Forskel mellem versioner af "Per Iversen"

Versionen fra 11. okt 2016, 14:15

Per Iversen blev født den 13. december 1917 i Luxor i Egypten. Pers bedstefar (morfar) var hollænder, blev på et tidspunkt angrebet af tuberkulose og søgte derfor til Egypten, hvor han traf en koptisk pige. En datter af parret (Pers mor) giftede sig med en dansk styrmand fra Lolland. Da Per Iversen var ca. 9 år gammel, blev hans forældre skilt, og han rejste med sin mor til Danmark, hvor hans ældre bror allerede gik på kostskole.

Per Iversen begyndte at studere jura, men gik hurtigt fra studiet og kom i lære i Arnold Busks Forlags Boghandel, hvor han for en tid forflyttet til Oslo i Norge.

Han havde ikke interesseret sig specielt for malerkunst førend en yngre britisk maler kom til at bo som rekonvalecent i hans hjem i ½ år. Han var da 15 år, og gik stadig i skole. Senere blev han grebet af van Goghs skæbne og efter et par år i boghandel og på forlag i Oslo, hvor han brugte frokostpausen til at gå på Nasjonalgalleriet.

I 1938 blev han elev hos maleren Axel P. Jensen i Virum, og efterhånden søn i huset. Foråret 1939 drog han til Sydfrankrig og slog sig ned hos ovennævnte britiske maler, der havde oprettet et malerskole lige udenfor flådehavnen i Toulon. Krigsudbruddet tvang ham hjem til Danmark. Han havde da ikke noget sted at bo, så familien Axel P. Jensen tilbød, at han kunne bos hos dem, indtil han fandt noget andet. Det blev til så nært et venskab med både maleren, hans hustru og sønnen Niels, at Per Iversen blev boende der en stor del af tiden indtil 1973.

Efter krigen blev han optaget på Kunstakademiet. Efter et par år hos professorerne Kræsten Iversen og Vilh. Lundstrøm endte han på fresco-skolen (den højere skole) hos Elof Risebye, hvor han sluttede af med at få tildelt Gerda Iversens legat. Dette benyttede han til en Spaniensrejse, hvorunder han prøvede at arbejde med tempera/gouache, en teknik noget beslægtet med fresco og som han fandt egnet til at få lys i sine billeder end den noget tungere oliefarve.

I 1953 blev han medlem af sammenslutningen ”Vinterudstillingen” der udstillede på Charlottenborg. Som sine udstillingskammerater var en han naturalist og malede helst ude ”i marken”, mest i Vendsyssel, samme sted hvor Axel P. Jensen boede.

Han var blevet fortrolig med den lyse kolorit ved Vesterhavet, med den høje luft, hvor man ikke behøver at trække vejret dybt, det gør blæsten for én, og hvor klitterne og den høje skrænt ”Lien” trækker sine levende rytmiske linjer mod den vandblegede luft.

Hans billeder var stilfærdige, behersket i farven, selvom han ville have, at de skule vise, hvad tid på dagen og året de var malet, for det lyset heroppe, der maler landskabet, sagde han.

I 1958 kom der en ny hjælper hos familien Axel P. Jensen i Virum. Det var den 26-årige Anna fra Rubjerg sogn i Vendsyssel. Anna kunne kun være i Virum i vintersæsonen, da hun skulle hjælpe med høsten om sommeren på sine forældres gård. Det gjorde ikke familien noget, for om sommeren flyttede de til Pirupshvarre, hvor de havde en ung pige.

Anna rejste så hver vinter til Virum og blev efterhånden også en fast del af familien.

I januar 1965 blev Anna af familiemæssige grunde nødt til at købe sine forældres gård. Allerede i september blev det dog muligt for hende at sælge den videre til hendes broder.

24. september 1965 giftede Anna og Per Iversen sig med hinanden. Anna fik som bryllupsgave af familien Axel P. Jensen en rejse til Holland for begge ægtefæller.

I 1964 var Per Iversen begyndt at lave skitser til det gule murstenshus på den smukke eng i Pirupshvarre. Det stod færdigt i 1967, og Anna og Per flyttede ind med deres ældste Jon. Senere fik de datteren Eva, Fra nordvinduet i stuen var der en enestående udsigt til Lien – - en udsigt, Per havde foreviget i sine mange malerier.

Anna og Per Iversen tog dog fortsat til Virum om Vinteren, hvor de plejede Axel P. Jensen til hans død i juni 1972.

Fra den 11. august 1973 fik de fast bopæl i Pirupshvarre hele året.

Hvad mange nok ikke vidste var, at Per var en usædvanlig sprogbegavelse. Han talte flydende engelsk og fransk og ret godt hollandsk, tysk og italiensk.

Per Iversen døde den 30. juli 1989 og ligger begravet sammen med sin Anna på Råbjerg Kirkegård.