Stæhrehuset

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
Stæhrehuset på Tornmarken
Stæhrehuset blev bygget 1929 af senere skolebestyrer Johan Stæhr fra Klostermarksskolen i Aalborg.

Sønnen, kunstmaleren og højesteretssagfører Jørn Stæhr voksede op i Aalborg. Allerede som 13 årig havde han udviklet talent for at male. Forældrene havde kort efter 1926 ad to omgange købt 3,5 tønder land på Tornmarken af gårdejer Svenningsen for i alt 950 kr. Her byggede de 1929 sommerhuset "Stæhrehuset", som stadig (2016) står stort set som dengang - bortset fra, at der er indlagt vand og elektricitet. Møblerne er også stadig de samme - udført i eg af tømreren, og der er - ligesom dele af huset - aldrig blevet malet.

Navnestenen til Stæhrehuset på Tornmarken
Her fandt sønnen masser af motiver til sit arbejde. Endvidere fandt han inspiration via gentagne besøg hos Aksel P. Jensen, hvis atelier lå i nærheden af "Stæhrehuset". En inspiration, der er synlig i hans stil. Motiverne er derfor fra blokhusområdet, med motiver fra både Hune, Pirupshvarre og Blokhus

og Blokhus Strand.