Flora (Plantevækst)

Fra Wiki Blokhus
Version fra 18. aug 2019, 10:06 af Anne Marie (diskussion | bidrag) Anne Marie (diskussion | bidrag) (Vilde blomster i Rødhus Klit)

Skift til: Navigation, Søgning

Vilde blomster i Rødhus Klit

Anne Marie Steffensen, Gl. Jacobsvej 11, Rødhus, som er professionel botaniker, har for Foreningen 'Rødhus Klit' udarbejdet denne oversigt over floraen i Rødhus Klit. Der er nye blomstrende arter fra tidligt forår til ind i september.

Vi har fået lov til at gengive oversigten her, og håber på, at andre brugere af WikiBlokhus vil påbegynde oversigter over træer og dyr fra området.

I teksten nedenfor er nævnt nogle typiske blomsterplanter fra hver naturtype. Alle billeder er Anne Marie Steffensens egne (amatør-)foto, optaget i Rødhus Klit.





Naturen i Rødhus Klit rummer stadigvæk en mosaik af de naturtyper, der var i området før der blev lavet sommerhuse, plantet træer, drænet m.m. Der kan skelnes mellem tre naturtyper :

  • 1. Den hvide klit
  • 2. Grønsværklit
  • 3. Klithede og hedemose


:

Den hvide klit.

Denne naturtype dannes af sammenblæst sand fra forstranden. Det er næringsrigt, men kun få arter kan klare det flyvende sand og vinden/udtørringen. Typiske er :

Sand-hjælme

Hjælmes latinske navn, Ammophila arenaria, betyder "sandelskeren". Dette græs er den bedste sandbinder, der findes. Derfor bliver den plantet i nydannede klitter og i vindbrud i gamle klitter for at dæmpe sandflugten. Hjælmes underjordiske dele kan blive op til 10 - 15 meter. Så de hvide klitter er gennemvævet af plantens skud og rødder.

Sand-hjælme. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Klitrose

Klittens oprindelige rose hos os. De meterlange rødder gør, at den kan klare de barske, tørre forhold i den hvide klit, og de tornede stængler gav god beskyttelse mod græssende får. Blomsterne er sart gulhvide og ses i begyndelsen af juni. Senere på sommeren bærer den sorte hyben, der giver en fin kryddersnaps.

Hjælmes latinske navn, Ammophila arenaria, betyder "sandelskeren". Dette græs er den bedste sandbinder, der findes. Derfor bliver den plantet i nydannede klitter og i vindbrud i gamle klitter for at dæmpe sandflugten. Hjælmes underjordiske dele kan blive op til 10 - 15 meter. Så de hvide klitter er gennemvævet af plantens skud og rødder.

Klitrose. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Rynket rose

Egentlig Kamsjatka-rose. Den er indført/udplantet i klitområder, da dens enorme rodnet dæmper sandflugten. Den breder sig voldsomt på andre planters bekostning - og betegnes derfor som invasiv.

(Foto mangler)

Grønsværklit.

</TR>

Denne naturtype ligger typisk bag den hvide klit, og den er kystlandets mest artsrige, da sandet endnu ikke er helt udvasket for næringsstoffer. Grønsværklitten vokser dog let til i høje græsser, hvis den ikke afgræsses af dyr eller ved høslæt. Derfor findes de fleste blomsterarter ofte langs veje og stier, hvor planterne holdes nede af slid eller kantslåning


Almindelig mælkeurt

Blomsterne er særpræget bygget og varierer meget i farverne blå, hvid og lilla.

Almindelig mælkeurt. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Nikkende Kobjælde

Planten er en af de sjældneste og kønneste arter i området. Nyd den, men pluk den ikke !.

Nikkende Kobjælde. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Kattefod

En sjælden set art, da den er ganske uanselig. Den findes på klippede vejkanter og gamle afgræssede marker.

Kattefod. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Rødfrugtet sandmælkebøtte'

En sjælden mælkebøtteart. Den kan let kendes på de murstenrøde frø, når de gule blomster er blevet til de hvide frøstande.


Rødfrugtet sandmælkebøtte. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Læge-ærenpris


Læge-ærenpris var før i tiden en kendt lægeplante mod "alverdens sår og skab".

Læge-ærenpris. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Gul snerre

Blomsten dufter fantastisk, og den kan bruges til kryddersnaps. I førkristen tid blev den lagt i barselssengen for at lette fødslen. Det blev anset som en hedensk skik, så i 753 nedlagde paven forbud mod denne brug af planten. Da skikken fortsatte, blev forbuddet hævet, og det blev så fortalt, at jomfru Maria havde brugt planten i krybben med jesusbarnet. Derfor hedder den ofte "Jomfru Marias sengehalm". Sådan kunne kirken tilpasse sig folkedybet.

Gul snerre. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Blåklokke

Blåklokke blomstrer samtidig med Gul snerre, og de klæder hinanden. Prøv at holde en Blåklokke tæt på en myretue og se, hvad der sker med farven (- noget med syre og base, hvis du husker din kemi-lærdom)

Blåklokke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Blåmunke

Umiddelbart ligner den ikke Blåklokke, selv om de hører til samme familie. Hvis man ser godt efter, bemærker man, at det blå blomsterhoved er sammensat af over 75 "blåklokker" med fine smalle, blå kronblade. Blomsterne springer ikke ud samtidig, så derfor blomstrer Blåmunke længe.

Blåmunke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Smalbladet timian

Denne lille, lavtvoksende urt finder i dag plads ved grusvejens rabat - både ved kanten og i midten. Hvis trafikkens slid ( og evt. klipning ) holder plantevæksten nede, har man denne fine krydderiplante ved vej og sti.


Smalbladet timian. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Almindelig røllike

En fin krydderurt, både som grønt drys på maden og til snaps. Planten har mange medicinske egenskaber, bl.a. sårhelende. Tidligere blev Røllike også brugt til at fremme kreaturernes sundhed.

Almindelig røllike. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Gederams

Denne smukke plante kommer altid, når der er letopløselig kvælstof til stede, f.eks. døde trærødder omsættes.

Gederams. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Klithede og hedemose

Den mest udbredte naturtype i Rødhus Klit. Plantevæksten er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, da regnen har fjernet det meste. Klitheden kendes på dværgbuskene - mest Hedelyng og Revling. I nutiden breder græsserne sig voldsomt, dels fordi kvælstof tilføres med regnen, dels fordi græsning er hørt op. I lave, fugtige områder findes hedemoser, hvor dræning (grøfter) ikke har fjernet den.


Klokkelyng

Denne dværgbusk gror i de fugtige lavninger i klitheden og de større, fugtige områder, hedemosen..


Klokkelyng. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Mosebølle

Også denne dværgbusk gror i hedemosen. Den bliver ofte plukket for at være blåbær. Mosebøllens bær er hvide indeni til forskel fra blåbærrene. De smager heller ikke så godt, men de findes i Rødhus.


Mosebølle. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Mose-pors

En god grund til at gå i hedemosen er denne plante - af nogle vurderet som den bedste snapse-urt. Nogle foretrækker snaps på blomsterne, andre foretrækker bladene (koglerne kan også anvendes).


(billede mangler)

Gråris

En lille pileart, der findes i klithedens fugtige lavninger. Dens hvide uld med frøene kan flyve langt omkring. Når den blomstrer (m."gæslinger") om foråret, begynder honningbiernes travle sæson. På Gråris kan man finde "Skagens rose". Det er en grøn, rosenlignende udvækst, der dannes, når galmyggen lægger æg i Grårisens bark.


Gråris. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Katteskæg

En af den næringsfattige sandjords specielle græsarter. Det er et sejt og stridt græs, der bedst kendes på akset. Når det krummes lidt, ligner det korte katteknurhår. Da græs til hø blev slået med le, sagde man : "... katteskæg og hård eng - der skal man kende en karl fra en dreng."


Katteskæg. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Bjergrørhvene

(tekst mangler)


Bjergrørhvene. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Bølget bunke

(Tekst mangler)


Bølget bunke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Lav skorsoner

En typisk hedeplante, der blomstrer tidligt. Som mælkebøtten har Lav skorsoner hvid, klæbrig mælkesaft i blade og stængel. Alle andre gule kurveblomstplanter har ingen mælkesaft.


Lav skorsoner. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Tormentil

Denne smukke blomst hører til rosen-familien. Til forskel fra andre roser har den kun 4 gule kronblade. De 4 kronblade er ellers forbeholdt Korsblomstfamilien, f.eks. Raps og Sennep. Tormentil vokser både tørt og fugtigt i heden og på ugødede vejkanter. Den (latin: potentilla erecta) kaldes også "rosenrod", fordi dens rodknolde giver snapsen en stærk orangerød farve - og en bitter smag. Hvis du graver rodknolde op, bør du efterlade nogle rodknolde i hullet, så planten ikke udryddes af snapse-elskere.


Tormentil. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Torskemund

En smuk blomst med en opsvulmet læbe, der skal ligne en torskekæbe. Den er meget almindelig i Rødhus - både i vejkanter og på gamle marker.


Torskemund. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Vandnavle

P.gr.a. dræning er der ikke mange, rigtig våde områder tilbage ud over grøfterne. Der kan dog findes pletter med f.eks. Vandnavle. Det er en uanselig plante med helt runde blade, hvor stænglen er fæstet midt i bladet ( i "navlen" ?). På billedet vokser planten sammen med tørvemos (sphagnum).


Vandnavle. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Plettet gøgeurt

Denne flotte plante er ret udbredt i Rødhus, men er ikke almindelig i Danmark i øvrigt. Den vokser i fugtige enge og hedemoser. Hvor hedemosen er gennemgravet af drængrøfter er denne gøgeurt "kravlet" ned i grøften. Det ser vi ofte i vejgrøfterne. Planten er meget variabel i udseende og kan bedst kendes fra andre orkide-arter på, at den først blomstrer midt i juli. Som alle orkide-arter er den fredet, så pluk den ikke..


Plettet gøgeurt. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus

Bakkegøgelilje

Trods navnet hører den til orkidefamilien. Den dufter fantastisk - især om aftenen - for at tiltrække natsværmere. Disse kan med deres lange snabel nå ned til honningen i blomstens lange snabel. Til gengæld for honning får natsværmeren klistret blomstens støvkøller på øjnene. Ved besøg i næste blomst sættes støvkøllerne på støvfanget, når natsværmerne presser hovedet ned, så snabelen kan nå mere honning.


Bakkegøgelilje. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus