Forskel mellem versioner af "Thomas Olesen Løkken"
Linje 5: | Linje 5: | ||
Busten blev i begyndelsen af juli 2005 af ukendte gerningsmænd udsat for hærværk idet næsen blev slået af. | Busten blev i begyndelsen af juli 2005 af ukendte gerningsmænd udsat for hærværk idet næsen blev slået af. | ||
− | Gerningsmanden blev aldrig fundet, og Jammerbugt Kommune måtte | + | Gerningsmanden blev aldrig fundet, og Jammerbugt Kommune måtte bekoste en reparation. Billedhuggeren Palle Mørch fra Brønderslev blev købt til at fremstille en ny næse i bornholmsk granit, rød Rønne. Den nye næse blev sat på i november 2005. Prisen blev på 9.000 kr. plus moms. |
Versionen fra 14. nov 2019, 17:32
Når man kører gennem Blokhus Klitplantage mellem Hune og Blokhus, står der kort før, man når Blokhus i en lille lysning i skovkanten på nordsiden af vejen en buste af forfatteren Thomas Olesen Løkken, udført af billedhuggeren Svend Bovin.
Busten blev i begyndelsen af juli 2005 af ukendte gerningsmænd udsat for hærværk idet næsen blev slået af.
Gerningsmanden blev aldrig fundet, og Jammerbugt Kommune måtte bekoste en reparation. Billedhuggeren Palle Mørch fra Brønderslev blev købt til at fremstille en ny næse i bornholmsk granit, rød Rønne. Den nye næse blev sat på i november 2005. Prisen blev på 9.000 kr. plus moms.
I 1928 købte han ejendommen over for Kancelligaarden, hvor han boede til sin død i 1955. (I dag restaurant Casablanca ved Torvet i Blokhus).
Her levede han af at drive hotelpension ved siden af sin forfattervirksomhed. Han drev pensionat om sommeren og skrev om vinteren. Desuden drev han fra 1922 en omfattende fordragsvirksomhed.
Thomas Olesen Løkkens forfatterskab omfatter en anselig samling romaner, noveller og en del digte. Det gennemgående tema for hans romaner var den moderne bondes kvaler i 1900-tallet. Han brugte ofte folk, han kendte, som figurer i sine romaner. De kendteste romaner fra hans forfatterskab er bøgerne om Klavs Bjerg og Bodil. Disse har som tema Thomas' forældre og deres liv i ”Tophuset” i Ejersted ved Saltum.
Thomas Olesen Løkken debuterede som forfatter i 1917 i Pressens Magasin med fortællingen Jesper Spillemand. Som romanforfattter debuterede han 1920 med Bonden Niels Hald, om en jysk bondes tilværelse før, under og efter 1. verdenskrig.
Bogen vakte opsigt og efterfulgtes af Niels Halds Hustru (1922) og Niels Halds Hjem (1924). Trilogien Poul Dam (1925-27) følger også en bondes liv, her er handlingen henlagt til provisorietiden under Estrup.
I 1923 kom en længe forberedt bog Klavs Bjerg og Bodil, om klitfolkets nøjsomme liv. Med disse bøger skabte forfatteren sig en stor læserkreds og en plads i vor værdifulde folkelitteratur. De udmærker sig ved en klar fremstilling, en stærk handling, levende menneskeskildring og megen naturfølelse.
I årene 1929-53 kom flere romaner med emner fra fiskernes liv, Vildmosen og den religiøse vækkelse i Vendsyssel. Tobinds-romanen Ungdom går i gang (1938) er en autobiografisk skildring af hans urolige ungdomsår, og af stor værdi som tidsbillede. Indtryk fra en studierejse til USA, er samlet i den friske bog Danmark i Amerika (1950).
Flere af bøgerne er oversat til tysk, svensk, finsk, hollandsk og engelsk.
Thomas Olesen Løkken har skrevet manuskriptet til filmen Husmandstøsen efter en novelle af Selma Lagerlöf.
Privat blev Thomas Olesen Løkken først gift den 13. november 1897 med Marie Sørensen (f. 09-01-1877). Ægteskabet blev opløst i 1928. Den 23. marts 1934 blev han gift med Solveig Sigfusson (f. 03-03-1906). Ægteskabet blev opløst i 1948. Den 8. marts 1953 blev han gift med Karen Sørensen (f. 08-02-1913).