Smørbingen

"Smørbingen" er navnet på den bindingsværksbygning, der oprindeligt stod lige syd for Strandingskroen på det areal, der i dag er parkeringsplads, omtrent på det sted, hvor mindestenen for Carl Klitgård i dag står.

En "binge" er en lagerbygning, der anvendes til opmagasinering af varer, inden de skal udskibes. Smørbingen blev oprindelig opført i 1838, og blev brugt til opbevaring af smør, indkøbt hos egnens forskellige landmænd, og for at opnå en ensartet farve måtte to mand ælte i smørret, iført træsko, indtil hele substansen fik en ensartet farve.

Hotelejer Severin Severinsen, som efter sin første hustru Katrines død i 1918 havde giftet sig igen, denne gang med konkurrenten, hotelejer, Niels B. Klitgaards datter Johanne, lod kort efter giftermålet al indmad rive ned, så kun ét stort rum stod tilbage. Svenningsen genopbyggede rummet som restaurant med hvælvet loft og nyt gulv og paneler. Udsmykningen var maritim og bestod blandt andet af navnebrætter, skibsklokker, skipsror og tre galionsfigurer, som altsammen stammede fra de mange skibsforlis, der havde fundet sted ud for Blokhus gennem årene. Huset døbte han nu "Strandingskroen".

Den oprindelige Strandingskro blev revet ned af tyskerne under besættelsen. I dag er "Strandingskroen" navnet på bygningen, der indeholdt det oprindelige badehotel, som i dag danner rammen om de maritime antikviteter fra den oprindelige Strandingkro.