Michael Krause

Fra Nordjyske Stiftstidende 21. April 2019 )

Efter en generalforsamling i turistforeningen engang i midten af 80’erne fortsatte festen på den lokale krostue. Michael Krause var lige kommet til byen, fordi han havde fået arbejde som serviceleder på Sol og Strand. Formandsposten i turistforeningen var i spil, og Michael Krause havde vist interesse. Det passede dog ikke byens fiskere, som tog diskussion op igen på Lanternen senere på aftenen:

- Hvem bliver den nye formand? spurgte en af dem ud i rummet.

- Det bliver mig, lød det fra Krause.

- Skal vi have en tysker til at passe på vores turister? Hvad bliver det næste? Vil du også være borgmester?

- Ja. Og når jeg bliver det, gør jeg dig til gauleiter (nazistisk ord for den øverste embedsmand i en egn eller provins, red.).

Larmende stilhed. Efterfulgt af larmende latter. Krause tog en chance - og vandt. Siden den aften har han bidt sig fast i Blokhus - og nydt stor respekt fra lokalbefolkningen.

- Det var en nøgleoplevelse for mig, siger den 70-årige forpagter, der er født og opvokset i Berlin.

Han sidder ved et af værtshuset mange kroborde og fortæller om den første tid i den lille kystby.

- Jeg plejer at sige, at Blokhus og Berlin har tre ting til fælles: den friske luft, B’et som begyndelsesbogstav - og den tørre humor.

Siden 2010 har han været styrmand på krostuen Lanternen, som han selv beskriver som ”et unikt lokalt klenodie”, men dette år bliver han sidste. Han ønsker mere tid sammen med sin hustru, Irene. Og mere tid til at rejse.

Fra Berlin til Blokhus Michael Krause er egentlig uddannet bogholder og cand.merc. i økonomi, og allerede i begyndelsen af sin karriere arbejdede han som regnskabschef i Berlins største sightseeing-firma. Lige indtil han tog på charterferie til Tenerife. - Jeg havde aldrig rigtig rejst uden for Tyskland, så det var noget helt nyt at se turismen fra den side. Jeg kan huske, at jeg foreslog en bustur til karnevalet i Santa Cruz, som er et af verdens største. Det var, som om jeg helt automatisk faldt ind i guiderollen, fortæller han.

Herefter tog han en uddannelse som rejseleder, der blandt andet førte ham til Mallorca, Costa de la Luz - og Kenya. Ad flere omgange.

- Det var jo drømmejobbet. Jeg fik en masse spændende oplevelser, og jeg havde et fremragende samarbejde med lokalbefolkningen. Det var en rigtig god tid, siger han.

Kort efter gik turen til Danmark. I første omgang fik han job hos Dansommer i Aarhus og siden hos Sol og Strand i Blokhus, hvor han slog sig ned og stiftede familie.

Men hvordan ender en berliner i Blokhus? Efter et liv med rejser og jobs på tværs af flere lande?

- Der skete jo det, der tit sker: Jeg flyttede for kærligheden. Først rykkede jeg til Rebild, hvor min daværende kone boede, men da vi blev skilt, ville jeg prøve noget nyt. Så jeg kørte fra Rømø og langs kysten til Skagen for at søge job i turistbranchen. Hos Sol og Strand her i byen var der en mulighed, så der blev jeg ansat.

Det er cirka 35 år siden. Og Krause bor stadig i den nordjyske ferieby.

- Det er jo mit hjem nu. Jeg savner ikke Berlin eller nogle af de andre steder, når jeg er her, fortæller forpagteren, der også er involveret i en række andre lokale initiativer. For eksempel har han været med til at arrangere byens store sankthans-bålfester i 25 år.

- Lokalsamfundet interesserer mig. Og når man kommer til en by for at bo og arbejde, har man altså en forpligtelse til at sætte sig ind i, hvad det er for et sted, siger Michael Krause, der for længst har taget byen og borgerne til sig.

- Det er meget, meget sjældent, at der kommer en lokal, jeg ikke er på fornavn med, siger han.

Servicegenet som levevej Lanternens telefon ringer. Det er Bjarne fra Island. Han er i byen og får besøg af sin familie. Derfor spørger han forpagteren, om han vil sætte det islandske flag ud foran indgangen, hvilket Michael straks gør. Som det mest naturlige i verden.

Kort efter - en halv time før krostuen officielt åbner - dukker dagens første gæster op. Gunnar og Tone fra Norge er på en smuttur til Nordjylland og kommer lige fra Aalborg. Men færgen hjem går først om nogle timer, så der er lige tid til et pitstop på Lanternen.

- Den her gang bliver det en hurtig tur, men vi kommer selvfølgelig igen til sommer, som vi plejer. Sidste sommer var vi med til at fejre Michaels fødselsdag, fortæller Gunnar, mens forpagteren serverer fadøl. Uden at gæsterne overhovedet har bestilt.

Hjælpsomheden og ordentligheden er hele tiden til stede hos Michael Krause. En egenskab, der - ifølge ham selv - har bragt ham langt.

- Man kan vel godt sige, at jeg har levet af mit servicegen. Her på kroen er det for eksempel gæsterne, der bestemmer, hvornår vi lukker. I hvert fald i weekenden. Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer hjem i nat, siger Michael Krause.

Og så er der det med viljen til at lære nyt. En evne, han for eksempel gjorde brug af, da han flyttede til Danmark i 1980’erne.

- Jeg købte et Asterix-blad for at lære hverdagssproget. Og så begyndte jeg at abonnere på Illustreret Videnskab, siger han.

- For at holde hjernen i gang.

Samme evne fik han - lidt mere lavpraktisk - brug for, da han i 2002 blev forpagter af Strandkiosken - også i Blokhus - hvor han var, indtil han overtog Lanternen i 2010.

- Jeg anede jo ikke, hvordan man lavede en ristet hotdog. Men det lærte jeg. Og da jeg startede her, vidste jeg heller ikke, hvad der skulle til for at blande en god cocktail. Men det lærte jeg, siger Michael Krause.

Vi nærmer os den officielle åbningstid. Forpagteren gør klar til endnu en dag på kontoret, men der er ikke mange tilbage. For i løbet af 2019 trækker Michael Krause sig tilbage. Måske allerede inden for de næste par måneder.

- Jeg håber, at der er en ny forpagter senest i begyndelsen af juli. Men gerne før, så vedkommende lige kan nå at komme ind i rutinerne, inden turistsæsonen for alvor begynder, siger han