Hune Mejeri

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Hune Mejeri - Luftfoto
Hune Mejeri lå østsiden af Hunetorpvejs indmunding i Vesterhavsvej. I dag (2015) rummer bygningen værtshuset "Gasten".
Postkort fra Hune med Møllen, efter, at den var flyttet til Hune. Kortet er sendt i 1915.
Hune Mejeri - Luftfoto
Peter Jeppesen blev i 1952 den sidste mejeribestyrer på Hune Mejeri.

Peter Jeppesen var involveret i arbejdet i mange bestyrelser i området, bl.a. Hvetbo Herreds Sparekasse og i skolekommissionen, og han var i to perioder medlem af kommunalbestyrelsen i Pandrup. Parret fik også en stor omgangskreds.

For parret var bridge en livslang interesse. I 1957 var Peter Jeppesen med til at oprette en bridgeklub, hvor man også deltog i turneringer, og Peter Jeppesen var en tid formand.

I 1968 blev mejeriet nedlagt, men parret overtog de store bygninger. De etablerede her et mælkeudsalg, cafeteria samt vaskeri i garagen foruden selskabslokaler på førstesalen, som de drev i nogle år.

Da Peter Jeppesen blev vurderingsmand for en kreditforening og var meget ude, blev det dog for meget for Karen Jeppesen at være alene om at passe. Først i 1980'erne afstod de mejeriet i en byttehandel med et hus i Pandrup, som siden blev parrets hjem.