Tornmarken

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Navnesliltet til det oprindelige sommerhus "Fidusia" sidder stadig på det nye hus bygget 2011 på samme grund.


De tidlige sommerhusejere på Tornmarken må have haft en udpræget humoristisk sans. Mange af vej- og husnavnene bærer præg af dejlig jysk lune.

Området er udstykket i 1950'erne fra Søren Peter Nielsens gård. Se Søren Petersvej. En af de første grundejere var Hugo Hother Pedersen der var repræsentant i er dækfirma. Hugo Hother Pedersen var et særdeles selskabeligt menneske, der elskede fest og farver. Han syntes, at det var en fin fidus at have sommerhus på Tornmarken og døbte huset "Fidusia".

Dengang havde vejene ingen navne. Sommerhusenes adresser var alene husenes navne. Postvæsnet kunne besørge breve alene efter adressen husets navn + "Blokhus". Se mere om dette under opslaget Sommerhusnavne. Nogle år senere blev beboerne i kvarteret bedt om at komme ned forslag til vejnavne.

Hugo Hother Pedersen samlede vennerne i "Fidusia", hvor han udklædt som en spansk danserinde med rødt fløjlsbånd om maven i en fyrig flamenco-dans svingede ud med armen og forkyndte: "Denne vej skal hedde Allé de Fidusia".

Og der ved blev det! Det oprindelige sommerhus "Fidusia" blev nedrevet af en senere ejer 2011, men et nyt hus, der bærer samme navn er opført på grunden.

Se også om husnavnene "HoPaTu" (sammensat af begyndelsesbogstaverne til øl-navnene Hof. Park og Tuborg), "LaMigHaRo" (Lad mig have ro"), "Sneglehuset" (én bagermesters hus, navngivet efter en bagersnegl) og mange flere.