifulde kulturmiljø for eftertiden," sagde formanden for Moselauget, Leo Kristensen 19. oktober 2018 til NORDJYSKE.

Styregruppen har i 10 år arbejdet med mange forskellige ideer og modeller for en redning af det markante anlæg. En af de oplagte muligheder har været at bruge stedet til et "Energiens Hus" ... også for alternative energiformer. Men det har ikke været muligt at skaffe brugere til stedet.

En anden model har været at få stedet nødtørftigt restaureret, så det kunne bruges mere bredt til kulturelle aktiviteter, værksteder, fødevaremarked osv. Igen kneb det med at skaffe brugere, som ville binde sig til at bruge stedet.

Styregruppens sidste forsøg var muligheden for at sikre stedet som en tilgængelig ruin for offentligheden, et sted hvor medlemmer af Moselauget kunne vise rundt og fortælle stedets enestående historie. Men en sikring mod farlige stoffer som asbest og olieforurening, huller i jorden og løsdele, der kan falde ned, ville koste adskillige millioner.

Og det er midler, som styregruppen ikke ser nogen mulighed for at skaffe.

"- Men hvis der findes nogen med en forkærlighed for Kaas Briketfabrik og med mange midler, der brænder i lommen, så må de selvfølgelig gerne henvende sig," sigger formanden til NORDJYSKE.

Mulighed for guide ture: kontakt Leo Kristensen tlf. 98245677 el. Poul Iversen tlf. 98245447