Forskel mellem versioner af "Ivar-Marens Bakke"
m (Categori) |
m |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Om Iver-Maren fortælles følgende historier: Iver-Maren havde sit eget vandhul, og da kommunen ikke mente, det var forsvarligt, etablerede myndighederne en brønd. Brønden faldt ikke i Iver Marens smag, så hun fortsatte med at hente vand ved sit eget vandhul. | Om Iver-Maren fortælles følgende historier: Iver-Maren havde sit eget vandhul, og da kommunen ikke mente, det var forsvarligt, etablerede myndighederne en brønd. Brønden faldt ikke i Iver Marens smag, så hun fortsatte med at hente vand ved sit eget vandhul. | ||
| − | Når foråret nærmede sig, gik Iver-Maren ofte ad den lille bakke, Iver Marens bakke, med sin gås under armen. Hun skulle ned til gården Støve med sin gås. [[ | + | Når foråret nærmede sig, gik Iver-Maren ofte ad den lille bakke, Iver Marens bakke, med sin gås under armen. Hun skulle ned til gården Støve med sin gås. [[Støvegaarden]] lå ca. der, hvor den nuværende [[Plantørboligen]] ligger. På Støvegården var der en gase, som gåsen skulle besøge. |
Fortællingen siger, at gåsen til sidst blev så kendt med turen til ”Støve”, at den alene kunne finde vej ad den kringlede sti tilbage til Marens hytte. | Fortællingen siger, at gåsen til sidst blev så kendt med turen til ”Støve”, at den alene kunne finde vej ad den kringlede sti tilbage til Marens hytte. | ||
[[Category:Vejnavne]][[Category:Historiske Personer]] | [[Category:Vejnavne]][[Category:Historiske Personer]] | ||
Nuværende version fra 1. maj 2015, 01:22
Flere af vejene i Blokhus Klitplantage er opkaldt efter personer med tilknytning til plantagen. En af dem er "Iver-Maren" (=Ivers datter Maren). Hun boede indtil 1880 i sit hus på en bakkeskråning tæt ved det sted, der nu er parkeringspladsen ved Havørns Allé.
I dag står der et skilt med betegnelsen på det sted, hvor hendes hus lå.
Om Iver-Maren fortælles følgende historier: Iver-Maren havde sit eget vandhul, og da kommunen ikke mente, det var forsvarligt, etablerede myndighederne en brønd. Brønden faldt ikke i Iver Marens smag, så hun fortsatte med at hente vand ved sit eget vandhul.
Når foråret nærmede sig, gik Iver-Maren ofte ad den lille bakke, Iver Marens bakke, med sin gås under armen. Hun skulle ned til gården Støve med sin gås. Støvegaarden lå ca. der, hvor den nuværende Plantørboligen ligger. På Støvegården var der en gase, som gåsen skulle besøge.
Fortællingen siger, at gåsen til sidst blev så kendt med turen til ”Støve”, at den alene kunne finde vej ad den kringlede sti tilbage til Marens hytte.
