Forskel mellem versioner af "Hestehuller"
m |
m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Hestehuller-animation.gif|400px|thumb|left|Revlehul-vandstrøm - principtegning. Vandstrømmen er typisk 9-30 meter bred.]]Alverdens kystlivreddere er undervist i faget Kystmorfologi. I dette fag udgør læren om hestehuller en væsentlig del af pensum. På denne amerikanske animation (t.v.) af | + | [[Fil:Hestehuller-animation.gif|400px|thumb|left|Revlehul-vandstrøm - principtegning. Vandstrømmen er typisk 9-30 meter bred.]]Alverdens kystlivreddere er undervist i faget Kystmorfologi. I dette fag udgør læren om hestehuller en væsentlig del af pensum. På denne amerikanske animation (t.v.) af et hestehul (rip current) ses topografien i al sin kystmorfologiske enkelthed. |
Bølger skyller ustandseligt ind mod stranden. Imidlertid er der ikke plads til de store vandmasser, der derfor søger udad. På steder, hvor der er fordybninger i revlerne i sandbunden er det oplagt for vandet at sive udad - og det er her vi har hestehullerne (rip currents). Først når man er ført helt ud i hestehullets "hoved" (rip head) aftager strømmen. | Bølger skyller ustandseligt ind mod stranden. Imidlertid er der ikke plads til de store vandmasser, der derfor søger udad. På steder, hvor der er fordybninger i revlerne i sandbunden er det oplagt for vandet at sive udad - og det er her vi har hestehullerne (rip currents). Først når man er ført helt ud i hestehullets "hoved" (rip head) aftager strømmen. | ||
Versionen fra 26. apr 2015, 07:59
Alverdens kystlivreddere er undervist i faget Kystmorfologi. I dette fag udgør læren om hestehuller en væsentlig del af pensum. På denne amerikanske animation (t.v.) af et hestehul (rip current) ses topografien i al sin kystmorfologiske enkelthed.
Bølger skyller ustandseligt ind mod stranden. Imidlertid er der ikke plads til de store vandmasser, der derfor søger udad. På steder, hvor der er fordybninger i revlerne i sandbunden er det oplagt for vandet at sive udad - og det er her vi har hestehullerne (rip currents). Først når man er ført helt ud i hestehullets "hoved" (rip head) aftager strømmen.
Et hestehul eller revlehul er et hul i en revle, hvor der kan dannes en kraftig udadgående lokal og midlertidig strøm. Revlehullerne ligger med 100-400 meters interval langs sandstranden og opstår, når der er tilstrækkeligt meget vand inden for revlen grundet vandbølge|bølger, som giver et pres, der danner en udadgående strøm gennem revlen.
Navnet hestehul kommer af, at sømænd i gamle dage kaldte revler for heste, deraf navnet hestehuller.
Badende vil ved et revlehul – i sjældne tilfælde – kunne blive ført med strømmen ud på dybt vand. Strømmen er så kraftig (2-8 km/t), at det man instinktivt vil gøre – svømme mod land – er virkningsløst. Selv dygtige svømmere kan ikke klare det. Man skal slappe af og i stedet enten svømme langs kysten, så man kommer bort fra den udadrettede strøm, eller blot holde sig flydende. Så kan man måske svømme i land et sted hvor der ikke er udadrettede strøm.
Det er en skrøne, at badende vil kunne blive suget under vandet i hestehullet, men man mister fodfæstet, hvis strømmen er stærk nok, og bliver nødt til at træde vande eller svømme. Er hullet i revlen dybt nok, kan det i sig selv gøre, at man mister fodfæstet, når man træder ud i revlehullet.
SVØM PARALLELT MED STRANDEN
Det kan ikke siges for tit, at det ikke nytter at svømme mod strømmen i et hestehul. Den eneste måde at slippe fri - hvis man som manden på badedyret er fanget i et hestehul - er at svømme PARALLELT med stranden, imens hestehullet fører dig væk fra stranden. Er man endelig kommet ud af hestehullets område og ind i den mellemzone, der på animationen er benævnt "BREAKERZONE", kan man i ro og mag svømme mod land - godt hjulpet af pålands-bølgerne. Tålmodighed betaler sig.
