Se kildekoden til Goldschmidt

Den københavnske forfatter Meïr Aron Goldschmidt besøgte Blokhus  i 1865 og 16. juli - efter 6 dages ophold på stedet - tog han mod til sig og gik i vandet. 

Hans vært, købmand og senere hotelejer [[Carl B. Klitgaard]] havde ellers i et brev skrevet, at han ikke mente, at Vesterhavet egnede sig til at bade i. Ingen lokale beboere ville drømme om at foretage en så tåbelig handling. Det eneste danske vesterhavsbadested var dengang Fanø, men det var under ganske andre forhold. Fanø var et kurbad, hvor badet foregik under beskyttede forhold … og i telte!

Den friske vesterhavsluft var begyndt at tiltrække sommergæster allerede fra midten af 1800-tallet. Vedtagelsen af den danske Grundlov i 1849 havde givet danskerne ordnede forhold og frihedsrettigheder. Og i årene derefter begyndte velhavende borgere som noget helt nyt at kunne holde ferie. 

Købmand Jens Carl Bang Klitgaard ([[Carl B. Klitgaard]]) var kommet til Blokhus i 1826, og her drev han købmands- og skudehandel i stor og driftig stil. Han opkøbte bl.a. smør, korn og uld fra Thisted, Aalborg, Nørresundby, Dronninglund, Brønderslev, Hjørring og Løkken. Han solgte også kolonial, manufaktur, tobak og brændevin.  I 1844 udvidede han med et gæstgiveri og et bageri. Gæstgiveriet, der senere blev kaldt [[Hotel Nordsøen]], brændte i 1958.

På Klitgaarden i Blokhus var der i 1852 så fuldt af fremmede, at Madam Klitgaard nu havde 40 gæster at sørge for. 

Der var endnu ikke tale om "badeferie". Men Meïr Goldschmidts besøg i sommeren 1865 blev et vendepunkt, og hans badetur fra den åbne strand den 16. juli gav anledning til, at Blokhus blev et badested. Efter badeturen satte han sig ned og skrev således i sin dagbog:

"Jeg har da endelig faaet mig et Nordsøbad og i den Anledning talt med Borregaard om en Plan, han allerede tidligere har berørt: at faa Blokhus gjort til et Badested. Han har hørt om, at man andetsteds ved Nordsøen har badevogne, og spurgte mig om deres Konstruktion; thi i Reglen ville Folk vel ikke gerne gaa ud fra den aabne Strand. Han har nu lovet, at han snarest mulig, og senest til næste Foraar, vil have i det mindste een saadan Vogn færdig, og jeg har lovet at bringe Sagen offentlig paa Bane i København ... Der kan gøres god Plads paa Gæstgivergaarden for Familier saavel som for enkelte Personer, og her er nemlig: lyse Værelser paa 1. sal (thi Gaarden har jo to Etager!), en flink Madmoder, der tillige, til min Overraskelse, vasker og stryger næsten lige saa godt som Dehns i København. Jeg er kun bange for, at naar alt dette bliver bekendt, gaar Idyllen af Blokhus - endskønt et lille Stykke Klit kan man vel faa Lov at beholde i Ro."

Meïr Goldschmidt blev således den første, der offentligt bekendtgjorde, at man kunne bade direkte i Vesterhavets bølger. Og han gjorde derefter sit til, at Blokhus blev kendt - først og fremmest blandt kunstnere og kunstmæcener i København.


[[Category:Kunstnere]] [[Category:Kunstnere i Blokhus]]