Forskel mellem versioner af "Oldtidshøje"

Fra Wiki Blokhus
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med "Blokhus-Hune er en del af Hvetbo Herred og blev oprindeligt kaldt Hawet. Det oprindelige landskab var måske en ø med hav omkring. I landskabet, der var frugtbart, lev...")
 
 
Linje 2: Linje 2:
  
 
I landskabet, der var frugtbart, levede der i oldtiden mennesker.
 
I landskabet, der var frugtbart, levede der i oldtiden mennesker.
 +
 +
De mennesker, der i oldtiden boede her, hvor Blokhus Klitplantage ligger i dag, efterlod sig spor til eftertiden: gravhøje. Du kan se en hel del af dem på egnen og to alene i Blokhus Klitplantage. Den ene af de to ligger ad en lille sti mod vest fra Engvej. Denne høj bliver holdt fri af bevoksning, så den er forholdsvis nem at finde. Den anden høj ligger ved plantørboligen. Og denne høj får lov at passe sig selv. Gennem tiderne har der været en vis diskussion i lokalbefolkningen om, hvorvidt højen overhovedet er en gravhøj – eller om den måske bare er en forhøjning i terrænet.
  
 
Disse mennesker har efterladt sig spor i landskabet i form af gravhøje, i hvilke bopladsens/landsbyens overhoveder blev begravet med deres personlige ejendele og gravgaver.
 
Disse mennesker har efterladt sig spor i landskabet i form af gravhøje, i hvilke bopladsens/landsbyens overhoveder blev begravet med deres personlige ejendele og gravgaver.

Nuværende version fra 16. jul 2015, 21:54

Blokhus-Hune er en del af Hvetbo Herred og blev oprindeligt kaldt Hawet. Det oprindelige landskab var måske en ø med hav omkring.

I landskabet, der var frugtbart, levede der i oldtiden mennesker.

De mennesker, der i oldtiden boede her, hvor Blokhus Klitplantage ligger i dag, efterlod sig spor til eftertiden: gravhøje. Du kan se en hel del af dem på egnen og to alene i Blokhus Klitplantage. Den ene af de to ligger ad en lille sti mod vest fra Engvej. Denne høj bliver holdt fri af bevoksning, så den er forholdsvis nem at finde. Den anden høj ligger ved plantørboligen. Og denne høj får lov at passe sig selv. Gennem tiderne har der været en vis diskussion i lokalbefolkningen om, hvorvidt højen overhovedet er en gravhøj – eller om den måske bare er en forhøjning i terrænet.

Disse mennesker har efterladt sig spor i landskabet i form af gravhøje, i hvilke bopladsens/landsbyens overhoveder blev begravet med deres personlige ejendele og gravgaver.

De ældste gaver er jagtredskaber, udformet i ben, de velkendte flinteredskaber i sten og fra bronzealderen redskaber i metal. Disse oldtidsfund befinder sig i dag på museerne.

I Hune Sogn var der i 1882 registreret 54 gravhøje. I dag er den kun 6 tilbage, registrerede som fredede fortidsminder.

De bedst bevarede er storhøje fra ældre bronzealder (1000-600 fvt), de kan kendes, som en forhøjning i naturen, som regel ca. 22 m i diameter og 3 m i højden.