Sognefoged - Versionshistorie

Peter Wendelboe med 25. apr 2015, 00:20

2015-04-25T00:20:27Z

Wendelboe med 24. apr 2015, 22:44

2015-04-24T22:44:53Z

Wendelboe: Oprettede siden med "En '''sognefoged''' var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]..."

2015-04-24T22:36:26Z

Oprettede siden med "En '''sognefoged''' var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]..."

Ny side

En '''sognefoged''' var før [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen]] i 1970 en af [[amtmand]]en udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]]myndighed.

Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre [[tyendeprotokol]]len. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.

De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol. Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.

Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.

←Ældre version		Versionen fra 24. apr 2015, 22:44
Linje 1:		Linje 1:
		+	I tre generationer har familien [[Enevoldsen]] været sognefogeder i [[Hune]]. En søn af den sidste sognefoged Enevoldsen bor stadig i "[[Sognefogedgården]]" (mellem Forsamlingshuset og "[[Kirkensgaard]]" i Hune.
		+
	En '''sognefoged''' var før [[Kommunalreformen (1970)\|Kommunalreformen]] i 1970 en af [[amtmand]]en udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]]myndighed.		En '''sognefoged''' var før [[Kommunalreformen (1970)\|Kommunalreformen]] i 1970 en af [[amtmand]]en udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]]myndighed.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 En '''sognefoged''' var før [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen]] i 1970 en af [[amtmand]]en udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset [[politi]]myndighed.
-Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre [[tyendeprotokol]]len. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.
+Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.
 De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol. Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.
 Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.