Akutlægehelikopter

Fra Wiki Blokhus
Version fra 29. jun 2018, 23:42 af Peter Wendelboe (diskussion | bidrag) Peter Wendelboe (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Fil:Akutlaegehelikopter.jpg Det bliver Saltum, der får Danmarks fjerde akutlægehelikopter!

Det blev efter længere tids diskussion om placeringen besluttet af regeringen og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag.

Samtidig beholder Skive sin akutlægehelikopter, og dermed kan Nordjylland blive dækket af to helikoptere.

Hvor den nye helikopterbase i Saltum skal ligge, er endnu ikke afgjort.

Helikopteren er den fjerde akutlægehelikopter i Danmark. Den blev vedtaget med finanslovsaftalen for 2018 af regeringen og Dansk Folkeparti med det formål at styrke akutberedskabet i den nordlige del af Danmark og sikre, at de tre nuværende helikoptere i højere grad kan bruge deres flyvetid i hhv. Midt-, Syd- og Østdanmark

"- Det her er en forbedring af akutberedskabet i hele Danmark. I den nordligste del af Danmark reducerer vi flyvetiden markant. Der bliver f.eks. ca. 20 minutter kortere flyvetid til yderpunkter som Skagen og Læsø, i forhold til i dag, hvor helikopteren flyver fra Skive, " siger forhandleren fra dansk folkeparti, Liselott Blixt.

Baggrunden for aftalen er, at med finanslov for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke akutberedskabet i områder, der har en relativ lang responstid.

Parterne afsatte 45,0 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til at etablere en ny akutlægehelikopter i den nordlige del af Danmark.

Den nationale akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab og består i dag af tre helikoptere, som er placeret i hhv. Skive, Billund og Ringsted.

Udvidelsen af den landsdækkende ordning med en ekstra akutlægehelikopter forventes at nedbringe responstiden i det nordlige Jylland, ligesom det forventes, at de øvrige helikoptere i højere grad vil kunne anvendes i det vestlige og sydlige Jylland og i Fyns området.

Det indgik i finanslovsaftalen, at den fjerde akutlægehelikopter skal i drift 1. januar 2019. Helikopteren vil derfor have midlertidig base i Aalborg, indtil en permanent base i Saltum er klar til at modtage helikopteren