Ejnar Gross

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning

Billedkunstner, der boede på Frederiksberg om vinteren, og havde sommerhus på Grossvej i Blokhus.

Denne artikel er lant fra færdig. Den bygger i væsentlig grad på ejnar Gross' egne børns beretnnger, gengivet i Egnssamlinegns Årsskrift 2012.


Ufærdig artikel

En af de flittigste kunstmalere i Blokhus var Ejner Gross. Han blev født i Viborg 7. oktober 1895 og døde pludseligt i Aalborg sidst på sommeren 1960, ramt af en blodprop, i Sixtus Thomsens kunsthandel i Aalborg, da han var inde for aflevering for at aflevere nogle sine billeder.

Ejnar Gross kom som ung i lære som håndværksmaler i Viborg og blev udlært malersvend i begyndelsen af 1900-tallet.

Omkring 1920 flyttede han til Aalborg, og det var her han for alvor begyndte at male og tegne og besluttede sig for at prøve at arbejde som professionel kunstner. Det var også i Aalborg, han mødte sin store kærlighed og trofaste livsledsager gennem resten af livet, Ellen Margrethe Jakobsen.

Parret blev gift 17. oktober 1925. Året efter fik de sønnen Preben. 1929 fulgte datteren Birgitte, i 1932 sønnen Carsten, og endelig kom efternøleren Anne-Jette til verden i 1945.

Gennem de næste 35 år forsørgede Ejner Gross den store familie - kone og fire børn - med indtægter fra sit virke som kunstmaler.

I 1934 flyttede familien til København. Det første år boede de på Christianshavn, tæt ved nogle af Ejnar Gross' foretrukne københavnermotiver. Fra 1935 til 1936 boede familien i Vangede og fra 1936-37 på Bispebjerg. 1937-40 på Frederiksberg og endelig 1941-1960 igen på Bispebjerg.

Somrene tilbragte de i Blokhus, hvor familien lejede sig ind på Thomas Olesen Løkkens pensionat, Kancelligården, der var et samlingssted for tidens kunstnere.

Ellen Gross gik til hånde og hjalp til i køkkenet på Kancelligården, mens Ejner Gross malede. Han var en flittig maler og malede hver dag. På gode dage kunne det blive til flere billeder om dagen. Alligevel blev der tid til hyggeligt samvær med andre kunstnere og de lokale beboere, så familien besluttede sig for selv at få et sommerhus i Blokhus og købte et stykke jord på Tornmarken af fisker, redningsmand og gårdejer Peder Madsen, som ejede en masse jord i Blokhus.

Som så mange andre af Peder Madsens jordkøbere kunne familien selv bestemme, hvor de skulle sætte skelpælene.

Her byggede familien "Granhuset" i 1938. Vejen, hvor huset ligger, har senere fået navnet Grossvej.

Alle de lokale kunstnere, Axel P. Jensen, Anders Hune, Valentinussen, Vagnby med flere samt det meste af lokalbefolkningen, fiskere, og bønder, troppede, da sommerhuset blev indviet, og der var fest hele natten. Næste formiddag kom tømmeren fra Saltum. Hans eneste kommentar var: "Det er skønt at have sommerhus!" På det tidspunkt havde Einar Gross endnu ikke betalt en eneste øre for det. Men hans tiltagende succes i de følgende år - ikke mindst i krigsårene, hvor hans billeder blev uhyre populære, og hans gode aftaler med kunsthandlere i Aalborg og København, gjorde, at han hurtigt fik huset betalt.

Sommerhuset på Grossvej blev familiens faste opholdssted i sommerhalvåret. Men i vinteren 1940-1941 kom huset også til at fungere som vinterbolig. Familien havde fået tilbudt en ny og bedre lejlighed i københavnsk nybyggeri. Den nye lejlighed var lovet færdig til indflytning i oktober 1940, og den gamle lejlighed kunne udleje straks, så familien havde besluttet at tilbringe hele sommeren fra april til oktober i Blokhus. Den ældste søn, Preben, kom på kostskole Sorø, de to små, Birgitte på 10 og Carsten på syv år, blev indskrevet i Hune skole hos overlæger Ibsen og frøken Hansen.

Efter den lange tur fra København med tog, færge, lyntog, rutebil og hestevogn det sidste stykke, kom familien endelig til Blokhus 3. april 1940. Men som bekendt besatte tyskerne Danmark 9. april. Og det ændrede alle planer.

Få dage efter modtog familien brev fra boligselskabet i København, der kort meddelte, at tyskerne havde beslaglagt alle bygningsmaterialer, cement, træ og jern, og at den nye lejlighed først kunne forventes klar til i indflytning med et års forsinkelse.

En vinterlejlighed i selve Blokhus var det ikke til at opdrive, så familien besluttede sig for at blive i sommerhuset vinteren over.

Hvordan den vinter forløb, fortæller Einar Gross selv i en muntert skrevet beretning, fint illustreret med små vignetter og tegninger. Gennem den får man ikke kun indblik i, hvordan familien klarer strabadserne med at bo i sommerhus uden elektricitet og indlagt vand og med udendørs lokum gennem lang streng isvinter. Men man får også indblik i en kreativ familie med stærkt sammenhold og lyst livssyn.


Her skal fortælles om at hente vand og transportere det med på slæden, hvor isen dækkede for vandet skulle hen og så videre og så videre.

I 1938 deltog Ejner Gross i maleriudstillingen regnbuen i det gamle Redningshus i Løkken. Udstillingen var arrangeret af snedkermester Pekruhn, den kineser, der havde samlet 15 unge kunstnere i den gang i de gamle Renés bådehus. Planen var at det skulle være en årlig tilbagevendende begivenhed. Vendsyssel-tidende skriver om ros. Ejner Groes har det største antal billeder på udstillingen. Motiver hentet fra Vestkysten, især Blokhus, og havne rundt om i landet og male med mange forskellige farver på hver enkelt billede og med en rutinemæssig sikkerhed og god teknik.

Året efter, 1939, er der kun 10 af de oprindelige malere med igen, men nye kommet til. Blandt dem den senere så kendte Asger Jorn.

Einar Roses billeder har stadigvæk et stort publikum. I 1999 afholdt Hvetbo Herreds Kunstforening en separatudstilling med Ejnar Gross' malerier på Pandrup rådhus. Grønlund kunstcenter har også i de senere år haft udstillinger med Ejner Gross-billeder, ligesom redningshuset i Blokhus,. Ejner Gross' malerier handles fortsat livligt på kunstaktioner på nettet. Senest har Egensamlingen holdt en stor Gross-udstilling.