Forskel mellem versioner af "Martinus Rørbye"

Versionen fra 2. maj 2015, 13:49 (vis wikikode) Peter Wendelboe (diskussion | bidrag) m (Kilde) ← Gå til forrige ændring		Versionen fra 2. maj 2015, 13:50 (vis wikikode) Peter Wendelboe (diskussion | bidrag) m (Stavefejl) Gå til næste ændring →
Linje 9:		Linje 9:
	Flere af hans laverede pennetegninger har dog karakter af selvstændige, gennemarbejdede prospekter af kendte motiver fra København og provinsen.		Flere af hans laverede pennetegninger har dog karakter af selvstændige, gennemarbejdede prospekter af kendte motiver fra København og provinsen.
−	Kilde: Kulturarv.dk og Weilbachs Kunsnerleksikon: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1049&wsektion=biografi]	+	Kilde: Kulturarv.dk og Weilbachs Kunstnerleksikon: [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1049&wsektion=biografi]
	[[Category:Kunstnere]] [[Category:Før og Nu]]		[[Category:Kunstnere]] [[Category:Før og Nu]]

---

Versionen fra 2. maj 2015, 13:50

Maleren Martinus Rørbye besøgte Blokhus som en udflugt fra et ophold i Skagen i 1848. Her malede han de ældske kendte naturalistiske maleri fra Blokhus Strand, som ses til højre. Billedet er i 2007 blevet animeret af Peter SWendelboe med en effekt, så man ser samme sted i 2007.

Martinus Rørbye voksede op i en dansk embedsfamilie, der var bosat i Drammen i Norge til hans 12-årsalder. Han gennemgik alle Akademiets klasser, men opnåede dog ikke den store guldmedalje. Han kan betragtes som en af de centrale skikkelser i guldalderen og hørte til blandt Eckersbergs yndlingselever, men der spores tillige af og til påvirkninger fra hans egentlige akademilærer C.A. Lorentzen, især i det koloristiske. Det indfølte portræt af Lorentzen er i øvrigt et af de få fra R.s hånd, når undtages et par genreagtige portrætter af slægtninge samt de betydeligere gruppeportrætter af familien Fenger og ægteparret von Zeuthen.

Efter flere forsøg i den særlige københavnske folkelivsgenre lykkedes det i 1831 at skabe helstøbte værker med en perfekt balance mellem arkitektur- og figurskildring, et på én gang karakterfast og livfuldt borgerligt tidsbillede med små moraliserende pointer efter Eckersbergskolens principper. Han var allerede fra de unge år umådelig rejselysten og nåede gennem årene godt rundt, selv i rigets fjerneste kroge. Norge besøgte han igen 1830, og forsøgte sig med landskabsbilleder, til dels under indtryk af J.C. Dahls kunst. I sådanne, ligesom i nogle natstykker ved fuldmåne eller fakkelskær, spores måske i videre forstand en indflydelse fra det tyske, romantiske maleri, især C.D. Friedrich. R.s første 3-årige ophold i Italien blev afbrudt af en længere rejse sammen med G. Bindesbøll til Grækenland og Tyrkiet, som gav sig udslag i en rig produktion af arkitektur- og landskabsbilleder og ikke mindst scener fra det brogede folkeliv. Af betydning for hans opfattelse af de orientalske motiver blev den franske maler Horace Vernet, som han beundrede.

Fra Rom tog han afstikkere til Sorrento-halvøen (1835), Sabinerbjergene (1836) og Sicilien (1840). R. nedfældede flittigt i skitsebogen sine visuelle indtryk i hastige, karakterfulde rids, der ofte med stor præcision og indlevelse ramte topografiske og etnografiske særegenheder, som han siden indføjede i større malede kompositioner. Alt havde hans interesse, lige fra planter og dyr til klædedragter, møbler og husgeråd.

Flere af hans laverede pennetegninger har dog karakter af selvstændige, gennemarbejdede prospekter af kendte motiver fra København og provinsen.

Kilde: Kulturarv.dk og Weilbachs Kunstnerleksikon: [1]