Forskel mellem versioner af "Brijdavej"

Versionen fra 10. apr 2015, 23:12

Brijdavej er udstykket fra Søren Peter Nielsens gård på Tornmarken. Se Søren Petersvej.

Vejen har navn efter det første sommerhus, der blev opført på grunden, "Brijdablik", som efter det oplyste er en alternativ stavemåde for "Brejdablik". Det blev opført af Aalborg Politimester Else Mette Cassøes far.

Brejdablik er i nordisk mytologi navnet på Balders bolig. Den lå i gudernes himmel, hvor alt var rent og helligt. Balder var søn af Odin og Frigg. Balder boede i Brejdablik sammen med sin kone Nanna og sønnen Forsæde.

Om Balder kunne ikke siges noget dårligt. Han var så smuk, at det hvideste lys strålede fra ham, og man har opkaldt en gruppe lyse blomster efter ham. De kaldes under et for "Baldersbrå", og til dem hører bl.a. vild kamille og gåseurt. Desuden var Balder den klogeste af alle i asernes slægt. Han var meget veltalende og talte godt om alle.

Selve navnet Balder betyder "herre", men der findes ingen beretninger om, at han har optrådt som en sådan. Han er stort set kun kendt, fordi man har et par beretninger om, hvordan han døde.

Da Balder om natten drømte, at det ville gå ham dårligt, gik hans mor Frigg rundt til alle ting i verden for at få dem til at sværge på, at de ikke ville gøre ham ondt. Da guderne nu vidste, at der ikke kunne ske Balder noget, brugte de ham som målskive ved de daglige skydekonkurrencer. Han var usårlig og alle morede sig.

Men Frigg havde undladt at afkræve en ed fra den ubetydelige mistelten, der voksede lige ved siden af Valhal. Det fandt den onde Loke ud af, og måske var det ham, der lavede en pilespids af misteltenens kvist og derpå gik hen til den blinde Høder og fik ham til at skyde pilen af - der findes forskellige beretninger.

Balder blev imidlertid ramt af pilen fra Høders bue og faldt død om. Siden sagde man, at det var den største ulykke, der har ramt guder og mennesker.

Guderne skulle nu brænde Balders lig og anbragte det på hans eget skib, som var det største i verden. Da Nanna så det, faldt hun død om, og sammen med Balders aflivede hest blev hun også lagt ud på skibet, som derefter blev skubbet fra land og stukket i brand, som skik var. Alle - både guder, valkyrier, rimturser, riser og dværge - kom til ligfærden, og Odin lagde sin guldring Draupner ud på skibet som gave til den døde.

Alle græd, men Frigg bad gudernes sendebud, der hed Hermod (en af Odins sønner) om på Odins hest Sleipner at ride til dødsriget for at købe Balder fri. Hermod red i ni nætter og ni dage og nåede dødsriget, hvor Balder sad ved højbordet.

Hermod forhandlede nu med dødsrigets herskerinde Hel, og hun lovede Balder fri, hvis alle i hele verden ville græde over ham. Da Hermod igen red fra dødsriget, gav Balder ham Odins guldring med tilbage.

Guderne gik nu rundt i hele Valhal og opfordrede alle til at græde over Balders død. Og alle græd ... bortset fra én: En gammel kone, der sad ved vejen uden for Valhal. Hun kaldte sig Tøk.

Hun sagde: "Tøk vil græde tørre tårer over Balders død!" Og således kom Balder aldrig fri af dødsriget.

Den gamle kone "Tøk" var i virkeligheden den onde gud Loke, der havde forklædtg sig.