Knud Erik Færgemann
(Denne artikel er under udarbejdelse)
Knud Erik Færgemann (1925 - 2003). Han blev født i Sønder Onsild den 8. juli 1925. Han var ikke mere end halvandet år, da han flyttede med sine forældre til Aalborg. Han holdt meget af at besøge sine bedsteforældre i Romdrup, hvor morfaderen var ringer og graver, så de mange kirke- og landsbymotiver stammer formodentlig herfra.
Knud Erik Færgemann brød igennem som kunstner, da han i 1966 debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling.
Knud Erik Færgemann var kendt som Aalborgs lyse maler. - Dels pga. hans glade og farverige motiver, men også pga. hans lyse og positive sind.
Arbejde med litografier:
Udvalgte udstillinger:
Medlem af Vrå udstillingen
Charlottenborgs Forårsudstilling: 1966, 67, 68, 69, 70 og 71 Kunstnernes Efterårsudstilling 1967, 68 og 69 Kunstnernes Påskeudstilling 1963, 64, 65, 66, 67, 68, 69 og 70 "Grønningen" 1977
Galleri Moderne, Silkeborg International Naivist Udstilling, Düsseldorf
Aalborgkunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke.
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann.
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.
Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen,
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren.
......
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse.
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse.
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.
.....
Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri.....
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022.
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg.
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen.
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.)
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus.
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse.
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader.
Masser af opmærksomhed Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.