Forskel mellem versioner af "Smørbingen"
m |
m |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | <table><tr><td><htmlet>kort-strandingskroen</htmlet>[[Fil:Strandingskroen-busholdeplads-1933-2007.gif|right|Strandingskroen og busholodeplads, 1933-2008]] | + | <table celpadding=8><tr><td><htmlet>kort-strandingskroen</htmlet>[[Fil:Strandingskroen-busholdeplads-1933-2007.gif|right|Strandingskroen og busholodeplads, 1933-2008]] |
| − | </td></tr></table>"Smørbingen" er navnet på den bindingsværksbygning, der oprindeligt stod lige syd for [[Strandingskroen]] på det areal, der i dag er parkeringsplads, omtrent på det sted, hvor mindestenen for [[Carl Klitgård]] i dag står. | + | </td></tr></table>Et hjørne af "Smørbingen" ses yderst tiul højre på billedet fra ca. 1933 herover. "Smørbingen" er navnet på den bindingsværksbygning, der oprindeligt stod lige syd for [[Strandingskroen]] på det areal, der i dag er parkeringsplads, omtrent på det sted, hvor mindestenen for [[Carl Klitgård]] i dag står. |
En "binge" er en lagerbygning, der anvendes til opmagasinering af varer, inden de skal udskibes. Smørbingen blev oprindelig opført i 1838, og blev brugt til opbevaring af smør, indkøbt hos egnens forskellige landmænd, og for at opnå en ensartet farve måtte to mand ælte i smørret, iført træsko, indtil hele substansen fik en ensartet farve. | En "binge" er en lagerbygning, der anvendes til opmagasinering af varer, inden de skal udskibes. Smørbingen blev oprindelig opført i 1838, og blev brugt til opbevaring af smør, indkøbt hos egnens forskellige landmænd, og for at opnå en ensartet farve måtte to mand ælte i smørret, iført træsko, indtil hele substansen fik en ensartet farve. | ||
Nuværende version fra 29. dec 2015, 16:43
 |
En "binge" er en lagerbygning, der anvendes til opmagasinering af varer, inden de skal udskibes. Smørbingen blev oprindelig opført i 1838, og blev brugt til opbevaring af smør, indkøbt hos egnens forskellige landmænd, og for at opnå en ensartet farve måtte to mand ælte i smørret, iført træsko, indtil hele substansen fik en ensartet farve.
Hotelejer Severin Svenningsen, som efter sin første hustru Katrines død i 1918 havde giftet sig igen, denne gang med konkurrenten, hotelejer, Niels B. Klitgaards datter Johanne, lod kort efter giftermålet al indmad rive ned, så kun ét stort rum stod tilbage. Svenningsen genopbyggede rummet som restaurant med hvælvet loft og nyt gulv og paneler. Udsmykningen var maritim og bestod blandt andet af navnebrætter, skibsklokker, skipsror og tre galionsfigurer, som altsammen stammede fra de mange skibsforlis, der havde fundet sted ud for Blokhus gennem årene. Huset døbte han nu "Strandingskroen".
</td></tr></table> Den oprindelige Strandingskro blev revet ned af tyskerne under besættelsen. I dag er "Strandingskroen" navnet på bygningen, der indeholdt det oprindelige badehotel, som i dag danner rammen om de maritime antikviteter fra den oprindelige Strandingkro.
