<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
		<id>http://wikiblokhus.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Wendelboe</id>
		<title>Wiki Blokhus - Brugerbidrag [da]</title>
		<link rel="self" type="application/atom+xml" href="http://wikiblokhus.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Wendelboe"/>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Speciel:Bidrag/Wendelboe"/>
		<updated>2026-04-25T03:35:35Z</updated>
		<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
		<generator>MediaWiki 1.24.1</generator>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_Bingen&amp;diff=2489</id>
		<title>Kunsthåndværk Bingen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kunsth%C3%A5ndv%C3%A6rk_Bingen&amp;diff=2489"/>
				<updated>2025-10-10T09:06:06Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Se også om bygningen [[Bingen]] her!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Unik Butik i Blokhus-Bingen Kunsthåndværk-Håndarbejde har eksisteret siden 1988.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men butikken fik sidste åbningsdag 18. oktober 2025 på en helt anden adresse. Idéen fik Hune Kirkes tidligere organist, Kirsten Lodberg under en spadseretur med en veninde i Blokhus i 1986. De passerede en tom butik og diskuterede, hvilken slags butik de hver især kunne drømme om at indrette? Det blev ikke ved snakken, for som altid endte Kirsten Lodbergs gode idéer ud i handling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den oprindelige butik åbnede i juni 1988 åbnede i den vestlige ende af Strandingskrokompleksets oprindelige smørbinge (køligt rum til opbevaring af friskkærnet smør og andre fordærvelige varer til eksport til Norge)).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
''Beretning indsendt 11. juli 2020 af Kirsten Lodberg, medlem af Bingen 1988-1991, dernest æresmedlem.''&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indtil efteråret 2019 har Bingen Kunsthåndværk-Håndarbejde haft til huse i den vestlige ende af Strandingskrokomplekset. Det begyndte med det første rum, Træsko-Bingen, med indgang fra syd og øst sommeren 1988 og blev hurtigt udvidet med det næste rum. Først mange år senere fik Bingen det 3. rum. Efter den store renovering for få år siden blev der i det 3. rum indrettet et toilet. Efter renoveringen blev alt meget bedre med ordentligt gulv, tættere døre med høje trin, så vandet ikke kunne komme ind og højere til loft.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Begyndelsen ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eftersommeren 1986 gik jeg sammen med en veninde i Hune forbi en tom forretning. Jeg spurgte, hvad hun gerne ville lave, hvis hun bare kunne vælge. ”Jeg vil gerne have en blomsterbutik” sagde hun. Vi talte om problemet ved at have sådan en forretning alene. Så opstod ideen, at vi kunne være flere om en forretning og lave forskellige ting. Det ville være et dejligt fællesskab, hvor vi kunne inspirere hinanden og hjælpe hinanden økonomisk og med pasning af butikken.&lt;br /&gt;
Så begyndte vi at spørge de forskellige, vi kendte, og de kendte andre. 1987 gik med at tilrettelægge og lave vedtægter. Vi ville være en forening, der skulle betale det samme. Det viste sig dog, da vi kom i gang, at der var et par stykker, der tjente meget lidt (kniplinger og træsmykker) hvorfor de fik lov at betale et mindre kontingent. Der var for alle et indskud på 200 kr. og kontingent på kr. 2500 (1200).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var svært at finde et lokale, der var billigt nok, og vi ville gerne være i Blokhus. Så var jeg en dag på Posthuset i Blokhus og spurgte, om de kendte nogle mulige lokaler. De henviste mig til Bingen. Den daværende ejer af [[Strandingskroen]] syntes heldigvis, at det var spændende at få os ind som lejere. Da der ikke var opvarmning, kunne vi kun være der om sommeren. Men det skete flere gange, at vi åbnede til jul. Så havde vi sat halmballer i hjørnerne for at holde på den varme, en lille ovn kunne give. Men det var koldt. Til gengæld var der dejligt køligt i varme sommerdage.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi var i begyndelsen kun 11, 10 kvinder og 1 mand, men det varede ikke længe, før vi var 14. Vi ville gerne være et arbejdende værksted, som kunne inspirere andre til at være kreative. Naturligvis ville vi også gerne sælge det, vi arbejdede med. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi var alle fra Pandrup kommune dengang. Efterhånden holdt nogle op og der kom medlemmer fra andre dele af Jylland, så langt som fra Sønderborg. Vi afholdt månedlige møder rundt om hos hinanden eller i Bingen. Der var ingen formand. Vi talte om tingene. Hvis nye søgte ind, så vi først materialet fra den evt. nye og bedømte det. Hvis det blev godtaget, havde vi et møde med den nye. Det var også vigtigt, at vi fungerede sammen socialt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Åbningen 1988 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi åbnede i begyndelsen af juni 1988. Vi skulle alle vænne sig til, at der var lavloftet og passe på ikke at støde hovedet. De flinke folk, der dengang havde Futten, gav os en flaske Fut, en form for bjesk, som vi kunne tilbyde gæster, der stødte hovedet. Det varede desværre ikke længe, før den var drukket op. Derefter måtte gæsterne nøjes med et bolche.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved åbningen talte borgmester [[Lars Dam]], og der var underholdning ved Saltum spillemænd og vi serverede et lille glas. Der var omtale af arrangementet og Bingen i Aalborg Stiftstidende 12. juni 1988.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== &lt;br /&gt;
Butikken i dag Kunsthåndværk Bingen ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Butikken hedder nu Kunsthåndværk Bingen og ligger på [[Strikkerensvej]] i Blokhus, men adressen er Aalborgvej 11D. Der er nu 7 medlemmer og 2, der har ting i kommission. Det er første år, Bingen har noget i kommission.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er mindre plads, men meget hyggeligt. Butikken på Strikkerens vej åbnede fredag den 29. maj, fredag før Pinse, 2020.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kirsten Lodberg, medlem indtil 1991, senere æresmedlem&lt;br /&gt;
11. juli 2020&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Pia-Vermehren-Kolberg2.jpg&amp;diff=2488</id>
		<title>Fil:Pia-Vermehren-Kolberg2.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Pia-Vermehren-Kolberg2.jpg&amp;diff=2488"/>
				<updated>2025-06-06T18:34:09Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Pressefoto.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Pressefoto.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Pia_Vermehren_Kolberg&amp;diff=2487</id>
		<title>Pia Vermehren Kolberg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Pia_Vermehren_Kolberg&amp;diff=2487"/>
				<updated>2025-06-06T17:39:16Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Pia-Vermehren-Kolberg2.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Født 1957, bosiddende i Blokhus.&lt;br /&gt;
Efterkommer efter to danske kunstnere med navnet Vermehren. Og så præsenterer hun sig som &amp;quot;oprindelig uddannet lærer i engelsk og formning med efteruddannelse i kunsthistorie, maleri på Karen Højgårds akedemi i fire år, og bevilget legat for unge kunstnerinder til skulpturkursus i Italien, og er selv kunstner&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På hjemmesiden LinkedIn tilføjer hun: &amp;quot;Coach, Gifted Children&amp;quot;, men dette har ikke kunne bekræftes fra anden side.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pia Kolberg bad i 2016 om et møde med borgmester [[Mogens Chr. Gade]], og her fremsatte hun nogle meget omfattende planer om at købe [[Niels Jensen]]s hus samt træhuset mellem dette og [[Futten]]s gård. Desuden vil hun involvere den bygning, der dengang hed [[Casablanca]], og hele den daværende [[Dagli'Brugsen]], som nu er [[SPAR]]-butik. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Endvidere vil hun opkøbe dele af [[Kalstrup Livsstilshus]] og hele det areal, der dengang rummede minigolfbanen [[Kaptajn Golf]], som nu er ved at blive bebygget ved siden af [[Strandhotellet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da hun mente ikke at have fået tilfredsstillende svar, skrev hun igen 14. juni 2021 12:48 til borgmester Mogens Chr. Gade og rykkede for en reaktion på sine idéer fra for fem år siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og borgmesteren var ikke sen til at svare. Allerede samme dag klokken 13:25 lå svaret i Pia Kolbergs indbakke:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(Herunder gengives hele korrespondancen i dens originale ordlyd.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kære Pia&lt;br /&gt;
Tak for din henvendelse – Som du ved har Blokhusfonden valgt at koncentrere sine kræfter om noget andet.&lt;br /&gt;
Mit råd er, at du sender mig et par sider om hele din fremragende gode ide – så afprøver jeg den på kommunalbestyrelsen og ser, om der er tilslutning til at starte propjektet op.&lt;br /&gt;
Fra min side er det ren og skær prioritering – men det kan jo være, at andre har kræfter og tid – så lad os prøve at se på det.&lt;br /&gt;
Venlig hilsen&lt;br /&gt;
Mogens Christen Gade&lt;br /&gt;
Borgmester Jammerbugt Kommune.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Få timer senere - kl. 16:11- havde Pia Kolberg planen klar i en mail til borgmesteren:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra: Pia Kolberg&lt;br /&gt;
Sendt: 14. juni 2021 16:11&lt;br /&gt;
Til: Mogens Christen Gade&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kære Mogens Gade.&lt;br /&gt;
Tak for din mail.&lt;br /&gt;
Det glæder mig at du ser hvor vigtigt dette er for Blokhus og hvilken berigelse det vil være for alle om kommer herud.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mit forslag går ud på at give Niels Jensens kunst et hjem. Sekundær gevinsten for kommunen og for Blokhus er at Niels Jensens kunst vil blive et trækplaster fordi den har så høj visuel værdi og hans kunstner hjem så herligt. Det er helt unikt at han var fisker og selvlært maler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hans ægteskab med Anna er osse et vigtigt element af hvorfor han slog så kraftigt igennem i hovedstaden og udlandet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tre bygninger indgår for at sikre projektet gennemslagskraft.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det første :&lt;br /&gt;
Bygningen på torvet, det nuværende café peace:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen egner sig for museum til ophængning og udstilling af de bedste værker fra Niels Jensens hånd vi kan mobilisere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved indgangen hvor entre betales, skal sælges reproduktioner af Niels Jensens kunst i varieret udvalg tIllige med postkort og nogle udvalgte billeder i halvt format. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her bør indgå billedet klabautermanden som Niels malede efter han havde være i havsnød med angst for at gå under.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Billeder hænger pt i fiskernes hus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På arealet til højre foran bygningen anlægges en græseng hvorpå Niels Jensens fiskekutter placeres og alle besøgende på museet kan kravle ombord. Ved siden af kutteren placeres hvid malede træhavemøbler hvor man kan nyde synet af kancelli huset som Niles Jensens far oprindeligt ejede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arealet indhegnes med hvidt træstakit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det andet :&lt;br /&gt;
Strandhuset hvor der pt er en tøjbutik har åbent kun i weekenden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen egner sig til museums kiosk og mini cafe.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I caféen :&lt;br /&gt;
Her kan vi smage på et par af ting Anna og Niels serverede for gæster og mennesker som kom for at købe billeder vi kan få serveret en bjesk som er en fisker værdig og som Niles var kendt for selv at brygge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I kiosken :&lt;br /&gt;
Her kan vi købe merchandise (souvenirs) :, objekter, fx en minimodel af kutteren, pyntetallerkner med foto af Niels Jensens hus, krus med foto af Anna som nyder en kaffekop i den åbne dør. masseproduktion af nogle af de genstande Niels selv bemalede og som egnssamlingen bl a er&lt;br /&gt;
i besiddelse af.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forklæder med en hummer på (Niels fiskede hummer den nat hans båd sank).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Postkort salg med fotos af Niels og Anna og sønnen og vigtige begivenheder som da han fik besøg af Niels Bohr og da han blev årets kunstner i Skagen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kun fantasien sætter grænser, og jeg har flere forslag hvis det bliver aktuelt at søsætte dette projekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En kopi af filmen Vesterhavsdrengene af&lt;br /&gt;
den anerkendte filmskaber Astrid Henning Jensen, vil osse være populær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det tredie :&lt;br /&gt;
Købe Niels Jensen hus!&lt;br /&gt;
Huset skal rekonstrueres i sin oprindelige form med de møbler og farver og gamle ting som Niels og Anna holdt af og levede iblandt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der ophænges billeder af Niels Jensen som han havde i det værelse hvorfra han solgte sin kunst.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som det pt ser ud er udearealerne, udhuset og Niels Jensens fiskegrej intakt, men et ejerskifte er kommet og der kræves handling nu for at sikre at disse ting ikke bliver kastet bort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kun et autentisk kunstner hjem har interesse. Derfor er det vigtigste køb som ske købet af Niels Jensens hus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udearealerne har stadig hans fodaftryk, dette må ikke gå tabt! . Det er uerstatteligt. Niels Jensen er den Eneste maler Danmark som var fisker.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at virkeliggøre dette må et folkemøde afholdes.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mange i Blokhus husker og elsker Niels. Fotos fra hans hjem og erindringer fra de som kom der vil gøre det muligt at genskabe hjemmet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På folkemødet skal der gives anledning til at donere kunst til musseet som pt er i privat eje samt at sælge billeder til museet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ALT om Niels har interesse. Alle anekdoter, møder og brev kan bidrage til at gøre mindet om ham levende. Alle som har besøgt ham, har noget vigtig at bidrage med. Alle detaljer duer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ALT om Anna ligeså.&lt;br /&gt;
Det er mit håb at en stiftelse kan oprettes så bygningerne forbliver samlet under navnet : Niels Jensens Liv og Kunst. Fisker og Maler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved køb af entré billet på musset , får man adgang til Niels Jensens hus osse, på samme måde som Anna og Michael Anchers hus er en del af Skagen musset og en væsentlig grund til at folk flokkes dertil hvert år. Fordi det gør at kunsten bliver vedkommende når vi får lov at møde&lt;br /&gt;
privatpersonerne i deres egne hjem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg har set på kunst siden jeg var syttn år, både i dk og Holland. Mine bedsteforældre og min oldefar var kendte malere. Min oldefar malede de jyske fårehyrde på heden som strikker hoser. Han var professor på akademiet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg kan genkende ægte kunst og Niels Jensens er ægte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jammerbugt kan være så stolte af ham. ALT han producerede er værd at se på.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med venlig hilsen&lt;br /&gt;
Pia Vermehren Kolberg&lt;br /&gt;
Oprindelig uddannet lærer i engelsk og formning med efteruddannelse i kunsthistorie, maleri på karen højgårds akedemi i fire år og bevilget&lt;br /&gt;
legat for unge kunstnerinder til skulpturkursus i Italien og er selv kunstner.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Pia-Vermeeren-Kolberg.jpg&amp;diff=2486</id>
		<title>Fil:Pia-Vermeeren-Kolberg.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Pia-Vermeeren-Kolberg.jpg&amp;diff=2486"/>
				<updated>2025-06-06T17:10:12Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Pressefoto&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Pressefoto&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Pia_Vermehren_Kolberg&amp;diff=2485</id>
		<title>Pia Vermehren Kolberg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Pia_Vermehren_Kolberg&amp;diff=2485"/>
				<updated>2025-06-06T17:05:51Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Pia-Vermehren-Kolberg.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Født 1957, bosiddende i Blokhus.&lt;br /&gt;
Efterkommer efter to danske kunstnere med navnet Vermehren. Og så præsenterer hun sig som &amp;quot;oprindelig uddannet lærer i engelsk og formning med efteruddannelse i kunsthistorie, maleri på Karen Højgårds akedemi i fire år, og bevilget legat for unge kunstnerinder til skulpturkursus i Italien, og er selv kunstner&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På hjemmesiden LinkedIn tilføjer hun: &amp;quot;Coach, Gifted Children&amp;quot;, men dette har ikke kunne bekræftes fra anden side.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pia Kolberg bad i 2016 om et møde med borgmester [[Mogens Chr. Gade]], og her fremsatte hun nogle meget omfattende planer om at købe [[Niels Jensen]]s hus samt træhuset mellem dette og [[Futten]]s gård. Desuden vil hun involvere den bygning, der dengang hed [[Casablanca]], og hele den daværende [[Dagli'Brugsen]], som nu er [[SPAR]]-butik. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Endvidere vil hun opkøbe dele af [[Kalstrup Livsstilshus]] og hele det areal, der dengang rummede minigolfbanen [[Kaptajn Golf]], som nu er ved at blive bebygget ved siden af [[Strandhotellet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da hun mente ikke at have fået tilfredsstillende svar, skrev hun igen 14. juni 2021 12:48 til borgmester Mogens Chr. Gade og rykkede for en reaktion på sine idéer fra for fem år siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Og borgmesteren var ikke sen til at svare. Allerede samme dag klokken 13:25 lå svaret i Pia Kolbergs indbakke:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(Herunder gengives hele korrespondancen i dens originale ordlyd.)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kære Pia&lt;br /&gt;
Tak for din henvendelse – Som du ved har Blokhusfonden valgt at koncentrere sine kræfter om noget andet.&lt;br /&gt;
Mit råd er, at du sender mig et par sider om hele din fremragende gode ide – så afprøver jeg den på kommunalbestyrelsen og ser, om der er tilslutning til at starte propjektet op.&lt;br /&gt;
Fra min side er det ren og skær prioritering – men det kan jo være, at andre har kræfter og tid – så lad os prøve at se på det.&lt;br /&gt;
Venlig hilsen&lt;br /&gt;
Mogens Christen Gade&lt;br /&gt;
Borgmester Jammerbugt Kommune.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Få timer senere - kl. 16:11- havde Pia Kolberg planen klar i en mail til borgmesteren:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra: Pia Kolberg&lt;br /&gt;
Sendt: 14. juni 2021 16:11&lt;br /&gt;
Til: Mogens Christen Gade&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kære Mogens Gade.&lt;br /&gt;
Tak for din mail.&lt;br /&gt;
Det glæder mig at du ser hvor vigtigt dette er for Blokhus og hvilken berigelse det vil være for alle om kommer herud.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mit forslag går ud på at give Niels Jensens kunst et hjem. Sekundær gevinsten for kommunen og for Blokhus er at Niels Jensens kunst vil blive et trækplaster fordi den har så høj visuel værdi og hans kunstner hjem så herligt. Det er helt unikt at han var fisker og selvlært maler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hans ægteskab med Anna er osse et vigtigt element af hvorfor han slog så kraftigt igennem i hovedstaden og udlandet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tre bygninger indgår for at sikre projektet gennemslagskraft.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det første :&lt;br /&gt;
Bygningen på torvet, det nuværende café peace:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen egner sig for museum til ophængning og udstilling af de bedste værker fra Niels Jensens hånd vi kan mobilisere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved indgangen hvor entre betales, skal sælges reproduktioner af Niels Jensens kunst i varieret udvalg tIllige med postkort og nogle udvalgte billeder i halvt format. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her bør indgå billedet klabautermanden som Niels malede efter han havde være i havsnød med angst for at gå under.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Billeder hænger pt i fiskernes hus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På arealet til højre foran bygningen anlægges en græseng hvorpå Niels Jensens fiskekutter placeres og alle besøgende på museet kan kravle ombord. Ved siden af kutteren placeres hvid malede træhavemøbler hvor man kan nyde synet af kancelli huset som Niles Jensens far oprindeligt ejede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arealet indhegnes med hvidt træstakit.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det andet :&lt;br /&gt;
Strandhuset hvor der pt er en tøjbutik har åbent kun i weekenden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen egner sig til museums kiosk og mini cafe.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I caféen :&lt;br /&gt;
Her kan vi smage på et par af ting Anna og Niels serverede for gæster og mennesker som kom for at købe billeder vi kan få serveret en bjesk som er en fisker værdig og som Niles var kendt for selv at brygge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I kiosken :&lt;br /&gt;
Her kan vi købe merchandise (souvenirs) :, objekter, fx en minimodel af kutteren, pyntetallerkner med foto af Niels Jensens hus, krus med foto af Anna som nyder en kaffekop i den åbne dør. masseproduktion af nogle af de genstande Niels selv bemalede og som egnssamlingen bl a er&lt;br /&gt;
i besiddelse af.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forklæder med en hummer på (Niels fiskede hummer den nat hans båd sank).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Postkort salg med fotos af Niels og Anna og sønnen og vigtige begivenheder som da han fik besøg af Niels Bohr og da han blev årets kunstner i Skagen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kun fantasien sætter grænser, og jeg har flere forslag hvis det bliver aktuelt at søsætte dette projekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En kopi af filmen Vesterhavsdrengene af&lt;br /&gt;
den anerkendte filmskaber Astrid Henning Jensen, vil osse være populær.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For det tredie :&lt;br /&gt;
Købe Niels Jensen hus!&lt;br /&gt;
Huset skal rekonstrueres i sin oprindelige form med de møbler og farver og gamle ting som Niels og Anna holdt af og levede iblandt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der ophænges billeder af Niels Jensen som han havde i det værelse hvorfra han solgte sin kunst.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Som det pt ser ud er udearealerne, udhuset og Niels Jensens fiskegrej intakt, men et ejerskifte er kommet og der kræves handling nu for at sikre at disse ting ikke bliver kastet bort.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kun et autentisk kunstner hjem har interesse. Derfor er det vigtigste køb som ske købet af Niels Jensens hus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udearealerne har stadig hans fodaftryk, dette må ikke gå tabt! . Det er uerstatteligt. Niels Jensen er den Eneste maler Danmark som var fisker.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at virkeliggøre dette må et folkemøde afholdes.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mange i Blokhus husker og elsker Niels. Fotos fra hans hjem og erindringer fra de som kom der vil gøre det muligt at genskabe hjemmet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På folkemødet skal der gives anledning til at donere kunst til musseet som pt er i privat eje samt at sælge billeder til museet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ALT om Niels har interesse. Alle anekdoter, møder og brev kan bidrage til at gøre mindet om ham levende. Alle som har besøgt ham, har noget vigtig at bidrage med. Alle detaljer duer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ALT om Anna ligeså.&lt;br /&gt;
Det er mit håb at en stiftelse kan oprettes så bygningerne forbliver samlet under navnet : Niels Jensens Liv og Kunst. Fisker og Maler.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ved køb af entré billet på musset , får man adgang til Niels Jensens hus osse, på samme måde som Anna og Michael Anchers hus er en del af Skagen musset og en væsentlig grund til at folk flokkes dertil hvert år. Fordi det gør at kunsten bliver vedkommende når vi får lov at møde&lt;br /&gt;
privatpersonerne i deres egne hjem.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg har set på kunst siden jeg var syttn år, både i dk og Holland. Mine bedsteforældre og min oldefar var kendte malere. Min oldefar malede de jyske fårehyrde på heden som strikker hoser. Han var professor på akademiet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg kan genkende ægte kunst og Niels Jensens er ægte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jammerbugt kan være så stolte af ham. ALT han producerede er værd at se på.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med venlig hilsen&lt;br /&gt;
Pia Vermehren Kolberg&lt;br /&gt;
Oprindelig uddannet lærer i engelsk og formning med efteruddannelse i kunsthistorie, maleri på karen højgårds akedemi i fire år og bevilget&lt;br /&gt;
legat for unge kunstnerinder til skulpturkursus i Italien og er selv kunstner.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_S%C3%B8m%C3%A6rke&amp;diff=2484</id>
		<title>Blokhus Sømærke</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_S%C3%B8m%C3%A6rke&amp;diff=2484"/>
				<updated>2025-05-13T15:49:18Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Blokhus-baake01.jpg|200px|thumb|left|Kopien af den originale Blokhus Baake ved indvielsen 3. juni 2006]]Blokhus sømærke er en kopi af den &amp;quot;baake&amp;quot;, der tidligere stod på en høj klit nær vejen &amp;quot;Bag Sømærket&amp;quot;, lidt nord for centrum i Blokhus by, og som blev revet ned af den tyske værnemangt under besættelsen af Danmark 1940-1945. En baake er et sømærke, der står i kiltterne og viser de søfarende, hvilken by de sejler ud for.[[Fil:Blokhus-gamle-soemaerke-i-klitten.jpg|200px|thumb|rightt|Blokhus gamle sømærke i klitten nord for byen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se også [[Baake]] og [[Bag Sømærket]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Blokhus og Omegns Grundejerforening]] inviede lørdag middag den 3. juni 2006 den nye udgave af det gamle sømærke lige over badehusene syd for nedkørslen til stranden, som er et tegn på at Blokhus vender tilbage til sin maritime identitet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indvielsen blev foretaget af formanden for grundejerforeningen, [[Jens Saabo]], der roste [[Harald Klitgaard]]s utrættelige arbejde samt Pandrup Kommunes smidighed for at få Sømærket på benene. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den tidligere [[Pandrup Kommunes]] borgmester [[Flemming Jansen]] (V) takkede for gaven, inden Aalborg Kanonlaug hjalp Flemming Jansen, [[Jens Saabo]], [[Harald Klitgaard]], Spar Nord direktør Jørn Rytter, byggemester Keld Christensen og borgmester for Jammerbugt Kommune [[Mogens Gade]] med at affyre seks kanonskud, så serveringen af champagnen under sømærket og resten af festen kunne begynde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På [[Torvet]] havde grundejerforeningen nemlig dækket op til frokost. Senere samme dag kunne Sømærket ses fra stranden i ture i hestevogn, og på stranden blev en redningsdemonstration gennemført, inden der på Torvet blev underskrevet sponsoraftaler mellem Spar Nord og Pandrup Bokseklub samt Jetsmark IF. Det fejrede bokseklubben med pinsebal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det maritime blev markeret med opstilling af fiskerbåde fra [[Blokhus Strand Bådelaug]] og sommerhusmesse på Torvet. [[Brovst Pigegarde]] optrådte med sit tyske venskabsorkester, og der var udstilling af værker af gamle Blokhus malere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De mange vinterstorme først i 2020'erne gjorde et stort indhug på den klit som kopien af sømærket blev opført på. Så i 2024 blev der skaffet penge til en flytning af sømærket nogle meter længere ind i landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette arbejde begyndte 19. marts 2025 og forventes færdigt inden 1. juli 2025. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samtidig opføres en bred trappe og en og en boardwalk fra fiskernes hus og op til en ny udsigtsplads ved sømærket. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historie ==&lt;br /&gt;
* BLOKHUS SØMÆRKE&lt;br /&gt;
* Opført 1882&lt;br /&gt;
* Renoveret 1898&lt;br /&gt;
* Nedrevet 1944&lt;br /&gt;
* Genopbygget 2006 af Blokhus og omegns Grundejerforening af 1960 med det formål dels at give Blokhus et symbol og vartegn, der fortæller lidt om Blokhus historie, og dels at give Blokhus sin idenditet og det maritime præg tilbage, som det mistede under sidste verdenskrig, da tyskerne byggede &amp;quot;Fæstningen Blokhus&amp;quot; og 1944 nedrev sømærket, fiskernes faresignalmast og redningsstationen fra 1852.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Hvad er et sømærke? ==&lt;br /&gt;
Blokhus sømærke der er genopbygget efter de originale tegninger, fundet i Farvands arkiv, er en trebenet trækonstruktion ca. 13 m højt, lavet i lærketræ og malet fyrskibsrødt. Når Sømærket blev renoveret i 1898, skyldes det, at lærkestammerne, der danner de tre ben var for svage og bøjelige i hårdt vejr og blev forsynet med jernben. Idag er Sømærket bygget med limtræsben.&lt;br /&gt;
Sømærket danner en figur, som betyder Blokhus og er indført på de officielle søkort. Før moderne satellit- og telekomnikations udstyr, hjalp sømærket de søfarende til at bestemme positionen og vise  kystlinien, som kan være svær at se, da den er flad og næsten uden kendetegn. Eneste landkending man havde siden 1100-tallet var [[Hune Kirke]]tårn, som stod helt frit i et fladt sandlandskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Hvad er en baake? ==&lt;br /&gt;
Det gamle navn for dette specielle sømærke er [[BAAKE|Baake]], som kommer fra navnet BAVN, som betyder vedstabel, der blev tændt på en høj klit ved hårdt stormvejr for at advare de søfarende om, ikke at komme for tæt på kysten, men bålet kunne selvsagt ikke fortælle noget om, hvor man befandt sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En Baun/vedstabel blev også brugt i middelalderen, når f.eks kongen ville sende et signal hurtigt rundt i landet. Der blev tændt bål på særligt udvalgte baunehøje, hvoraf den mest kendte er Ejer Baunehøj. Denne signalform blev senest anvendt, da kronprinseparret fik deres førstefødte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historien om Blokhus Båke? ==&lt;br /&gt;
Jammerbugten har altid været et særligt vanskeligt farvand af besejle - især for sejlskibene, som i stærk storm ofte kom for tæt på den flade strand. Jammerbugtens lumske revler og stærke strøm medførte flere hundrede år tilbage i tiden et utal af strandinger og mange nødstedte søfolk og fiskere har råbt om hjælp. Derfor fik bugten med tiden betegnelsen Jammerbugten,som blev det nye navn for storkommunen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helt op til 1700 tallet, var strandingerne en kærkommen indtægtskilde for den dengang meget fattige befolkning, særligt i sandflugtsperioden, hvor al landbrug gik i stå.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man var ikke særligt human overfor de kæmpende søfolk i havsnød,fordi loven tillod,at den der fandt vraget, måtte overtage det, hvis der ikke var nogen overlevende fra skibsforliset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Halvdøde strandvaskere blev derfor ofte &amp;quot;sendt tilbage til gud&amp;quot; med et slag fra en spade. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere blev man mere human og tanken om at etablere &amp;quot;Det Nørrejydske Redningsvæsen&amp;quot; blev gennemført i 1852. Dette år byggede man 21 redningsstationer bl.a. i Blokhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Herefter ønskede man at øge sikkerheden og redde flere menneskeliv ved at forebygge, at skibene strandede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Enkelte fyrtårne var allerede bygget som advarsel mod  særligt farlige farvande bl.a. i Skagen. Da disse imidlertid var dyre og krævede mandskab, byggede man 25 båker langs den vestjyske kyst, hvor af 11 er tilbage,som alle er fredede.&lt;br /&gt;
[[Naturstyrelsen]] opfatter båkerne &amp;quot;som menneskeskabte monumenter, der beriger klitlandskabet såvel kulturhistorisk som arkitektonisk&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med Blokhus Baake, som er den eneste i den nye Jammerbugt Kommune, er der nu 12 tilbage.&lt;br /&gt;
Med Båkernes tilstedeværelse har man undgået mange strandinger og reddet mange søfolk og fiskeres liv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi betragter tillige Blokhus Sømærke som et monument for og hyldest til de mange fiskere og redningsfolk, som uforfærdet satte deres liv på spil for at redde andre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Attraktioner]][[Category:Historie]] [[Category:Vejnavne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_S%C3%B8m%C3%A6rke&amp;diff=2483</id>
		<title>Blokhus Sømærke</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_S%C3%B8m%C3%A6rke&amp;diff=2483"/>
				<updated>2025-05-13T15:47:52Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Stavefejl rettet samt om oplysninger om udskiftning og flytningen af kopien af mærket&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Blokhus-baake01.jpg|200px|thumb|left|Kopien af den originale Blokhus Baake ved indvielsen 3. juni 2006]]Blokhus sømærke er en kopi af den &amp;quot;baake&amp;quot;, der tidligere stod på en høj klit nær vejen &amp;quot;Bag Sømærket&amp;quot;, lidt nord for centrum i Blokhus by, og som blev revet ned af den tyske værnemangt under besættelsen af Danmark 1940-1945. En baake er et sømærke, der står i kiltterne og viser de søfarende, hvilken by de sejler ud for.[[Fil:Blokhus-gamle-soemaerke-i-klitten.jpg|200px|thumb|rightt|Blokhus gamle sømærke i klitten nord for byen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se også [[Baake]] og [[Bag Sømærket]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Blokhus og Omegns Grundejerforening]] inviede lørdag middag den 3. juni 2006 den nye udgave af det gamle sømærke lige over badehusene syd for nedkørslen til stranden, som er et tegn på at Blokhus vender tilbage til sin maritime identitet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indvielsen blev foretaget af formanden for grundejerforeningen, [[Jens Saabo]], der roste [[Harald Klitgaard]]s utrættelige arbejde samt Pandrup Kommunes smidighed for at få Sømærket på benene. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den tidligere [[Pandrup Kommunes]] borgmester [[Flemming Jansen]] (V) takkede for gaven, inden Aalborg Kanonlaug hjalp Flemming Jansen, [[Jens Saabo]], [[Harald Klitgaard]], Spar Nord direktør Jørn Rytter, byggemester Keld Christensen og borgmester for Jammerbugt Kommune [[Mogens Gade]] med at affyre seks kanonskud, så serveringen af champagnen under sømærket og resten af festen kunne begynde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På [[Torvet]] havde grundejerforeningen nemlig dækket op til frokost. Senere samme dag kunne Sømærket ses fra stranden i ture i hestevogn, og på stranden blev en redningsdemonstration gennemført, inden der på Torvet blev underskrevet sponsoraftaler mellem Spar Nord og Pandrup Bokseklub samt Jetsmark IF. Det fejrede bokseklubben med pinsebal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det maritime blev markeret med opstilling af fiskerbåde fra [[Blokhus Strand Bådelaug]] og sommerhusmesse på Torvet. [[Brovst Pigegarde]] optrådte med sit tyske venskabsorkester, og der var udstilling af værker af gamle Blokhus malere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De mange vinterstorme først i 2020'erne gjorde et stort indhug på den klit som kopien af sømærket blev opført på. Så i 2024 blev der skaffet penge til en flytning af sømærket nogle meter længere ind i landet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dette arbejde begyndte 19. marts 2025 og forventes færdig inden 1. juli 2025. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samtidig opføres en bred trappe og en og en boardwalk fra fiskernes hus og op til en ny udsigtsplads ved sømærket. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historie ==&lt;br /&gt;
* BLOKHUS SØMÆRKE&lt;br /&gt;
* Opført 1882&lt;br /&gt;
* Renoveret 1898&lt;br /&gt;
* Nedrevet 1944&lt;br /&gt;
* Genopbygget 2006 af Blokhus og omegns Grundejerforening af 1960 med det formål dels at give Blokhus et symbol og vartegn, der fortæller lidt om Blokhus historie, og dels at give Blokhus sin idenditet og det maritime præg tilbage, som det mistede under sidste verdenskrig, da tyskerne byggede &amp;quot;Fæstningen Blokhus&amp;quot; og 1944 nedrev sømærket, fiskernes faresignalmast og redningsstationen fra 1852.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Hvad er et sømærke? ==&lt;br /&gt;
Blokhus sømærke der er genopbygget efter de originale tegninger, fundet i Farvands arkiv, er en trebenet trækonstruktion ca. 13 m højt, lavet i lærketræ og malet fyrskibsrødt. Når Sømærket blev renoveret i 1898, skyldes det, at lærkestammerne, der danner de tre ben var for svage og bøjelige i hårdt vejr og blev forsynet med jernben. Idag er Sømærket bygget med limtræsben.&lt;br /&gt;
Sømærket danner en figur, som betyder Blokhus og er indført på de officielle søkort. Før moderne satellit- og telekomnikations udstyr, hjalp sømærket de søfarende til at bestemme positionen og vise  kystlinien, som kan være svær at se, da den er flad og næsten uden kendetegn. Eneste landkending man havde siden 1100-tallet var [[Hune Kirke]]tårn, som stod helt frit i et fladt sandlandskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Hvad er en baake? ==&lt;br /&gt;
Det gamle navn for dette specielle sømærke er [[BAAKE|Baake]], som kommer fra navnet BAVN, som betyder vedstabel, der blev tændt på en høj klit ved hårdt stormvejr for at advare de søfarende om, ikke at komme for tæt på kysten, men bålet kunne selvsagt ikke fortælle noget om, hvor man befandt sig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En Baun/vedstabel blev også brugt i middelalderen, når f.eks kongen ville sende et signal hurtigt rundt i landet. Der blev tændt bål på særligt udvalgte baunehøje, hvoraf den mest kendte er Ejer Baunehøj. Denne signalform blev senest anvendt, da kronprinseparret fik deres førstefødte.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Historien om Blokhus Båke? ==&lt;br /&gt;
Jammerbugten har altid været et særligt vanskeligt farvand af besejle - især for sejlskibene, som i stærk storm ofte kom for tæt på den flade strand. Jammerbugtens lumske revler og stærke strøm medførte flere hundrede år tilbage i tiden et utal af strandinger og mange nødstedte søfolk og fiskere har råbt om hjælp. Derfor fik bugten med tiden betegnelsen Jammerbugten,som blev det nye navn for storkommunen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Helt op til 1700 tallet, var strandingerne en kærkommen indtægtskilde for den dengang meget fattige befolkning, særligt i sandflugtsperioden, hvor al landbrug gik i stå.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Man var ikke særligt human overfor de kæmpende søfolk i havsnød,fordi loven tillod,at den der fandt vraget, måtte overtage det, hvis der ikke var nogen overlevende fra skibsforliset.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Halvdøde strandvaskere blev derfor ofte &amp;quot;sendt tilbage til gud&amp;quot; med et slag fra en spade. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere blev man mere human og tanken om at etablere &amp;quot;Det Nørrejydske Redningsvæsen&amp;quot; blev gennemført i 1852. Dette år byggede man 21 redningsstationer bl.a. i Blokhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Herefter ønskede man at øge sikkerheden og redde flere menneskeliv ved at forebygge, at skibene strandede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Enkelte fyrtårne var allerede bygget som advarsel mod  særligt farlige farvande bl.a. i Skagen. Da disse imidlertid var dyre og krævede mandskab, byggede man 25 båker langs den vestjyske kyst, hvor af 11 er tilbage,som alle er fredede.&lt;br /&gt;
[[Naturstyrelsen]] opfatter båkerne &amp;quot;som menneskeskabte monumenter, der beriger klitlandskabet såvel kulturhistorisk som arkitektonisk&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med Blokhus Baake, som er den eneste i den nye Jammerbugt Kommune, er der nu 12 tilbage.&lt;br /&gt;
Med Båkernes tilstedeværelse har man undgået mange strandinger og reddet mange søfolk og fiskeres liv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi betragter tillige Blokhus Sømærke som et monument for og hyldest til de mange fiskere og redningsfolk, som uforfærdet satte deres liv på spil for at redde andre.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Attraktioner]][[Category:Historie]] [[Category:Vejnavne]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=KunstCafeen&amp;diff=2482</id>
		<title>KunstCafeen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=KunstCafeen&amp;diff=2482"/>
				<updated>2024-09-19T16:29:16Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;KunstCafeen blev oprettet i i 2014 af [[John Andersen]] i lokaler der tidligere havde været brugt af bager [[Anders Østergaard]], Cafe [[Karnappen]] og [[Rasmus Klump]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
KunstCafeen]] fik sit navn, fordi [[Kulturhuset]]s og [[Skulpturparken]]s ejer, [[John Andersen]]s hustru, her med pomp og pragt indrettede et [[Galleri Blokhus]] med en blandet landhandel af malerier og skulpturer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På galleriets hjemmeside kunne man læse: &amp;quot;Nordjyllands største Kunstgalleri. 900 m2 stort galleri med over 100 kunstnere og 1.500 nye kunstværker, som kan købes til attraktive priser. Få en kunstnerisk sanseoplevelse med mulighed for samtidig at nyde lidt lækkert i galleriets hyggelige KunstCafé&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det velrenommerede kunsttidsskrift Kunstnyt.dk aflagde i juli 2014 galleriet et besøg, og skrev blandt andet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;- Blokhus er en perle på den jyske vestkyst. En stor del af byen ejes af forreningsmanden John Andersen, også Galleri Blokhus, der fører sig frem som Nordjyllands største kunstgalleri med 900 m².&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det kunne tyde på, at man har overset Galleri Lien ved Slettestrand, som har 1700 m² at byde på. Og noget bedre kunst.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Størstedelen af malerierne i Galleri Blokhus kan betegnes som amatørkunst til professionelle priser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nu er der absolut ikke noget forkert i at være amatørmaler, men forkert bliver det, når amatørkunst føres frem med: &amp;quot;Få en kunstnerisk sanseoplevelse&amp;quot; og:&lt;br /&gt;
&amp;quot;... kan købes til attraktive priser&amp;quot;, skrev Preben Juul Madsen i Kunstnyt i juli 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En usædvanligt amatørisk udført kopi af Krøyers &amp;quot;Hip, hip, hurra!&amp;quot;, lavet af en maler ved navn Kirkbak, var sat til salg for 8.500 kr.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;- En sjofel pris for et amatørmaleri af en mand, der samtidig på Lauritz.com har to billeder til salg. Det ene, varenr. 2132878, fik hammerslag på 325 kr., det andet, varenr. 2131549, nåede et bud på 475 kr. At forlange 8.500 kr. for en elendig Krøyer-kopi og kalde det kunst er uartigt,&amp;quot; konstaterede kunstnyt.dk dengang.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kirkbaks primitive Krøyer-kopi blev da heller ikke solgt, mens &amp;quot;kunstgalleriet&amp;quot; eksisterede, men blev flyttet til &amp;quot;Kulturhuset&amp;quot; i Hune, hvor et kyndigt publikum stadig kunne more sig over til-salg skiltet &amp;quot;8.500 kroner&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Galleriet i bager Østergaards gamle ejendom fik nemlig kun kort levetid.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mindre end to år efter åbningen overtog den tidligere forpagter, Anita Michaelsen, selv KunstCafeen og droppede malerisalget.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hun har nu fået oparbejdet et af de mest velbesøgte og populæreste spisesteder i Blokhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kun navnet minder om stedets korte og lidet glorværdige fortid som &amp;quot;kunstmekka&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Anmelderen Preben Juul Madsens fotos fra 2014 kan ses ved linket herunder.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2481</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2481"/>
				<updated>2024-09-19T09:37:52Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-e.jpg|700px|thumb|left| Knud Erik Færgemann (1925 - 2003) ]] &lt;br /&gt;
(Denne artikel er under udarbejdelse) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann (1925 - 2003). Han blev født i Sønder Onsild den 8. juli 1925. Han var ikke mere end halvandet år, da han flyttede med sine forældre til Aalborg. Han holdt meget af at besøge sine bedsteforældre i Romdrup, hvor morfaderen var ringer og graver, så de mange kirke- og landsbymotiver stammer formodentlig herfra.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann brød igennem som kunstner, da han i 1966 debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann var kendt som Aalborgs lyse maler. - Dels pga. hans glade og farverige motiver, men også pga. hans lyse og positive sind.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejde med litografier:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udvalgte udstillinger:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Medlem af Vrå udstillingen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Charlottenborgs Forårsudstilling: 1966, 67, 68, 69, 70 og 71&lt;br /&gt;
Kunstnernes Efterårsudstilling 1967, 68 og 69&lt;br /&gt;
Kunstnernes Påskeudstilling 1963, 64, 65, 66, 67, 68, 69 og 70&lt;br /&gt;
&amp;quot;Grønningen&amp;quot; 1977&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Galleri Moderne, Silkeborg&lt;br /&gt;
International Naivist Udstilling, Düsseldorf&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aalborgkunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen, &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren. &lt;br /&gt;
......&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-d.jpg|700px|thumb|left| Fra en landsby. Sign. Knud Erik Færgemann 80, E.A. Litografi i farver. Lysmål 51×66.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Kunstnere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-e.jpg&amp;diff=2480</id>
		<title>Fil:Faergemann-e.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-e.jpg&amp;diff=2480"/>
				<updated>2024-09-19T09:32:27Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2479</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2479"/>
				<updated>2024-09-19T09:31:41Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-e.jpg|700px|thumb|left| Færgemann murmaleri.]] &lt;br /&gt;
(Denne artikel er under udarbejdelse) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann (1925 - 2003). Han blev født i Sønder Onsild den 8. juli 1925. Han var ikke mere end halvandet år, da han flyttede med sine forældre til Aalborg. Han holdt meget af at besøge sine bedsteforældre i Romdrup, hvor morfaderen var ringer og graver, så de mange kirke- og landsbymotiver stammer formodentlig herfra.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann brød igennem som kunstner, da han i 1966 debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Knud Erik Færgemann var kendt som Aalborgs lyse maler. - Dels pga. hans glade og farverige motiver, men også pga. hans lyse og positive sind.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejde med litografier:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Udvalgte udstillinger:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Medlem af Vrå udstillingen&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Charlottenborgs Forårsudstilling: 1966, 67, 68, 69, 70 og 71&lt;br /&gt;
Kunstnernes Efterårsudstilling 1967, 68 og 69&lt;br /&gt;
Kunstnernes Påskeudstilling 1963, 64, 65, 66, 67, 68, 69 og 70&lt;br /&gt;
&amp;quot;Grønningen&amp;quot; 1977&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Galleri Moderne, Silkeborg&lt;br /&gt;
International Naivist Udstilling, Düsseldorf&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aalborgkunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen, &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren. &lt;br /&gt;
......&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-d.jpg|700px|thumb|left| Fra en landsby. Sign. Knud Erik Færgemann 80, E.A. Litografi i farver. Lysmål 51×66.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Kunstnere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-d.jpg&amp;diff=2478</id>
		<title>Fil:Faergemann-d.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-d.jpg&amp;diff=2478"/>
				<updated>2024-09-19T09:17:04Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2477</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2477"/>
				<updated>2024-09-19T09:16:19Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-a.jpg|700px|thumb|left| Færgemann murmaleri.]] &lt;br /&gt;
(Denne artikel er under udarbejdelse) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aalborgkunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen, &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren. &lt;br /&gt;
......&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-d.jpg|700px|thumb|left| Fra en landsby. Sign. Knud Erik Færgemann 80, E.A. Litografi i farver. Lysmål 51×66.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Kunstnere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2476</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2476"/>
				<updated>2024-09-19T09:09:35Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-a.jpg|700px|thumb|left| Færgemann murmaleri.]] &lt;br /&gt;
(Denne artikel er under udarbejdelse) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aalborg kunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen, &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren. &lt;br /&gt;
...... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Kunstnere]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2475</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2475"/>
				<updated>2024-09-19T09:07:52Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-a.jpg|700px|thumb|left| Færgemann murmaleri.]] &lt;br /&gt;
(Denne artikel er under udarbejdelse) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aalborg kunstneren Knud Erik Færgemann havde i mange år sommerhus på Kæruldvej 8 i Hune, og huset indeholder stadig enkelte mindelser om kunstnerens virke. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men ejendommen på hjørnet af Hunetorpvej og Engesgårdsvej rummede i mere end 20 år et kæmpe vægmaleri af Knud Erik Færgemann. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ejedes i sin tid - først som sommerhus og senere som helårsbolig - af AaB's formand gennem 16 år, Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen. Han var desuden DBUs formand i 19 år og endvidere vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Dahl Engelbrechtsen og hans hustru Karen, &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
og det lånte Knud Erik Færgemann og dennes hustru Else i 2002, mens AaB-formanden var på udlandsrejse med landsholdet, fortæller hans søn, Per Dahl Engelbrechtsen, som er nevø til kunstneren. &lt;br /&gt;
...... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 Som tak kvitterede Færgemann med et unikt vægmaleri..... &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
( hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2474</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2474"/>
				<updated>2024-09-18T17:11:22Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-a.jpg|700px|thumb|left| Færgemann murmaleri.]] &lt;br /&gt;
Færgemann-maleri blev til, mens AaB's formand var på udlandsrejse med landsholdet&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann. Som tak kvitterede sidstnævnte med et unikt vægmaleri, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen, hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg|700px|thumb|left|&lt;br /&gt;
Færgemann mur-maleri]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-c.jpg&amp;diff=2473</id>
		<title>Fil:Faergemann-c.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-c.jpg&amp;diff=2473"/>
				<updated>2024-09-18T14:34:05Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-b.jpg&amp;diff=2472</id>
		<title>Fil:Faergemann-b.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-b.jpg&amp;diff=2472"/>
				<updated>2024-09-18T14:32:57Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2471</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2471"/>
				<updated>2024-09-18T14:32:15Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Faergemann-a.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemann-maleri blev til, mens AaB's formand var på udlandsrejse med landsholdet&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann. Som tak kvitterede sidstnævnte med et unikt vægmaleri, som nu igen er kommet frem i lyset, skriver&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov i Nordjyske Stiftstidende 12 august 2022. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-b.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen, hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Faergemann-c.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-a.jpg&amp;diff=2470</id>
		<title>Fil:Faergemann-a.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Faergemann-a.jpg&amp;diff=2470"/>
				<updated>2024-09-18T14:25:43Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2469</id>
		<title>Knud Erik Færgemann</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Knud_Erik_F%C3%A6rgemann&amp;diff=2469"/>
				<updated>2024-09-18T14:24:57Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Oprettede siden med &amp;quot;Færgemann-maleri blev til, mens AaB's formand Fil:Faergemann-a.jpgvar på udlandsrejse med landsholdet Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne de...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Færgemann-maleri blev til, mens AaB's formand [[Fil:Faergemann-a.jpg]]var på udlandsrejse med landsholdet&lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Ruth Jensens søn og bror havde indledt arbejdet med at fjerne denne tilbygning, som er opført hvor der tidligere var en overdækket terrasse. &lt;br /&gt;
Per Dahl og Karen Engelbrechtsen havde lånt deres hus ud til Else og Knud Erik Færgemann. Som tak kvitterede sidstnævnte med et unikt vægmaleri, som nu igen er kommet frem i lyset&lt;br /&gt;
Lone Hejlskov&lt;br /&gt;
PANDRUP: Rørelsens tårer pibler frem i øjenkrogene hos Per Dahl Engelbrechtsen, mens han betragter det store vægmaleri i Ruth Jensens hus. Det er i lyse farver, med huse, vand, skibe, flag og eksotiske dyr. Maleriets ophavsmand er Knud Erik Færgemann, der i 1970 dekorerede husets ydervæg.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Det vækker minder om alle de gange, vi har siddet og set på det maleri, mens vi har drukket kaffe eller spist frokost på terrassen, siger Per Dahl Engelbrechtsen, hvis forældre havde huset på Engesgårdsvej - først som sommerhus og siden som helårsbolig.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han husker tydeligt, da onklen, Knud Erik Færgemann, der var typograf og arbejdede på daværende Aalborg Stiftstidende, begyndte at male og siden blev en af tidens store naivistiske kunstnere.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- De boede i en treværelses lejlighed i Fyensgade, hvor Knud Erik malede. Moster Else ryddede af efter maden, og så fik Knud Erik mulighed for at sætte sit staffeli op i det lille køkken, hvor der kun var tre kvadratmeter gulvplads, fortæller Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsens far var Dahl Engelbrechtsen - formand for AaB gennem 16 år, formand for DBU Jylland i 19 år, vicepræsident for UEFA og i øvrigt lektor på handelsskolen i Saxogade i Aalborg.  Siden 1948 havde han og fruen, Karen, haft et sommerhus i Blokhus. Det var primitivt med das og petroleum og fungerede fint i de første år. Men eftersom Dahl Engelbrechtsen var blevet lektor, var der skabt økonomi til et mere moderne sommerhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der blev derfor investeret i et hus på Engesgårdsvej, som først gennemgik en større renovering og stod færdig i 1963. Siden kom det til at danne ramme om familieferier, mange muntre familiefester og AaB, der for sjov spillede på formandens græs.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Færgemanns værker tog for det meste udgangspunkt i en svunden, fredelig tid i storbyen Aalborg eller landsbyen Romdrup, hvor Færgemanns bedsteforældre boede. I huset i Pandrup er det til gengæld et værk, som både indeholder Danmark og en snert at Afrika. Det blev kreeret på en ydervæg en højsommerdag i 1970.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Min mor og far var på udlandsrejse med landsholdet og havde tilbudt min moster og onkel at bo i sommerhuset. Det var juli og meget varmt i deres lejlighed i Aalborg, og de takkede ja til tilbuddet, men ville betale for opholdet. Det afslog mine forældre, og min far sagde til Knud Erik, at han da bare kunne male et billede, erindrer Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det gjorde han, og i mange år dannede det en smuk og farverig bagvæg på Engelbrechtsens overdækkede terrasse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi var vildt benovede over maleriet, og det samme var de gæster, som besøgte os, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1982 flyttede Karen og Dahl Engelbrechtsen til Aabybro, og maleriet på ydervæggen, som ikke lige var til at flytte, blev på matriklen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nye ejere har siden lavet en tilbygning med et værelse, og i den forbindelse er maleriet blevet dækket til med celotexplader. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Masser af opmærksomhed&lt;br /&gt;
Ruth Jensen købte huset i 2002, og hun havde intet kendskab til, at der gemte sig et maleri af en anerkendt kunstner. Det stod først klart, da hendes bror og søn gik i gang med at gøre huset klart til salg. Da de ville fjerne tilbygningen, åbenbarede der sig et farverigt maleri i takt med, at de fik fjernet pladerne.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
At det er et ægte Knud Erik Færgemann har påkaldt sig opmærksomhed fra medier og interesserede kunstelskere, som gerne vil se maleriet. Den megen opmærksomhed er dog ikke det sjoveste, mener Ruth Jensen, som til dagligt arbejder på Blokhus Feriecenter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- TV 2, P4 har været her og den anden dag ringede de fra TV2 Øst og ville have mig med på Skype-forbindelse, men det sagde jeg altså nej til, siger hun og tilføjer, at der også har været mange henvendelser fra andre, som gerne vil komme og se maleriet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg har ikke tid til det rend af folk, siger hun og ærgrer sig over, at projektet med at klargøre huset til salg nu er lidt på standby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Vi er nødt til at afvente, hvad ejendomsmæglerne siger. Vi skal have flere ud for at  vurdere huset, og vi er usikre på, om vi skal fjerne tilbygningen, som vi havde planlagt, eller om vi skal lade den stå for at bevare maleriet, siger Ruth Jensen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Per Dahl Engelbrechtsen der, efter en lang årrække i udlandet, bor i Blokhus, håber, at det lykkes at bevare maleriet - ikke blot fordi det vækker minder om en svunden tid men også fordi han synes, at det er bevaringsværdigt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
- Jeg troede faktisk ikke, at det eksisterede længere. Mange gange har jeg haft lyst til at banke på og spørge, om jeg måtte se maleriet, men jeg havde ikke modet til det. Nu har jeg set det, og jeg glæder mig over, at det stadig er der, siger Per Dahl Engelbrechtsen.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2468</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2468"/>
				<updated>2024-09-03T23:23:40Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|950px|thumb|center|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, px10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2467</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2467"/>
				<updated>2024-09-03T23:22:32Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|100%|thumb|center|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2466</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2466"/>
				<updated>2024-09-03T23:21:47Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|700px|thumb|center|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2465</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2465"/>
				<updated>2024-09-03T23:20:45Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|700px|thumb|left|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2464</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2464"/>
				<updated>2024-09-03T23:20:02Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|900px|thumb|left|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2463</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2463"/>
				<updated>2024-09-03T23:19:17Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|800px|thumb|left|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2462</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2462"/>
				<updated>2024-09-03T23:18:38Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|700px|thumb|left|Kirkensgaard 1946]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2461</id>
		<title>Kirkensgaard</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Kirkensgaard&amp;diff=2461"/>
				<updated>2024-09-03T23:18:11Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:kirgensgaard-1946.jpg|700px|thumb|left|Kirkensgaard 1946]] Søren Jensen Sørensen overtog i 1945 ejendommen Kirkensgaard i Hune, matrikel nummer 25 a og 34 g, Hune By,  efter Martin Jensen med et areal på 32 tønder land. Ejendomsskylden var dengang 36.000 kr. Normalbesætningen var dengsng 10 køer, 10 ungkreaturer, 2 heste, 30 høns og seks søer, og der leveredes årligt 35 svin. Søren Jensen Sørensen havde tidligere -1916-1929 - ejet sit fædrende hjem, Rødhus Mølle og 1919 til 1938 Rødhusgaarden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1970'erne blev landbruget nedlagt og gården solgt og omdannet til systue(?). I xxxx overtog Johanne Nielsen gården og indrettede modebutik. 2012 udvidede hun butikken med filialer i Lønstrup og Løkken.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Ildebrande_i_Blokhus_Klitplantage&amp;diff=2460</id>
		<title>Ildebrande i Blokhus Klitplantage</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Ildebrande_i_Blokhus_Klitplantage&amp;diff=2460"/>
				<updated>2024-09-03T23:09:06Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Det beboerne frygter mest skete i 1954 og igen i 1990: Noget af det, beboerne i de gamle sommerhuse i Blokhus Klitplantage frygter mest, er ildebrand. Et opslag skal være opsat i alle huse med advarsel om brug af åben ild og forholdsregler ved brand.Der har da også været tre alvorlige brande i Blokhus Klitplantage. Men de har heldigvis alle kun anrettet materiel skade.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Squarmish House ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Squarmish-house.jpg|800px|thumb|left|&amp;quot;Squarmish House&amp;quot; i brand, sommeren 1954&amp;quot;]]I sommeren 1954 blev &amp;quot;Squarmish House&amp;quot;, der ejedes af stifteren og første formand for [[Blokhus Klitplantages Lejerforening]], Ebert Jensen, ramt af lynet og brød i brand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ligger ud mod klitterne i den vestligste udkant af Plantagen, men heldigvis var vinden i øst, så ilden blæste væk fra de tørre fyrretræer. Der var heldigvis ingen mennesker i huset, men ejendommen og den voldsomme ild og røg kunne ses inde i Blokhus, hvor tømrer Kaj Kristensen fra Sønder i By slog alarm til det frivillige brandværn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pandrup Brandsprøjte havde netop været på en slukningsopgave i mosen og var - mod sædvane - kørt i garage uden at vandtanken var blevet fyldt igen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nogle kostbare minutter gik derfor tabt, mens tankvognen kørte til Blokhus Vandværk for at blive fyldt op.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kaj Kristensen overbragte telefonisk ejeren Ebert Jensen i Aalborg den sørgelige nyhed. Han hastede til Blokhus. Men da han nåede frem, var huset helt nedbrændt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I stedet blev et nyt hus opført på grunden. Det blev bygget af gasbetonblokke og malet rødt. Dette hus ligger endnu på adressen og ejes i dag af Ebert Jensens søn, med samme navn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Stella ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Stella.jpg|200px|thumb|left|&amp;quot;Stella&amp;quot; efter branden, januar 1990&amp;quot;]]19. januar 1990 brændte Nobert Guldager Rasmussens hus, &amp;quot;Stella&amp;quot;, Fasansvinget 3 ned til grunden, og alt indbo og alle personlige ejendele gik tabt. Huset ligger i den sydlige del af skoven og er omgivet af fyrretræer. Men til alt held fik ilden ikke fat i bevoksningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ejeren havde ikke været i huset siden november året før, og der havde ikke været tændt op i kakkelovnen siden da. Politet undersøgte brandtomten og fandt ud af, at branden var påsat af indbrudstyve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det viste sig, at der samtidigt havde været indbrud i et nærliggende sommerhus på Fasansvinget 2, hvor nogle ruder var blevet knust. Også her var der blevet sat ild på, men kun en køkkenrulle gik til, inden ilden døde af sig selv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiet fandt aldrig gerningsmændene, men Stella blev opført på ny, og huset bebos den dag i dag af samme familie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Da Sletten brændte ==&lt;br /&gt;
Den sidste brand var en markbrand på den åbne slette mellem Slettevej og klitterne midt i 1980'erne. Den skyldtes et henkastet cigaretskod på stien ved [[Bukke Bruse Broen]]. Brandvæsnet fik ilden standset, uden at den nåede at få fat i bygninger. Men hele arealet fra bækken og næsten hen til [[Ugle-Marianes St]]i blev svedet af, og området stod med sorte stubbe i et par år.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Ildebrande_i_Blokhus_Klitplantage&amp;diff=2459</id>
		<title>Ildebrande i Blokhus Klitplantage</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Ildebrande_i_Blokhus_Klitplantage&amp;diff=2459"/>
				<updated>2024-09-03T23:08:29Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Det beboerne frygter mest skete i 1954 og igen i 1990: Noget af det, beboerne i de gamle sommerhuse i Blokhus Klitplantage frygter mest, er ildebrand. Et opslag skal være opsat i alle huse med advarsel om brug af åben ild og forholdsregler ved brand.Der har da også været tre alvorlige brande i Blokhus Klitplantage. Men de har heldigvis alle kun anrettet materiel skade.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Squarmish House ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Squarmish-house.jpg|700px|thumb|left|&amp;quot;Squarmish House&amp;quot; i brand, sommeren 1954&amp;quot;]]I sommeren 1954 blev &amp;quot;Squarmish House&amp;quot;, der ejedes af stifteren og første formand for [[Blokhus Klitplantages Lejerforening]], Ebert Jensen, ramt af lynet og brød i brand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Huset ligger ud mod klitterne i den vestligste udkant af Plantagen, men heldigvis var vinden i øst, så ilden blæste væk fra de tørre fyrretræer. Der var heldigvis ingen mennesker i huset, men ejendommen og den voldsomme ild og røg kunne ses inde i Blokhus, hvor tømrer Kaj Kristensen fra Sønder i By slog alarm til det frivillige brandværn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Pandrup Brandsprøjte havde netop været på en slukningsopgave i mosen og var - mod sædvane - kørt i garage uden at vandtanken var blevet fyldt igen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nogle kostbare minutter gik derfor tabt, mens tankvognen kørte til Blokhus Vandværk for at blive fyldt op.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kaj Kristensen overbragte telefonisk ejeren Ebert Jensen i Aalborg den sørgelige nyhed. Han hastede til Blokhus. Men da han nåede frem, var huset helt nedbrændt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I stedet blev et nyt hus opført på grunden. Det blev bygget af gasbetonblokke og malet rødt. Dette hus ligger endnu på adressen og ejes i dag af Ebert Jensens søn, med samme navn.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Stella ==&lt;br /&gt;
[[Fil:Stella.jpg|200px|thumb|left|&amp;quot;Stella&amp;quot; efter branden, januar 1990&amp;quot;]]19. januar 1990 brændte Nobert Guldager Rasmussens hus, &amp;quot;Stella&amp;quot;, Fasansvinget 3 ned til grunden, og alt indbo og alle personlige ejendele gik tabt. Huset ligger i den sydlige del af skoven og er omgivet af fyrretræer. Men til alt held fik ilden ikke fat i bevoksningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ejeren havde ikke været i huset siden november året før, og der havde ikke været tændt op i kakkelovnen siden da. Politet undersøgte brandtomten og fandt ud af, at branden var påsat af indbrudstyve.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det viste sig, at der samtidigt havde været indbrud i et nærliggende sommerhus på Fasansvinget 2, hvor nogle ruder var blevet knust. Også her var der blevet sat ild på, men kun en køkkenrulle gik til, inden ilden døde af sig selv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Politiet fandt aldrig gerningsmændene, men Stella blev opført på ny, og huset bebos den dag i dag af samme familie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Da Sletten brændte ==&lt;br /&gt;
Den sidste brand var en markbrand på den åbne slette mellem Slettevej og klitterne midt i 1980'erne. Den skyldtes et henkastet cigaretskod på stien ved [[Bukke Bruse Broen]]. Brandvæsnet fik ilden standset, uden at den nåede at få fat i bygninger. Men hele arealet fra bækken og næsten hen til [[Ugle-Marianes St]]i blev svedet af, og området stod med sorte stubbe i et par år.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Mindestenen&amp;diff=2458</id>
		<title>Mindestenen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Mindestenen&amp;diff=2458"/>
				<updated>2024-09-03T23:07:26Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Mindsten-redningsfolk-og-fiskere.jpg|700px|thumb|left|Mindesten for fiskere og redningsfolk, der mistede livet på havet ud for blokhus.]]Ved siden af den genskabte [[Redningsstationen|redningsstation]] i Blokhus står der i dag en mindesten for fiskere og redningsfolk, der mistede livet på havet ud for blokhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Mindsten-redningsfolk-kransdenedlaeggelse.jpg|700px|thumb|left|Mindesten for fiskere og redningsfolk. Kransenedlæggelse.]]Stenen blev rejst i 1956 af Blokhus Fiskeriforening, nu [[Blokhus Strand Bådelaug]] efter den sidste drukneulykke, da fisker Mathæus Sørensen omkom.  I begyndelsen stod stenen ved stranden, men på grund af tilflytning blev den flyttet til turistbureauet ved nedkørslen til havet, og i dag supplerer den miljøet omkring den genrejste redningsstation. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvert år den 1. fredag i februar holder Blokhus Strand Bådelaug en mindehøjtidelighed ved stenen og nedlægger en krans. I mindehøjtidelighederne deltager som regel efterkommere og pårørende til nogle af de druknede søfolk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mindestenen er sat for at mindes omkomne fiskere og redningsfolk ved fem forskellige katastrofer, der har ramt det lille fiskersamfundni Blokhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* 16. december 1845&lt;br /&gt;
* 29. december 1866&lt;br /&gt;
* 4. april 1901&lt;br /&gt;
* 6. december 1922&lt;br /&gt;
* og 24. juni 1956&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Om de fem ulykker beretter Harald Klitgaard i sin bog, &amp;quot;Fra istid til ispind&amp;quot;:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 16. december 1845 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
16. december 1845 blev for alvor en sorgens dag for Blokhus. Et hollandsk koffardiskib, lastet med byg, strandede på den yderste revle i en hård vestenstorm udfor Blokhus. Efter sigende skreg disse skibbrudne søfolk så grufuldt om hjælp. Normalt skriger søfolk ikke i farens stund, men mange kilder bekræfter det. 13 fiskere og husmænd fra Blokhus gik ud i en såkaldt fladbåd, som anvendes til kystfiskeri og udskibning af gods. (Blokhus fik først sin rigtige redningsbåd i 1861).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Tæt ude ved det strandede skib kæntrede båden, og kun seks af de 13 redningsfolk bjergede sig levende i land i mere eller mindre forkommen tilstand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blokhusforfatteren [[Karl Hansen]] fortæller, at hans oldefar, Niels Spillemand, som var med i redningsaktionen den skæbnetunge dag i 1845 tilsyneladende var livløs, da han blev skyllet ind på stranden, men da der blev bakset lidt med ham, åbnede han øjnene.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Han skal have været en grumme lun rad, samme Niels Spillemand, som gerne drev gæk med folk, når det faldt ham for. Selvom det var en sorgens dag med kvinder og børn stående grædende og knuget at sorg omkring de døde ægtemænd og fædre, som var skyllet i land  fra kæntringsulykken på havet, så svigtede humoren ikke blandt de fåmælte typer, thi idet Nies Spillemand slog øjnene op efter turen i havet, sagde en af hans kammerater følgende: &amp;quot;Vi kunne jo nok tænke, Niels, at du ikke var rigtig død, for du har jo altid villet narre os.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Karl Hansen slutter sin beretning med, at Niels Spillemand efter kæntringen med fladbåden og efter sin opvågning til livet igen efter turen på havet gik hjem og spillede to dage og to nætter på sin violin. Chokket sad tilsyneladende dybere i ham, end han ville vise. Dengang havde man ikke psykologer, men violinen hjalp ham.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Strandingsulykken endte med, at vinden senere på dagen løjede lidt af, og de samme fiskere, der overlevede kæntringsulykken, tog ud igen med fladbåden for bjerge de sidste to mand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 29. december 1856 ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
(Indlrdning)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En frisk kuling stod ind fra nordøst, og alle bådfolkene var samlede, idet de netop havde trukket købmand Klitgaards skude op på stranden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Seks heste trak redningsbåden ned til vandkanten, hvor den blev søsat.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra vandkanten betragtede kontrollører Holst, hvordan mandskabet, 12 Blokhusfiskere, foretog øvelser i brændingen både ved første, anden og tredje revne. Alt gik, som det skulle og da øvelsen var forbi og mandskabet roede tilbage over den inderste revle, skete katastrofen: redningsbåden, som skulle være synkefri og ikke kunne kæntre, kom op at ride på en meget høj bølge, som tog vandet fra roret og bankede forstavnen ned i havbunden. Båden kom ikke på ret køl, men drev langs kysten på tværs af søerne med bunden i vejret. Holst og andre tilstedeværende løb til for at hjælpe, og Holst tilkaldte vogne og hjælp fra købmand Jens Carl Bang Klitgaard.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fem af mandskabet kom i land næsten uskadt, to var meget forkomne, men de resterende fem drev livløse i land.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Oplivningsforsøg blev påbegyndt, og i vognene blev de forulykkede bragt til købmand Kildegaards gård, hvor distriktsjordemoderen og madam Klitgaard genoptog oplivningsforsøgene, dog uden resultat.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fem redningsmænd var druknet. Arrestforvarer og fisker Sørensen var en af de overlevende.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På vejen hjem mødte han en tililende med ordene:&amp;quot; Ja, nu har vi da set, at hun kunne kæntre&amp;quot;.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den følgende dag blev der på Hvetbo herreds Tingsted i Blokhus afholdt politiforhør, hvor man konstaterede, at ingen havde gjort sig skyldige pligtforsømmelse, tværtimod var der udvist megen koguite og mod. Dog blev Holst af indenrigsministeriet afkrævet en forklaring på, hvorfor redningsfolkene ikke brugte kok-redningsbælter, som var blevet indprentet ham måneder tidligere. Det skal siges, at redningsfolkene ikke kunne lide korkbælterne, idet de var meget klodsede, fyldte meget og hæmmede bevægelsesfriheden. De fleste redningsfolk kunne heller ikke svømme, for - som de sagde, når ulykken er ude - kan man ikke svømme i det oprørte hav, og det forlænger jo bare pinen. Ulykken medførte en ny lov om pension til efterladte koner og børn til redningsfolk, som omkom under øvelser. Hidtil var det kun gældende for redningsaktioner. Endelig medførte ulykken, at det fremover blive påbudt at bruge drivanker, som en sejlpose, der skulle bremse bådens fart, når den var for indadgående, og dermed forebygge, at den bankede forstavnen i bunden, eller gik på tværs af søen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 4. april 1900 - Kristen Nielsen (Spillemand), Jens Nicolaj og Lars Peder Pedersen. ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
4. april 1900  forulykkede tre fiskere: en ældre erfaren fisker ved navn Kristen Nielsen, også kaldet Spillemand, og to brødre i 20 årsalderen, Jens Nicolaj og Lars Peter Pedersen. De tre havde netop hentet båden i Løkken og havde sat kursen mod Blokhus. Ulykken skete i godt vejr mellem  kl. 08:00  om formiddagen hvor de var blevet set ud fra Grønhøj i god behold, og kl. 15:00, hvor liget af Kristwn Nielsen drev i land samme sted. Aalborg Stiftstidende skrev om ulykken den  6. april: &amp;quot;Druknede på havet i mas werde. Skærorsdag eftermiddag er en båd med tre mand forulykket på stranden, uden at nogen kan forklare, hvordan ulykken skete.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have fundet båden drivende på søen, fandt man dog nogen dage senere årsagen til ulykken. Den 9. april kunne man således atter læse om ulykken i Aalborg Stiftstidende, som skrev: &amp;quot;Om den i lørdags nærmere omtalte ulykke nord for Blokhus meddeles yderligere: Årsagen til kentringen formenes at være den, at da fiskerne på grund af tiltagende søgang ville søge landgang, glemte eller undlod de at tage sænkekølen op, og denne har da ved at støde mod revlen bevirket, at båden er slynget rundt. Ligene af de to mænd er stadig ikke fundet, sandsynligvis har stræmmen ført dem med sig mod nord.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kristen Nielsen,  Spillemand, blev 64 år og efterlod sig kone og en datter. De to unge brødre var begge ugifte. Spørgsmålet, om ligene af de to nogensinde blev fundet, står hen i det uvisse.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 6. december 1922 - Kresten Stæve, Kristian Støve, Jens Thomsen, Harald Thomsen og xxx == &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
6. december 1922 ramte katastrofen igen Blokhus, da fire unge fiskere forulykkede i hårdt vejr. Efter en fisketur kæntrede de og forsvandt i de frådende bølger.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Fire stræbsomme fiskere fra Blokhus blev derude&amp;quot; kunne man læse i Aalborg Amtstidende den følgende dag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da iskerne med redningsmand Kristian Støve ved roret tog ud for at se til deres garn, var vejret ret stille, men havet var i stærkt oprør efter de foregående dages hårde vejr med en stærk brænding ind under land. Flere beboere i Blokhus havde frarådet dem at gå ud, men de mente ikke, der var fare med en så stor og solid båd.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere så man fra signalmasten, at båden var i havsnød på anden revle. Kristian Støves kone stod på det tidspunkt på land og fulgte situationen. Pludselig kæntrede båden og forsvandt i bølgerne. Da den kom op igen, så man en af fiskerne klamre sig til kølen, men så forsvandt også han. Redningsbåden var gået ud, men efter timers eftersøgning fandt man kun et løsrevet ror. Man formoder, at det splintrede ror var årsag til ulykken. Kristisn Støve, som var en meget dygtig rorgænger, kunne intet gøre med et løsrevnt ror i hænderne. Derfor gik båden sandsynligvis på tværs af bølgerne og kæntrede.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ombord på redningsbåden var bådfører Jens Thomsen og bådsmand Chresten Støve, fædre til to af besætningsmedlemmerne på den forulykkede båd, henholdsvis Harald Thomsen og Kristian Støve. De oplevede enhver redningsmands mareridt, at skulle ud efter deres egne sønner. Da tre af fiskerne var gift og havde børn, gjorde ulykken tre kvinder til enker. 12 børn, hvoraf den ene endnu var ufødt, blev faderløse. Stor sympati og hjælpsomhed strømmede ind fra borgere og badegæster. Man indsamlede 8000 kr. til de efterladte. Det var på den tid et ganske betydeligt beløb.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== 24. juli 1956 - Mathæus Sørensen ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
24. juli 1956 druknede fisker Mathæus Sørensen. Det var en tragisk ulykke, som viser, hvor lunefultd og farltig havet kan være. Det foregik i strålende solskinsvejr og med mange badegæster på stranden. Vinden var frisk fra sydøst og med dønninger fra vest fra en tidligere frisk vind til kuling.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Mathæus Sørensen, der aldrig tog nogen chancer og altid vidste, hvad han gjorde, ville afprøve en nyligt repareret 7 m robåd sammen med sine to sønner, Anders og Erik, på 20 og 26 år. [[Ingvald Hamre]], en ung fisker på 16 år, fik lov til at komme med. [[Harald Klitgaard]] fortæller i sin bog &amp;quot;[[Fra istid til ispind]]&amp;quot;, at han i dag er den sidste overlevende fra ulykken. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Erik-soerensen-2016.jpg|200px|thumb|left|Erik Sørensen, der overlevede ulykken, fortæller 22. september 2016, 87 år gammel, om begivenheden til denne sides redaktør.]]Men det er ikke korrekt. Begge Mathæus Sørensens sønner Anders og Erik, overlevede ulykken. Anders Sørensen nu afgik ved døden i en høj alder, og Erik Sørensen lever stadig. Se foto til venstre af Erik Sørensen, der fortæller om ulykken til Wiki Blokhus' redaktør, Peter Wendelboe 22. september 2016!&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Harald Klitgaard citerer Ingvald Hamre for følgende beskrivelse af  ulykken:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;''Turen går fint med sejlføringen ud over revlerne. Det er på turen tilbage, det går galt, at vi er kommet over anden revne. Da vi ikke kan bruge sejl, får vi ingen fart, fordi vinden er imod os. Vi skal lige over med brækket. Jeg står ved roret, som Erik så overtager, og jeg står bagi sammen med ham. Så siger Matthæus, at nu skal der roes. Men en robåd af den størrelse er ikke sådan at få igang, så vi får ikke fart nok. Herefter ser jeg, at der er en bølge, der tårner sig op, og jeg siger til Mathæus, at nu får vi vand! Bølgen er så stor, at den rejser bagenden op, så snuden går under vand og rammer bunden, horved båden vælter rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Jeg blev ikke bange, for det var jo fint vejr. Men de tre andre kunne ikke svømme, og Mathæus havde altid troet, at han skulle dø på havet. Matthæus kommer ind under båden, der vender bunden i vejret, og sønnerne klamrer sig til kølen. Så kommer der en ny bølge, som vender båden. Matthæus kommer op. Jeg råber til ham, at han skal tage sine tunge søstøvler af.  De gik ham helt op til skridtet. Men han var som lammet. Herefter vælter vi rundt igen, og han kommer op igen lige ved siden af mig, men jeg når ikke at få fat i ham, fordi der ingen, fordi der igen kommer en bølge, og så forsvinder han. De andre kravlede op. Men havde vi bare for fanden ikke været grebet af panik, så havde det bare været at lægge en hånd på lønningen, når båden kom rundt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vi var næsten inde på land. Jeg råbte til dem, at de skulle holde sig til båden, så ville jeg svømme ind efter min jolle, der lå i vandkanten. Da jeg kom hjem, var jeg så træt, der stod nogle badegæster, som ikke forstod en skid af, hvad der foregik derude. &amp;quot;Hjælp. Derude er en mand ved at drukne, råbte jeg, og forsøgte at trække min jolle ud. Men jeg var helt udmattet, de omkringstående havde så fået den ud, men den kæntrede båd var i mellemtiden skubbet så lang en af bølgerne, at de havde fået fat i de to sønner''.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Historie]] [[Category:Historiske Personer]] [[Category:Mindesmærker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=N.S._Larsensvej&amp;diff=2457</id>
		<title>N.S. Larsensvej</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=N.S._Larsensvej&amp;diff=2457"/>
				<updated>2024-09-03T23:04:40Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;N.S. Larsensvej har navn efter [[Niels Severin Larsen]], kaldet [[Bette Lassen]], som ejede og drev [[Hotel Nordsøen]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Hotel-nordsoen-1930a.jpg|700px|thumb|left|N.S. Larsens Hotel Nordsøen. Foto fra omkr. 1930 ]]Hotellet bestod af flere bygninger, forrest ud mod vejen lå hovedbygningen. I den lå restaurationen og salonen til gæsterne nedenunder, og ovenpå var den store spisesal. Et stykke derfra lå bygningen med alle værelserne, og mellem selve hotellet og værelsesbygningen lå en pavillon. Der var plads til ca. 67 gæster, som mest kom fra København og andre store byer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det var især direktører, konsuler og professorer, som var på fuld pension og blev bespist på faste tider i salonen. Man blev bænket ved 3 borde efter rang og stand. Hotellet nedbrændte i 1958. Senere blev det såkaldte ”[[Spøgelseshotellet]]” bygget på &lt;br /&gt;
pladsen, hvor der senere blev opført et forretnings- og bowlingcenter, der igen blev erstattet af forretningscentret [[Blokhuset]], som 2015 fik navneforandring til [[Kalstrup Livsstilshus]].&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Fly-in.jpg&amp;diff=2456</id>
		<title>Fil:Fly-in.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Fly-in.jpg&amp;diff=2456"/>
				<updated>2024-09-03T22:59:34Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_%22Fly-%22In&amp;diff=2455</id>
		<title>Blokhus &quot;Fly-&quot;In</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_%22Fly-%22In&amp;diff=2455"/>
				<updated>2024-09-03T22:57:59Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:fly-in.jpg|700px|thumb|left| Blokhus &amp;quot;Fly-In&amp;quot; 2024.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med Vesterhavet som en dramatisk kulisse og de hvide klitter som baggrund har Blokhus strand i 10 år været forvandlet til en flyveplads, hvor alt fra veteranfly til moderne gyrokoptere har kunnet opleves.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In har sin oprindelse i en dyb respekt for områdets historie. Inspirationen til denne&lt;br /&gt;
spektakulære event stammer fra en historisk begivenhed i 1920, hvor Blokhus strand lagde sand til en&lt;br /&gt;
usædvanlig landing. Postmester Monrad, der havde sommerhuset &amp;quot;Rylereden&amp;quot; mellem Saltum og Pitupsvare, fik besøg af grev Hamilton, som landede sit fly direkte på stranden - en sjælden og opsigtsvækkende begivenhed på den tid. Denne episode&lt;br /&gt;
skabte stor opmærksomhed og blev et markant øjeblik i Blokhusʼ historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne historiske landing blev sidenhen genfortolket og fejret som en del af de festligheder, der opstod under Blokhusʼ såkaldte &amp;quot;400 års jubilæum&amp;quot; i 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det med &amp;quot;400 års jubilæum&amp;quot; viste sig imidlertid at være en fatal fejl! Der har boet mennesker her i området i flere tusind år. Det ses blandt andet på de mange gravhøje i plantagen og Bopladsen og vikingeborgen, der blev fundet i Hune for to år siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her blev det besluttet at skabe en årlig tradition, der både skule være bilens og flyvningens rolle i Blokhusʼ udvikling som en populær badeby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Resultatet blev begyndelsen på&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In, en event der i dag tiltrækker flyentusiaster og turister fra nær og fjern.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nyttig info&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In 2024 finder sted den 2. søndag i august, og de første fly forventes at lande kl. 12.30.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der vil (2024) være mulighed for at beundre en imponerende samling af veteranfly og andre spændende luftfartøjersamt at tale med piloterne, der gerne deler deres oplevelser og fortællinger fra luften.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at alle får en god oplevelse, opfordres besøgende til at anvende alternative tilkørselsveje og være opmærksomme på, at arrangementet er afhængigt af vejrforholdene. Sikkerheden er altafgørende,og i tilfælde af ugunstige vindforhold kan arrangementet blive aflyst.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_%22Fly-%22In&amp;diff=2454</id>
		<title>Blokhus &quot;Fly-&quot;In</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Blokhus_%22Fly-%22In&amp;diff=2454"/>
				<updated>2024-09-03T22:53:47Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Oprettede siden med &amp;quot;    Med Vesterhavet som en dramatisk kulisse og de hvide klitter som baggrund har Blokhus strand i 10 år været forvandlet til en flyveplads, hvor alt fra veteranfly til mo...&amp;quot;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med Vesterhavet som en dramatisk kulisse og de hvide klitter som baggrund har Blokhus strand i 10 år været forvandlet til en flyveplads, hvor alt fra veteranfly til moderne gyrokoptere har kunnet opleves.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In har sin oprindelse i en dyb respekt for områdets historie. Inspirationen til denne&lt;br /&gt;
spektakulære event stammer fra en historisk begivenhed i 1920, hvor Blokhus strand lagde sand til en&lt;br /&gt;
usædvanlig landing. Postmester Monrad, der havde sommerhuset &amp;quot;Rylereden&amp;quot; mellem Saltum og Pitupsvare, fik besøg af grev Hamilton, som landede sit fly direkte på stranden - en sjælden og opsigtsvækkende begivenhed på den tid. Denne episode&lt;br /&gt;
skabte stor opmærksomhed og blev et markant øjeblik i Blokhusʼ historie.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Denne historiske landing blev sidenhen genfortolket og fejret som en del af de festligheder, der opstod under Blokhusʼ såkaldte &amp;quot;400 års jubilæum&amp;quot; i 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det med &amp;quot;400 års jubilæum&amp;quot; viste sig imidlertid at være en fatal fejl! Der har boet mennesker her i området i flere tusind år. Det ses blandt andet på de mange gravhøje i plantagen og Bopladsen og vikingeborgen, der blev fundet i Hune for to år siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her blev det besluttet at skabe en årlig tradition, der både skule være bilens og flyvningens rolle i Blokhusʼ udvikling som en populær badeby.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Resultatet blev begyndelsen på&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In, en event der i dag tiltrækker flyentusiaster og turister fra nær og fjern.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Nyttig info&lt;br /&gt;
Blokhus Fly-In 2024 finder sted den 2. søndag i august, og de første fly forventes at lande kl. 12.30.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der vil (2024) være mulighed for at beundre en imponerende samling af veteranfly og andre spændende luftfartøjersamt at tale med piloterne, der gerne deler deres oplevelser og fortællinger fra luften.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
For at sikre, at alle får en god oplevelse, opfordres besøgende til at anvende alternative tilkørselsveje og være opmærksomme på, at arrangementet er afhængigt af vejrforholdene. Sikkerheden er altafgørende,og i tilfælde af ugunstige vindforhold kan arrangementet blive aflyst.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Bingen&amp;diff=2453</id>
		<title>Bingen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Bingen&amp;diff=2453"/>
				<updated>2024-09-03T22:35:39Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Læs også om [[Kunsthåndværk Bingen]] her.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:bingen01.jpg|thumb|right|Bingen - eller den vestlige længe - opført 1761 -renoveret 2015 ]]Bingen er den ene af byens to ældste eksisterende bygninger. Den blev opført 1761 som den vestlige længe til [[Blokhus Skudehandel]]. Den østre længe, som i dag huser værtshuset &amp;quot;[[Futten]]&amp;quot;, indholdt tidligere privat bolig og skudehandel. Bingen er betegnelsen for det rum, hvor varerne blev bearbejdet og lagret, indtil de kunne udskibes. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I mange år dannede Bingen rammen om udstillingen [[Kunsthåndværk Bingen]] . Bygningen er fredet i klasse A, og blev gennemgribende restaureret i 2014/2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derefter steg huslejen så meget at kunsthåndværkerne ikke kunne betale at flytte derfor til Aalborgvej 21/Strikkerensvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I stedet blev Bingen udlejet til [[Is-kompagniet]], som ejes af Michael Lønstrup. Han har i forvejen 2 forretninger i Blokhus og én i Løkken.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Is-kompagniet åbnede i Bingen den 5. juni 2020 klokken 12:00.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Men lejemålet varede kun kort. Bygningen anvendes nu (2024) magasiner. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Historie]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Bingen&amp;diff=2452</id>
		<title>Bingen</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Bingen&amp;diff=2452"/>
				<updated>2024-09-03T22:32:03Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Læs også om [[Kunsthåndværk Bingen]] her.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:bingen01.jpg|thumb|right|Bingen - eller den vestlige længe - opført 1761 -renoveret 2015 ]]Bingen er den ene af byens to ældste eksisterende bygninger. Den blev opført 1761 som den vestlige længe til [[Blokhus Skudehandel]]. Den østre længe, som i dag huser værtshuset &amp;quot;[[Futten]]&amp;quot;, indholdt tidligere privat bolig og skudehandel. Bingen er betegnelsen for det rum, hvor varerne blev bearbejdet og lagret, indtil de kunne udskibes. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I mange år dannede Bingen rammen om udstillingen [[Kunsthåndværk Bingen]] . Bygningen er fredet i klasse A, og blev gennemgribende restaureret i 2014/2015.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derefter steg huslejen så meget at kunsthåndværkerne ikke kunne betale at flytte derfor til Aalborgvej 21/Strikkerensvej.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I stedet er Bingen nu udlejet til [[Is-kompagniet]], som ejes af Michael Lønstrup. Han har i forvejen 2 forretninger i Blokhus og én i Løkken.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Is-kompagniet åbnede i Bingen den 5. juni 2020 klokken 12:00.&lt;br /&gt;
[[Category:Historie]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2451</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2451"/>
				<updated>2024-09-03T22:28:10Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er ikke helt korrekt.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Første gang, vi hører navnet »Futten« brugt officielt som betegnelse for restauranten i den østre ende af den gamle købmandsgård i Blokhus, er i 1965&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Futten-1956.jpg|700px|thumb|left| Svenningsen foran Strandingskroen  1956.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Restaurant »Futten« blev nemlig etableret i 1965, i de lokaler, hvor restaurant »Strandingskroen« havde til huse indtil 1965. Første gang Futten omtales i aviserne er også i 1965. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På billedet herover står Svenningsen foran »Strandingskroen« i 1956. Han havde oprettet den som sommerrestaurant i den tidligere smørbingr i 1919. Men den tyske besættelsesmagt fjernede denne bygning 1944. Restauranten blev så flyttet ind i den østre længe og havde stadig navnet »Strandingskroen«, som det ses på billedet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Indtil 1844 var den østre længe stuehus til gården og senere aftægtsbolig for bl.a. N.B. Klitgaard.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg|700px|thumb|left| Ole Sørensen foran Futten kort efter 1965.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa tilhørende enken efter købmand Jansen, Det har i mange år havde haft forretning på Torvet i Blokhus, (der hvor der nu 2024 er SPAR supermarked.) &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Futten-1956.jpg&amp;diff=2450</id>
		<title>Fil:Futten-1956.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Futten-1956.jpg&amp;diff=2450"/>
				<updated>2024-09-03T21:54:32Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2449</id>
		<title>Strandhuse</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2449"/>
				<updated>2024-09-02T22:44:12Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Da forfatteren [[Meïr Aron Goldschmidt]] under sit besøg i Blokhus 1865 som den første havde vist, at man kunne bade direkte fra stranden i Vesterhavets bølger, begyndte badelivet ved Blokhus Strand. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Turisterne begyndte at komme til Blokhus i større stil for at være ved havet og ''frivilligt'' bade i det, og de lokale lejede værelser ud og arbejdede på den ene eller anden måde i turistbranchen. Det kunne være at leje badevogne ud. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen skete badningen ærbart fra badevogne i vandkanten, men snart også fra åben strand. Badevognene erstattedes langsomt af badehuse på stranden til omklædning og ophold, og disse populære badehuse sættes stadig op hver sommer ved Blokhus strand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Badningen foregik fra et badehus, der ved håndkraft eller ved hestekraft blev trukket så langt ud i vandet som muligt, hvorefter badegæsten kunne træde direkte ud i vandet uden at vise sin bare krop, som badedragten afslørede uanstændigt meget af efter tidens målestok. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efterhånden som badegæsternes antal steg, måtte man opgive at rulle vognene ud i vandet, og badehusene blev stående på stranden og brugt som omklædningsrum. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag har Blokhus tilladelse til at opstille 47 badehuse på stranden og kun i perioden fra 1. maj til 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er [[Naturstyrelsen]] i Danmark, der udformer de gældende retningslinjer for leje af en strandgrund på Blokhus Strand og &lt;br /&gt;
VisitJammerbugten administrerer retningslinjerne log står for udlejningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:badehuse-2019.jpg|800px|thumb|left|Badehusenes sidste dag i 2019. Foto: Peter Wendelboe.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På en strandgrund opstilles et badehus for sæsonen, som er: 1. maj – 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En lejer af en strandgrund kan kun overdrage en aftale til en ægtefælle. Enhver anden form for overdragelse af en strandgrund kan derfor ikke finde sted. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En strandgrund kan derfor kun ”arves” af en ægtefælle og når sidste ægtefælle dør, eller grunden almindeligvis ønskes afhændet, tilbyder VisitJammerbugten grunden til øverst placerede på ventelisten. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er ca. 200 på ventelisten til ét af de 47 Strandhuse.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2448</id>
		<title>Strandhuse</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2448"/>
				<updated>2024-09-02T22:42:55Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Da forfatteren [[Meïr Aron Goldschmidt]] under sit besøg i Blokhus 1865 som den første havde vist, at man kunne bade direkte fra stranden i Vesterhavets bølger, begyndte badelivet ved Blokhus Strand. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Turisterne begyndte at komme til Blokhus i større stil for at være ved havet og ''frivilligt'' bade i det, og de lokale lejede værelser ud og arbejdede på den ene eller anden måde i turistbranchen. Det kunne være at leje badevogne ud. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen skete badningen ærbart fra badevogne i vandkanten, men snart også fra åben strand. Badevognene erstattedes langsomt af badehuse på stranden til omklædning og ophold, og disse populære badehuse sættes stadig op hver sommer ved Blokhus strand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Badningen foregik fra et badehus, der ved håndkraft eller ved hestekraft blev trukket så langt ud i vandet som muligt, hvorefter badegæsten kunne træde direkte ud i vandet uden at vise sin bare krop, som badedragten afslørede uanstændigt meget af efter tidens målestok. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efterhånden som badegæsternes antal steg, måtte man opgive at rulle vognene ud i vandet, og badehusene blev stående på stranden og brugt som omklædningsrum. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag har Blokhus tilladelse til at opstille 47 badehuse på stranden og kun i perioden fra 1. maj til 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er [[Naturstyrelsen]] i Danmark, der udformer de gældende retningslinjer for leje af en strandgrund på Blokhus Strand og &lt;br /&gt;
VisitJammerbugten administrerer retningslinjerne log står for udlejningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:badehuse-2019.jpg|700px|thumb|left|Badehusenes sidste dag i 2019. Foto: Peter Wendelboe.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
 På en strandgrund opstilles et badehus for sæsonen, som er: 1. maj – 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En lejer af en strandgrund kan kun overdrage en aftale til en ægtefælle. Enhver anden form for overdragelse af en strandgrund kan derfor ikke finde sted. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En strandgrund kan derfor kun ”arves” af en ægtefælle og når sidste ægtefælle dør, eller grunden almindeligvis ønskes afhændet, tilbyder VisitJammerbugten grunden til øverst placerede på ventelisten. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er ca. 200 på ventelisten til ét af de 47 Strandhuse.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Badehuse-2019.jpg&amp;diff=2447</id>
		<title>Fil:Badehuse-2019.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Badehuse-2019.jpg&amp;diff=2447"/>
				<updated>2024-09-02T22:40:25Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Badehusene før de hjemtages 30. september 2019. Foto: Peter Wendelboe.&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Badehusene før de hjemtages 30. september 2019. Foto: Peter Wendelboe.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2446</id>
		<title>Strandhuse</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Strandhuse&amp;diff=2446"/>
				<updated>2024-09-02T22:38:06Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Da forfatteren [[Meïr Aron Goldschmidt]] under sit besøg i Blokhus 1865 som den første havde vist, at man kunne bade direkte fra stranden i Vesterhavets bølger, begyndte badelivet ved Blokhus Strand. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Turisterne begyndte at komme til Blokhus i større stil for at være ved havet og ''frivilligt'' bade i det, og de lokale lejede værelser ud og arbejdede på den ene eller anden måde i turistbranchen. Det kunne være at leje badevogne ud. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I begyndelsen skete badningen ærbart fra badevogne i vandkanten, men snart også fra åben strand. Badevognene erstattedes langsomt af badehuse på stranden til omklædning og ophold, og disse populære badehuse sættes stadig op hver sommer ved Blokhus strand.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Badningen foregik fra et badehus, der ved håndkraft eller ved hestekraft blev trukket så langt ud i vandet som muligt, hvorefter badegæsten kunne træde direkte ud i vandet uden at vise sin bare krop, som badedragten afslørede uanstændigt meget af efter tidens målestok. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efterhånden som badegæsternes antal steg, måtte man opgive at rulle vognene ud i vandet, og badehusene blev stående på stranden og brugt som omklædningsrum. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag har Blokhus tilladelse til at opstille 47 badehuse på stranden og kun i perioden fra 1. maj til 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det er [[Naturstyrelsen]] i Danmark, der udformer de gældende retningslinjer for leje af en strandgrund på Blokhus Strand og &lt;br /&gt;
VisitJammerbugten administrerer retningslinjerne log står for udlejningen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:badehuse-2019.jpg|700px|thumb|left|Badehusenes sidste dag i 2019. Foto: Peter Wendelboe.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
På en strandgrund opstilles et badehus for sæsonen, som er: 1. maj – 30. september. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En lejer af en strandgrund kan kun overdrage en aftale til en ægtefælle. Enhver anden form for overdragelse af en strandgrund kan derfor ikke finde sted. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
En strandgrund kan derfor kun ”arves” af en ægtefælle og når sidste ægtefælle dør, eller grunden almindeligvis ønskes afhændet, tilbyder VisitJammerbugten grunden til øverst placerede på ventelisten. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Der er ca. 200 på ventelisten til ét af de 47 Strandhuse.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2445</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2445"/>
				<updated>2024-09-02T22:28:06Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er sikkert ikke korrekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg|700px|thumb|left| Ole Sørensen foran Futten kort efter 1965.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har måske i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2444</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2444"/>
				<updated>2024-09-02T22:27:18Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er sikkert ikke korrekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg|800px|thumb|left| Ole Sørensen foran Futten kort efter 1965.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har måske i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2443</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2443"/>
				<updated>2024-09-02T22:24:12Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er sikkert ikke korrekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg|500px|thumb|left| Ole Sørensen foran Futten kort efter 1965.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har måske i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2442</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2442"/>
				<updated>2024-09-02T22:17:59Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er sikkert ikke korrekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har måske i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Futten-1965.jpg&amp;diff=2441</id>
		<title>Fil:Futten-1965.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Fil:Futten-1965.jpg&amp;diff=2441"/>
				<updated>2024-09-02T22:13:34Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2440</id>
		<title>Futten</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://wikiblokhus.dk/index.php?title=Futten&amp;diff=2440"/>
				<updated>2024-09-02T22:07:48Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Wendelboe: Billede fra 1965 tilføjet&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:futten.jpg]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« er den ene af Blokhus' to ældste eksisterende bygninger, ifølge husets egen hjemmeside opført i 1761 – otte år før Napoleon så dagens lys på Korsika. Men det er sikkert ikke korrekt. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:futten-1965.jpg&amp;quot;]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette foto er taget efter 1965, hvor navnet Futten kom på facaden og over døren. Anno 1761 er ikke alder på Futten, men bygningen kan sikkert dateres så langt tilbage i tiden. &lt;br /&gt;
Billedet viser antikivitetshandler Ole Sørensen, der ejede Futten i 1988-89.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen udgør den østre længe af bygningskomplekset, der fungerede som stuehus med privatbolig og skudehandel. Den vestre længe kaldes [[Bingen]]. (Se denne).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet »Futten« stammer -  ifølge historien – fra engang i 1700-tallet, hvor der her fra stedet&lt;br /&gt;
blev drevet kolonialhandel. Bl.a. handlede høkeren med korn, sukker og ikke mindst brændevin.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Samme høker skulle ifølge overleveringen have haft en hest, der hed »Fut«, som på et tidspunkt blev syg, og nu havde områdets bønder - som  gerne benyttede enhver lejlighed til at besøge høkeren (og hans brændevin) - en  god undskyldning. De skulle nemlig hen og se, hvorledes det gik med »Fut«.&lt;br /&gt;
Deraf skulle navnet “Futten” ifølge en populær anekdote, som gengives i Futtens eget reklameateriale været opstået.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Med navnet har måske i virkeligheden en helt anden oprindelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Navnet er aflivet af den grumsede rest, der kan være i flasken når man laver enebærsnaps. Det kaldes for &amp;quot;fut&amp;quot; og deraf kommer navnet.&lt;br /&gt;
Historien om hesten er en helt anden. Det kan her nævnes at nogen påstår at &amp;quot;Futten&amp;quot; også er blevet kaldt &amp;quot;Den syge hest&amp;quot;, hvilket heller ikke passer. Historien om den syge hest stammer fra den tid, hvor der begyndte at komme en del sommerhusgæster, og her skulle herrene have en undskyldning for at gå ned til byen (og på værtshus) og her var undskyldningen &amp;quot;at man skulle ned og se hvordan det gik med Svenningsens syge hest&amp;quot;. Altså en rimelig ny historie og ikke tilhørende &amp;quot;Futten&amp;quot;, som er en hel del ældre. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I nyere tid har stedet været benyttet til forskellige formål. På et tidspunkt var »Futten« en del af [Klitgaards Badehotel] (Se dette) og fungerede bl.a. som opholdsstue for de fastboende gæster.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I maj 1944 blev ejendommen indrettet som restauration og har stort set virket som sådan lige siden.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
»Futten« ejes i dag af Selskabet af 22. juni 1954 A/S v/advokat [[Henrik Skaarup]], der også spiller klarinet og leder et traditionelt jazzband i New Orleans-stil, »Advokatens Jazzband«. Dette og andre velspillende jazzorkestre giver jævnligt koncert i »Futten«.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Se programmet for &amp;quot;Frokostjazz på Futten&amp;quot;: [http://futten.dk/jazz-kalender/]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Henrik Skaarup havde sammen med sit jazz-band ved flere lejligheder spillet på »Futten«, da det daværende værtspar meddelte, at de ville sælge. Henrik Skaarup Skaarup købte spontant værtshuset, der i dag drives af en forpagter.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Foråret 2015 blev der givet tilladelse til opførelsen af »Strandhotellet Blokhus« på et areal 200 meter mod syd, på den tom grund, der tidligere havde rummet en privat villa.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Category:Restaurationer]] &lt;br /&gt;
[[Category:Spisesteder]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Wendelboe</name></author>	</entry>

	</feed>