Forskel mellem versioner af "Niels Aalund"
(Korrektion af årstal) |
(tegnsætning) |
||
Linje 4: | Linje 4: | ||
Men en billedtekst af Karl Hansen siger -1928) | Men en billedtekst af Karl Hansen siger -1928) | ||
− | [[Fil:1_plantoer_aalund.jpg|200px|thumb|left|Niels Aalund, klitplantør 1894-1925]] | + | [[Fil:1_plantoer_aalund.jpg|200px|thumb|left|Niels Aalund, klitplantør 1894-1925.]] |
Niels Aalund blev indsat som Klitplantør i Blokhus i 1894 - året før den første tilplantning af Blokhus Klitplantage tog sin begyndelse. og han blev ved til 1928. Det blev således ham, der skulle disponere arbejdet med at omdanne de golde sandarealer ved Hune og Hunetorp til en frodig skov. | Niels Aalund blev indsat som Klitplantør i Blokhus i 1894 - året før den første tilplantning af Blokhus Klitplantage tog sin begyndelse. og han blev ved til 1928. Det blev således ham, der skulle disponere arbejdet med at omdanne de golde sandarealer ved Hune og Hunetorp til en frodig skov. |
Versionen fra 13. apr 2015, 08:32
Niels Aalund 1894-1928 (Ang. årstallet: Egnsarkivet noterer på dette foto:1894-1925. Men en billedtekst af Karl Hansen siger -1928)
Niels Aalund blev indsat som Klitplantør i Blokhus i 1894 - året før den første tilplantning af Blokhus Klitplantage tog sin begyndelse. og han blev ved til 1928. Det blev således ham, der skulle disponere arbejdet med at omdanne de golde sandarealer ved Hune og Hunetorp til en frodig skov.
Hvert år samlede plantør Aalund et større plantehold, der om foråret gik i gang med at plante fyr og gran i de øde klitarealer.
Der krævedes ikke nogen fagforeningsbog for at komme med til plantearbejdet, og det var absolut ikke "professionelle" arbejdsmænd, der blev antaget. Det var i høj grad egnens mindre husmænd og små jordbrugere med deres kvinder og børn, som på denne måde fik reddet en kærkommen og nødvendig skilling til huse i en tid, da der var beskedne og fattige livsvilkår i de sandede klitegne ved havet.
Efterhånden som, Niels Aalund udpegede de arealer, der dette år skulle beplantes, gik planteholdene i gang. Hvert hold fik udlevere en plantekasse, hver med to adskilte bundter gran og fyr med rødderne bundet sammen. For at planterødderne ikke skulle tørre under den ofte ret lange tur frem i plantebæltet, blev de dækket godt til med vådt rødmos.
Forrest gik mændene, som med deres spader gravede huller til de nye træer. Efter hver plantespade kom to "sættere" (plantere), en voksen kvinde og et barn, der satte de mange nye træer.
Foruden at være udstyret med en plantekasse, måtte en planter også have en lang flad planteske, som skulle stikkes ned ved plantehullet for at lukke til omkring planten.. Til sidst fik planten på begge sider et par gode træskoklem.
Om efteråret fik kystboerne så igen en lille ekstra indtægt, når de fik del i marehalmsplantningen i flyvesandsbakkeren ud mod havet.