San Michele
San Michele er det ene af de to ældste sommerhuse i Blokhus Klitplantage. Det er beliggende som det sidste hus på Havørns allé lige før man nåpr til den store klit.
Mindst to berømte mænd har boet i det hus i Blokhus Klitplantage, der ligger tættest på Vesterhavet bag den store klit for enden af Havørns Allé. Den sidste af dem, skuespilleren Ulf Pilgaard, var ganske vist ikke kendt, da han boede her. For da var han en lille dreng, som løb og legede med de andre børn i Plantagen. Han havde nogle gode sommerferier her, da han boede her med sin far og mor og to søskende, fra han var 6 til han var 16 år gammel. Men før ham havde to andre kendte mænd haft deres gang i huset.
Den første er manden på billedet til her til venstre. Han hedder Christian Emil Flensborg. Det var ham, der byggede huset i 1930'erne. Da var han blevet 60 år gammel. Og han beholdt det, til han blev over 70. Christian Emil Flensborg vidste allerede i marts 1933 som én af de første, at der ville blive mulighed for sommerhuse i den hidtil ubebyggede Blokhus Klitplantage.
Han var nemlig fra 1933 til 1943 medlem af Statens Udvalg for Tilplantning af Heder og Klitter og 1934-43 af udvalget for forsøg vedr. plantning i heder og klitter. Begge udvalg hørte under Landbrugsministeriet, og det var i denne periode, at Landbrugsministeriet gav den første tilladelse til sommerhusbebyggelse i Blokhus Klitplantage.
Plantagen er fredsskov, og alt byggeri var tidligere utænkeligt. Men efter Landbrugsministeriets beslutning i 1933, og at give tilladelse til opførelsen af 138 sommerhuse i plantagen, var han mellem de første, der fik tilladelse til at leje et grundstykke i plantagen for at bygge sig et sommerhus.
Men mens de andre interesserede, der fik tilladelse til at bygge i skoven, pænt måtte finde sig i at få tildelt en jordlod, fik Hedeselskabets direktør lov til selv at vælge. Og han valgte sig i 1933 den velbeliggende grund, hvor han opførte en efter den tids forhold ualmindeligt veludstyret sommerbolig.
Hans gode ven plantør Schytte i Blokhus havde anbefalet ham en højtbeliggende grund med god læ mellem træerne inde i plantagen. En skøn dag i maj måned kom den dengang 60-årige direktør med sin kone og tre børn til Blokhus for som den første at vælge en grund. Men den drevne forstmand var ikke enig med plantør Schytte. Han valgte sig en mere åben grund nærmere havet. På denne grund opstillede han et træhus, opført i naturtræ og ferniseret.
Huset var oprindeligt bygget som forsøgs- og udstillingshus i Guldborgland Plantage med tilhørende tømmerværksted under plantør Nielsen. Plantøren og tømrermesteren ville prøve at lancere produktion af sommerhuse med træ fra den store plantage. Huset blev udstillet, men det viste sig, at det var for dyrt at producere for kunder til flytning. Derfor blev huset hentet til Blokhus og anbragt på Christian Flensborgs grund i foråret 1934.
Her boede han med sin familie de følgende somre.
Men da den tyske fortrop under besættelsen af Danmark kom til Blokhus den 11. april 1940, var det slut med ferierne i huset. Tyskerne beslaglagde straks flere store sommervillaer til indkvartering af soldatyerne, og efterhånden tog de tyske tropper mere og mere af byen.
Trods dette gik livet i badebyen videre - næsten - som i gamle dage. Badegæster kunne stadig komme til Blokhus og indkvartere sig på et af de to badehoteller eller hos private. Og der var stadig adgang til stranden og til de fleste sommerhuse.
Klik på billedet og se stedet i dag! Men som krigen gik sin gang, blev tilværelsen i Blokhus stadig mere og mere besværliggjort. Man skulle have passérseddel for at komme igennem vejspærringen ved det nu nedrevne Hotel Nordsøen, som ses på billedet til højre. Det lå på hjørnet af det, der i dag er Torvet og Aalborgvej. På billedet ser vi vejen mod Aalborg mod højre.
Blokhusboerne blev gang på gang truet med at skulle evakueres, og i april 1944 blev det bestemt, at 12 huse tilhørende fastboende og 172 sommerhuse skulle brydes ned. Dette skete i maj 1944.
Direktør Flensborgs sommerhus fik lov at blive liggende. Men der blev opsat pigtrådsspærringer, så hverken han eller andre kunne komme til huset i krigens sidste år.
Christian Emil Flensborg søgte derfor Klitinspektoratet om fritagelse for at betale lejeafgift til staten, som dengang udgjorde 52 kr. og 50 øre årligt. Dette blev bevilget ved brev af 14. juli 1944.
