Forskel mellem versioner af "Naomi Vølmart"

Nuværende version fra 29. jun 2018, 23:52

Naomi Vølvart

BLOKHUS 9. juli 2008 06:00 @Navne.minde:‡Forfatter Bärbel og Klaus Rust, skriver følgende mindeord over Naomi Vøvart, Vesterhavsvej 59, Hune. Naomi Vølmart, der var en legende allerede da hun var blandt os, har forladt os for altid. Ikke kun for mennesker i Danmark, der kendte hende, er det en sorg, men også for alle iøvrige der lærte hende at kende, gør det ondt. Naomi, denne herlige fuldblodskunster, berømte sanger og danser, maler, yogalærer, og kær veninde, der henrykkede sit publikum i mange lande med sine præstationer, er ikke mere blandt os. Efter flere succesrige tourneår tog hun med sin mand til Hune, og her drev de motel, og Naomi havde sin butik der, som hun kaldte ”Galleri 59”. I denne butik følte hun sig tilfreds og lykkelig. Hun så denne opgave som sin sidste i livet. Den første januar 2007 var hun desværre tvunget til at lukke ”Galleri 59” og levede fra da af i trange forhold direkte ved siden af de tidligere salgslokaler i totalt pakkede rum, hvor man knap kunne sætte en fod. De der havde den lykke at besøge Galleri 59, blev som fortryllet af stedet. Det var som at komme ind i et paradis. Naomi havde sine helt egne forestillinger om, hvordan hun ville drive sin butik. I en verden fuld af pragt, ikke blot fra hende egne kunstværker. Naomi hilste på sine gæster i butikken klædt efter nyeste mode, med nærvær og med de kønneste himmelblå øjne man kan forestille sig. Det var let at forestille sig, hvordan hun i de unge år, som et gennemmusikalsk menneske, som sangsolist, musiker og solodanserinde havde fyldt scenen med sin ynde og begejstring. Senere bandt hun sin store entusiasme for bevægelse op i roligere kunstarter som akvarel, pastel og gouchteknik. Derom vidnede hendes udstillinger i galleriet, hvor Naomis egne værker var at finde ved siden af forældrenes. Begge forældre var som Naomi kunstneriske mennesker. Ved siden af maleriet fandtes der i Galleri 59 også en fin samling af smykker, rav, porcelæn og sølv. Smykker som delvist var skabt og fremstillet af Naomi. Desværre kunne Naomi ikke i 2007 af sine venner motiveres til at flytte i en senioregnet bolig. I stedet er hun nu blevet befriet for sine smerter og har – dog for sine venner alt for tidligt – fundet evig ro og hvile. Da Naomi ikke efterlader sig børn, stiller folk i Blokhus-Hune sig sikkert spørgsmålet, hvad der skal ske med Naomis kostbarheder. Det ville være meget fint om de kunne bevares i passende omgivelser – måske et museum – som et værdigt minde for eftertiden. Bärbel og Klaus Rust