Wiki Blokhus - Brugerbidrag [da]

Poul Plesner

2015-05-01T06:58:37Z

Spisestederne:

[[Fil:Plesner-1943-1972.jpg|200px|thumb|left|Poul Plesner. Klitplantæør 1943 - 1971]]Poul Plesner
1943 - 1971
'''(Denne artikel er under stærk omarbejdelse)- Flere oplysninger ønskes.'''

Poul Plesner blev født i Østbirk den 19.07.1903, men kom til Vren(d)sted som 4 årig - da hans far fik stillingen som sognepræst dér (1907-1929). Plesner var en særpræget og markant personlighed præget af sin oprindelse i en gammel embedsmandsfamilie, hvor faderen var den 12. præst i lige linie. Slægten indvandrede i sin tid fra Midteuropa, og i dag træffes navnet Plesner over alt i Danmark.

Da han i 1943 kom til Blokhus fra Læsø, lå plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]] syg i sengen. Hustruen og to børn kom først 3 mdr. senere. Da var Schytte vist død(?).

Plesner var naturelsker og valgte en uddannelse ved forstvæsnet, hvortil han til sin død var knyttet. Han havde netop søgt og fået sin afsked i 1972, da sygdom gjorde, at han måtte holde op lidt før.

Hans kone, Claritta, kom fra Argentina og blev tjenestepige i præstegården i Vrendsted. Det blev til en glødende forelskelse og hun blev hans hustru for hele livet og fødte ham en datter og to sønner, hvoraf den ene i april 2008 er flyttet tilbage til en bolig i udkanten af sin fars plantage .

Efter sin uddannelse ved forstvæsenet kom Poul Plesner til Læsø som klitplantør og i 1943 til Hune (Blokhus) Klitplantage. Hans glæde ved naturen blev tilgodeset i dette lidt barske, men storslåede område, og han gjorde sig i sin gerning særlig bemærket gennem sit hensyn til bevarelsen af den landskabelige skønhed. Han var ubøjelig i sine principper, når det gjaldt disse hensyn, og i fredningssager stod han stærkt fast ved sine idéer.

Embederne ved klitplantagerne var den gang ikke særlig godt lønnede, og derfor var der ved mange stillinger en del debutats tjenestejord og staldbygninger, så plantørlønnen kunne suppleres med landbrugsdrift. Plesners søn tjente eksempelvis i 1969 en højere end som 3. styrmand end sin far.

Plesner havde flere forpagtere - først med køer, heste og grise. Sener blev kun jorden dyrket. Det er usikkert, om Plesner fik fortjeneste ud af det. Men da forpagteren holdt køer, fik familien i hvert fald 3 liter mælk dagligt, som en del af forpagtningsafgiften.

[ Skal sikkert ikke med: Plesners to sidste forpagtere hed Jørgen Mortensen, Stenmarken Hune, og Peter Andersen, Blokhus. Denne sidste som døde sidste år. Hans søn Alex bor på [[Peter Andersensvej]] 8, Blokhus, i et hus han købte af Grietje Svenningsen - datter af Severin. Jeg talte med Alex i vinter.]

Fru Plesner havde en fantastisk veldrevet køkkenhave og supplerede også på denne måde husholdningskassen ved salg af frugt og grønt til købmanden og til private. Hun stod i sæsonen op kl. 4 om morgenen og plukkede hindbær, som en af sønnerne solgte til diverse sommerhuse. Desuden solgte hun æg til Købmand Møller i Hune.

Det var ikke kun lønnen, der var beskeden i hine tider. Det var også småt med bevillingerne til driften af plantagen., og der var slet ikek råd til indkøb og vedligeholdelse af redskaber og værktøj. I 1972 bestod "maskinparken" således ikke af andet end en trætrillebør, et par fældeøkser og lidt værktøj til planteskoledrift. (Se også den tidligere plantør Schyttes korrespondance med Klitdirektoratet for bare at få lov til at få repareret hjulet på trillebøren.

Privat var Poul Plesner en lun fyr. Han kørte dagligt ned til købmand Nielsens eller [[Købmand Thellufsens]] bagbutik og købte en grapetonic - drak det halve og sagde: "Føj for satan!" derefter hældte han en "Kylling" (snaps) i flasken - tog en slurk og sagde: Aaaaahhhh. - Samme scenarie hver gang.

I den sidste periode under Poul Plensner blev plantagen i praksis blev drevet af opsynsmand Lars Olsen Saltum, som styrede skovarbejder (Peter) Erik Sørensen Blokhus , [som efter sigende bor i Pandrup i dag.] Han var søn af Mathæus Sørensen som druknede i 1956 - ved en kæntringsulykke (beskrevet i bogen Blokhus fra istid til ispind) og Leif Stevn, Saltum. Leif Stevn er stadig ved 3F i Jammerbugt Kommune, hvor han er formand, en stillig han fik efter indstilling fra plantør Plesners efterfølger, William Rugtved og sine kolleger engang omkring 1980.

I forbindelse med sin uddannelse var Poul Plesner sat grundigt ind i jagtlære og han var kendt på egnen som en jæger af den gamle skole, samt for sin jagtetik og sin indstilling over for dårlige jægere ... og ikke mindst krybskytter. I Poul Plesner havde andre jægere en god læremester, og han var en mand, hvis råd jægere hørte efter.

Poul Plesner gik ved ingen lejligheder på akkord, og han var en absolut modstander af alt, der havde mindste tanke af noget uærligt. Det var nok denne egenskab, der gjorde ham til en af de mest aktive modstandsfolk på egnen og senere førte ham i ind i hjemmeværnet. Her var han i mange år et ivrigt medlem i det lokale kompagni og i flere år kompagniets leder.

Men Poul Plesner tragtede aldrig efter tillidsposter og ønskede i det hele taget så lidt opmærksomhed om sin person som muligt. Han udtrykte således kort før sin død ønske om, at hans nekrolog først måtte bringes efter bisættelsen, som fandt sted i dyb stilhed.

I de næsten 30 år som klitplantør i Hune havde Plesner mange medarbejdere, blandt hvem han var agtet og respekteret. Han viste forståelse for de ansattes forhold, men han ønskede altid klare linier, og for Plesner var et ord ikke noget, man kunne løbe fra.

Poul Plesner var syg i den sidste periode, og hans arbejde blev i nogle måneder passet af skovfoged Leerskov i Tranum. Plesner søgte sin afsked til sommeren 1972, men døden indhentede ham indden da. Han døde i februar 1972.

Han havde meget dybe rødder i Vendsyssel, hvor han jo ogs fik tit virke gennem hele livet. Den sidste gang, han kørte forbi Hune Kirke, sagde han til familien: "Nu kan I godt snart betille en "et-værelses" derinde". Men det endte med, at hans urne blev nedsat i hans forældres og søsters gravsted i Askov - efter hustruens ønske.

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Historie]]

Casablanca

2015-05-01T00:12:09Z

Spisestederne:

Restaurant Casablanca i Blokhus er indrettet i [[Kancelligaarden]] i Blokhus ([[Thomas Olesen Løkken]]s pensionat). Det er den bygning.

Oplysninger om tidligere madsteder i bygningen ønskes tilføjet af andre brugere.

[[Category:Restaurationer]]

Sankt Hansbål

2015-05-01T00:10:52Z

Spisestederne: Categori

Et af de mest velbesøgte Sankt Hansbål i Danmark holdes hvert år på Blokhus Strand. I mange år har det været arrangeret af forhenværende formand for Blokhus Turistforening og forpagter af den gamle Strandkiosk, [[Michael Krause]].

Der kan være op til 10,000 gæster, og der hvert år tale af en lokal politiker eller anden kendt lokal personlighed, og Saltum Spillemændene underholder.

[[Category:Attraktioner]]

Bingen

2015-05-01T00:09:20Z

Spisestederne: Categori

[[Fil:bingen01.jpg|thumb|right|Bingen - eller den vestlige længe - opført 1761 -renoveret 2015 ]]Bingen er den ene af byens to ældste eksisterende bygninger. Den blev opført 1761 som den vestlige længe til [[Blokhus Skudehandel]]. Den østre længe, som i dag huser Blokhus' ældste værtshus "[[Futten]]", indholdt privat bolig og skudehandel. Bingen er betegnelsen for det run, hvor varerne blev bearbejdet og lagret, indtil de kunne udskibes.

I dag danner Bingen rammen om udstilling af kunst- og håndarbejde. Bygningen er fredet i klasse A, og blev gennemgribende restaureret i 2014/2015.

[[Category:Historie]]

Clemmi Falk Vej

2015-04-30T23:51:58Z

Spisestederne: Categori

#REDIRECT [[Clemmi Falk]]

[[Category:Vejnavne]]

Ugle-Marianes Sti

2015-04-30T23:49:59Z

Spisestederne: Categori

?
Ingen har hidtil kunnet give oplysninger om tilblivelsen af dette vejnavn.
Hvis du kan hjælpe, bedes du enten redigere siden eller kontakte Peter Wendelboe

[[Category:Vejnavne]]

Plesnersvej

2015-04-30T23:45:55Z

Spisestederne: Categori

Se [[Klitplantører]] og [[Poul Plesner]]

[[Category:Vejnavne]]

Fil:Plesner-1943-1972.jpg

2015-04-30T23:44:45Z

Spisestederne: Spisestederne flyttede siden Fil:Plesner 1943 1972.jpg til Fil:Plesner-1943-1972.jpg: fejl i filnavn

Fil:Plesner 1943 1972.jpg

2015-04-30T23:44:45Z

Spisestederne: Spisestederne flyttede siden Fil:Plesner 1943 1972.jpg til Fil:Plesner-1943-1972.jpg: fejl i filnavn

#REDIRECT [[Fil:Plesner-1943-1972.jpg]]

Fil:Plesner-1943-1972.jpg

2015-04-30T23:42:23Z

Spisestederne:

Poul Plesner

2015-04-30T23:40:46Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Poul Plesner. Klitplantæør 1943 - 1971Poul Plesner 1943 - 1971 '''(Denne artikel er under stærk omarbejdelse)- Flere oplysn..."

[[Fil:Plesner_1943_1972.jpg|200px|thumb|left|Poul Plesner. Klitplantæør 1943 - 1971]]Poul Plesner
1943 - 1971
'''(Denne artikel er under stærk omarbejdelse)- Flere oplysninger ønskes.'''

Poul Plesner blev født i Østbirk den 19.07.1903, men kom til Vren(d)sted som 4 årig - da hans far fik stillingen som sognepræst dér (1907-1929). Plesner var en særpræget og markant personlighed præget af sin oprindelse i en gammel embedsmandsfamilie, hvor faderen var den 12. præst i lige linie. Slægten indvandrede i sin tid fra Midteuropa, og i dag træffes navnet Plesner over alt i Danmark.

Da han i 1943 kom til Blokhus fra Læsø, lå plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]] syg i sengen. Hustruen og to børn kom først 3 mdr. senere. Da var Schytte vist død(?).

Plesner var naturelsker og valgte en uddannelse ved forsstvæsenet, hvortil han til sin død var knyttet. Han havde netop søgt og fået sin afsked i 1972, da sygdom gjorde, at han måtte holde op lidt før.

Hans kone, Claritta, kom fra Argentina og blev tjenestepige i præstegården i Vrendsted. Det blev til en glødende forelskelse og hun blev hans hustru for hele livet og fødte ham en datter og to sønner, hvoraf den ene i april 2008 er flyttet tilbage til en bolig i udkanten af sin fars plantage .

Efter sin uddannelse ved forstvæsenet kom Poul Plesner til Læsø som klitplantør og i 1943 til Hune (Blokhus) Klitplantage. Hans glæde ved naturen blev tilgodeset i dette lidt barske, men storslåede område, og han gjorde sig i sin gerning særlig bemærket gennem sit hensyn til bevarelsen af den landskabelige skønhed. Han var ubøjelig i sine principper, når det gjaldt disse hensyn, og i fredningssager stod han stærkt fast ved sine idéer.

Embederne ved klitplantagerne var den gang ikke særlig godt lønnede, og derfor var der ved mange stillinger en del debutats tjenestejord og staldbygninger, så plantørlønnen kunne suppleres med landbrugsdrift. Plesners søn tjente eksempelvis i 1969 en højere end som 3. styrmand end sin far.

Plesner havde flere forpagtere - først med køer, heste og grise. Sener blev kun jorden dyrket. Det er usikkert, om Plesner fik fortjeneste ud af det. Men da forpagteren holdt køer, fik familien i hvert fald 3 liter mælk dagligt, som en del af forpagtningsafgiften.

[ Skal sikkert ikke med: Plesners to sidste forpagtere hed Jørgen Mortensen, Stenmarken Hune, og Peter Andersen, Blokhus. Denne sidste som døde sidste år. Hans søn Alex bor på [[Peter Andersensvej]] 8, Blokhus, i et hus han købte af Grietje Svenningsen - datter af Severin. Jeg talte med Alex i vinter.]

Fru Plesner havde en fantastisk veldrevet køkkenhave og supplerede også på denne måde husholdningskassen ved salg af frugt og grønt til købmanden og til private. Hun stod i sæsonen op kl. 4 om morgenen og plukkede hindbær, som en af sønnerne solgte til diverse sommerhuse. Desuden solgte hun æg til Købmand Møller i Hune.

Det var ikke kun lønnen, der var beskeden i hine tider. Det var også småt med bevillingerne til driften af plantagen., og der var slet ikek råd til indkøb og vedligeholdelse af redskaber og værktøj. I 1972 bestod "maskinparken" således ikke af andet end en trætrillebør, et par fældeøkser og lidt værktøj til planteskoledrift. (Se også den tidligere plantør Schyttes korrespondance med Klitdirektoratet for bare at få lov til at få repareret hjulet på trillebøren.

Privat var Poul Plesner en lun fyr. Han kørte dagligt ned til købmand Nielsens eller [[Købmand Thellufsens]] bagbutik og købte en grapetonic - drak det halve og sagde: "Føj for satan!" derefter hældte han en "Kylling" (snaps) i flasken - tog en slurk og sagde: Aaaaahhhh. - Samme scenarie hver gang.

I den sidste periode under Poul Plensner blev plantagen i praksis blev drevet af opsynsmand Lars Olsen Saltum, som styrede skovarbejder (Peter) Erik Sørensen Blokhus , [som efter sigende bor i Pandrup i dag.] Han var søn af Mathæus Sørensen som druknede i 1956 - ved en kæntringsulykke (beskrevet i bogen Blokhus fra istid til ispind) og Leif Stevn, Saltum. Leif Stevn er stadig ved 3F i Jammerbugt Kommune, hvor han er formand, en stillig han fik efter indstilling fra plantør Plesners efterfølger, William Rugtved og sine kolleger engang omkring 1980.

I forbindelse med sin uddannelse var Poul Plesner sat grundigt ind i jagtlære og han var kendt på egnen som en jæger af den gamle skole, samt for sin jagtetik og sin indstilling over for dårlige jægere ... og ikke mindst krybskytter. I Poul Plesner havde andre jægere en god læremester, og han var en mand, hvis råd jægere hørte efter.

Poul Plesner gik ved ingen lejligheder på akkord, og han var en absolut modstander af alt, der havde mindste tanke af noget uærligt. Det var nok denne egenskab, der gjorde ham til en af de mest aktive modstandsfolk på egnen og senere førte ham i ind i hjemmeværnet. Her var han i mange år et ivrigt medlem i det lokale kompagni og i flere år kompagniets leder.

Men Poul Plesner tragtede aldrig efter tillidsposter og ønskede i det hele taget så lidt opmærksomhed om sin person som muligt. Han udtrykte således kort før sin død ønske om, at hans nekrolog først måtte bringes efter bisættelsen, som fandt sted i dyb stilhed.

I de næsten 30 år som klitplantør i Hune havde Plesner mange medarbejdere, blandt hvem han var agtet og respekteret. Han viste forståelse for de ansattes forhold, men han ønskede altid klare linier, og for Plesner var et ord ikke noget, man kunne løbe fra.

Poul Plesner var syg i den sidste periode, og hans arbejde blev i nogle måneder passet af skovfoged Leerskov i Tranum. Plesner søgte sin afsked til sommeren 1972, men døden indhentede ham indden da. Han døde i februar 1972.

Han havde meget dybe rødder i Vendsyssel, hvor han jo ogs fik tit virke gennem hele livet. Den sidste gang, han kørte forbi Hune Kirke, sagde han til familien: "Nu kan I godt snart betille en "et-værelses" derinde". Men det endte med, at hans urne blev nedsat i hans forældres og søsters gravsted i Askov - efter hustruens ønske.

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Historie]]

Plesnersvej

2015-04-30T23:31:36Z

Spisestederne: Categori

Se [[Klitplantører]] og [[Poul Plesner]]

Plantørensvej

2015-04-30T23:26:57Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Se Klitplantører. Category:Vejnavne"

Se [[Klitplantører]].

[[Category:Vejnavne]]

Klitplantører

2015-04-30T23:26:02Z

Spisestederne: Categori

Klitplantører, skovfogeder og skovløbere 1894 - 2008

[[Fil:Alle_plantoerer-740.jpg]]

Tryk her og læs historien om de enkelte plantører

[[Category:Historie]]

Plantørboligen

2015-04-30T23:24:17Z

Spisestederne: Categori

[[Fil:Plantoerboligen-og-niels-aalund.jpg|200px|thumb|left|Plantørboligen, opført 1895]]Plantørboligen i Blokhus Klitplantage blev opført i 1895.
Tæt ved ligger en gravhøj.

Blokhus Klitplantage er for størstedelens vedkommende købt og tilplantet
i årene fra 1895-1910. Plantagen, som er 642 ha stor, forvaltes af Naturstyrelsen.
Da Staten opkøbte arealet, var det for at stoppe de store problemer med sandflugt.
Der blev opkøbt en snes små landbrug. De gamle stednavne i skoven fortæller om
dem.

Den første plantør var [[Niels Aalund]] 1894-1928,efterfulgt af [[Andreas Jeppesen Schytte]] 1928-1943, [[Poul Plesner]] 1943-1972, [[William Rugtved]] 1972-1990, [[Per Hyttel]] 1900-1996, [[Knud Larsen]] 1996-2007, [[Hans Brix Christensen]] 2006-2007,
[[Flemming Henriksen]] fra 2008.

[[Category:Historie]]

Ivar-Marens Bakke

2015-04-30T23:22:58Z

Spisestederne:

Flere af vejene i Blokhus Klitplantage er opkaldt efter personer med tilknytning til plantagen. En af dem er "Iver-Maren" (=Ivers datter Maren). Hun boede indtil 1880 i sit hus på en bakkeskråning tæt ved det sted, der nu er parkeringspladsen ved Havørns Allé.

I dag står der et skilt med betegnelsen på det sted, hvor hendes hus lå.

Om Iver-Maren fortælles følgende historier: Iver-Maren havde sit eget vandhul, og da kommunen ikke mente, det var forsvarligt, etablerede myndighederne en brønd. Brønden faldt ikke i Iver Marens smag, så hun fortsatte med at hente vand ved sit eget vandhul.

Når foråret nærmede sig, gik Iver-Maren ofte ad den lille bakke, Iver Marens bakke, med sin gås under armen. Hun skulle ned til gården Støve med sin gås. [[Støvegaarden]] lå ca. der, hvor den nuværende [[Plantørboligen]] ligger. På Støvegården var der en gase, som gåsen skulle besøge.

Fortællingen siger, at gåsen til sidst blev så kendt med turen til ”Støve”, at den alene kunne finde vej ad den kringlede sti tilbage til Marens hytte.

[[Category:Vejnavne]][[Category:Historiske Personer]]

Ejnar Gross

2015-04-30T23:21:51Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Billedkunstner, der boede på Frederiksberg om vinteren, og havde sommerhus på Grossvej i Blokhus. Category:Vejnavne Category:Kunstnere"

Billedkunstner, der boede på Frederiksberg om vinteren, og havde sommerhus på Grossvej i Blokhus.

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Kunstnere]]

Grossvej

2015-04-30T23:19:44Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Opkaldt efter maleren Ejnar Gross, der havde sommerhus her. Category:Vejnavne"

Opkaldt efter maleren [[Ejnar Gross]], der havde sommerhus her.

[[Category:Vejnavne]]

Quintusvej

2015-04-30T23:17:26Z

Spisestederne: Categori

Se [[Sixtusvej]]

[[Category:Vejnavne]]

Septimusvej

2015-04-30T23:16:54Z

Spisestederne: Stavefejl rettet.

Se [[Sixtusvej]]

[[Category:Vejnavne]]

Septimusvej

2015-04-30T23:16:19Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Se Sixusvej Category:Vejnavne"

Se [[Sixusvej]]

[[Category:Vejnavne]]

Quintusvej

2015-04-30T23:15:51Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Se Sixusvej Category:Vejnavne"

Se [[Sixusvej]]

[[Category:Vejnavne]]

Sixtusvej

2015-04-30T23:15:08Z

Spisestederne: Categori

Området på Tornmarken blev udstykket i 1950'erne fra Søren Peter Nielsens gård. Se [[Søren Petersvej]]. En af de første grundejere var den aalborgensiske kunsthandler R. Sixtus Thomsen.

Dengang havde vejene ingen navne. Sommerhusenes adresser var alene husenes navne. Postvæsnet kunne besørge breve alene efter adressen husets navn + "Blokhus". Se mere om dette under opslaget [[Sommerhusnavne]]. Nogle år senere blev beboerne i kvarteret bedt om at komme ned forslag til vejnavne. Og vejen, hvor Sixtus Thomsens hus lå, kom til at hedde Sixtusvej.

De tidlige sommerhusejere på [[Tornmarken]] må have haft en udpræget humoristisk sans. "Sixtus" betyder nemlig "den sjette" på latin, og da man nu havde navngivet én vej som et "nummer", fortsatte man med at navngive de to sideveje, der på hver sin side fører mod øst og vest fra Sixtusvej. De kom til at hedde "Quintusvej" og "Septimusvej".

Ligesom "sixtus" betyder "den sjette", betyder "quintus" "den femte", og "Septimus" "den syvende". Og således fik tre veje i området navne med latinske numre.

[[Category:Vejnavne]]

Søren Petersvej

2015-04-30T23:12:37Z

Spisestederne: Categori

Søren Petersvej har navn efter Søren Peter Nielsen, der 1941 købte den gård, hvorfra sommerhusgrundene på Tornmarken senere blev udstykket. Gårdens navn var muligvis tidligere "Stibergaarden", men i Søren Peter Nielsens tid havde den intet navn.

Søren Peter Nielsens søn Carl Nielsen er omtalt i Årsskrift fra Egnssamlingen i Saltum 1997. Han udstykkede i 1950'erne en række sommerhusgrunde på grådens jord.

På gårdens tidligere jorder ligger nu bl.a. følgende veje:

* [[A.V. Laursensvej]]
* Søren Petersvej
* [[Brijdavej]]
* Fredeiksensvej
* Grossvej
* Hybenvej
* Jørgensensvej
* Popppelvej
* Magsvej
* Maxvej
* Vangen
* Quintusvej
* [[Sixtusvej]]
* Septimusvej
* Slåesvej
* Solbakkevej
* Svendsensvej
* [[Allé de Fidusia]]
* [[Park Alle]]
* Rigmorsvej
* Kirstinesvej
* [[Strømsvej]]
* Svendsensvej
* Sørensensvej

[[Category:Vejnavne]]

Maren Hjortelsvej

2015-04-30T23:10:47Z

Spisestederne: Categori

Maren Hjortels var gift med skudehandleren [[Svend Bondrup]].

1772-75 opførtes "[[Den Nordre Gård]]" af skudehandler Svend Bondrup og hustruen Maren Hjortels. De havde konstant to fartøjer, der handlede på Danmark og Norge. Gården var et imponerende kompleks på 5 bygninger, hvoraf stuehuset var på 51 meter. De øvrige bygninger var stald, lade, gæstestald m.v., samt maltgøreri.

Laden blev senere bolig for herredsfogeden, stuehuset blev tingsted og herredskontor, og maltgøreriet blev indrettet som arrest.

"Den nordre gård" kan man stadigvæk se i Blokhus. I dag omtales den oftest som "[[Kancelligården]]".

[[Category:Vejnavne]]

Søren Kvarupsvej

2015-04-30T23:10:13Z

Spisestederne: Categori

Søren Kvarupsvej er opkaldt efter skudehandleren Søren Laursen Kvorup. Navnet er en fejlskrivning. Korrekt navn er Søren Kvorup. Se listen over [[Skudehandlere]]

[[Category:Vejnavne]]

Ankerhusvej

2015-04-30T23:08:19Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Se Ankerhus. Category:Vejnavne"

Se [[Ankerhus]].

[[Category:Vejnavne]]

Ankerhus

2015-04-30T23:06:55Z

Spisestederne: fotos tilføjet

[[Fil:Ankerhus-paa-ankerhusvej.jpg|200px|thumb|left|Ankerhus ca. 1920]]

'''Brugerne bedes fortsætte denne artikel'''

Ankerhus har givet navn til Ankerhusvej og ligger lige bag første klitrække og er tegnet 1917 af arkitekten Sven Julius Risom (3. november 1880 i København – 24. marts 1971 i Hillerød). Han var ekstremt alsidig og arbejdede både med opmålinger, nybyggeri og byplaner. Han var i en periode arkitekt for De forenede Bryggerier (Tuborg) og har bl.a. tegnet bryggeriets markente mineralvandsaftapningsanstalt, nu Oticon, Tuborg, Strandvejen 54, Hellerup.

[[Fil:Ankerhus-ca-1955.jpg|200px|thumb|right|Ankerhus ca. 1955]]Ankerhus har (hvornår?) tjent som feriehjem for funktionærer fra fabrikkerne Rørdal, Norden og Eternitten i Aalborg.

Her kunne funktionærer fra de 3 virksomheder få tildelt 8 dage om året i sommertiden. Der blev knyttet mange gode
venskaber fra disse ophold. Huset rummede plads til 8 familier.

Fru Sørensen fra Tylstrup var bestyrer og havde 3-4 unge piger til at hjælpe til som stue- og køkkenhjælpere. Når man ankom, blev man normalt vejet for at kunne konstatere hvor meget man kunne tage på i ugens løb. Det var noget i retning af 2 kg. pr. person.

Fru Sørensen var en mester til at diske op med det helt store frokostbord hver dag og helt specielt flot om søndagen. Børnene spiste før frokostbordet, og så blev de sendt ud at lege så de voksne kunne få ro til de kulinariske nydelser.

Fru Sørensen kunne finde på de sjoveste fester. Hun havde en gammel kiste på loftet med alverdens forskellige påklædningsgenstande. Der blev i fællesskab besluttet, hvilket tema festen skulle have, og så var det op til beboerne at finde
den påklædning, som matchede med temaet som f.eks. kunne være Zeus, og så skulle hele selskabet døbes.

Midt under festen kunne fru Sørensen finde på at ankomme i stuen fuldstændig ukendelig i omklædning som en gammel heks, der søgte husly for natten.

En dag midt i ugen kunne hun f.eks. finde på at klæde personalet på som ruder, klør, spar og hjerter i både kjoler og huer.

Når børnene skulle i seng om aftenen skulle de stille på rad og række efter højde og få deres godnat pose. En gang imellem var der så en voksen på knæ som stillede i køen for godnat poser. Han kunne godt få en pose, men måtte så gå i seng med børnene. Så faldt interessen for posen.

[[Category:Historie]][[Category:Vejnavne]]

Fil:Ankerhus-ca-1955.jpg

2015-04-30T23:02:47Z

Spisestederne:

Ankerhus

2015-04-30T23:00:29Z

Spisestederne: Beretningen om feriehjemmet Ankerhus

[[Fil:Ankerhus-paa-ankerhusvej.jpg]]

Mere følger

Ankerhus ligger lige bag første klitrække og er tegnet 1917 af arkitekten Sven Julius Risom (3. november 1880 i København – 24. marts 1971 i Hillerød). Han var ekstremt alsidig og arbejdede både med opmålinger, nybyggeri og byplaner. Han var i en periode arkitekt for De forenede Bryggerier (Tuborg) og har bl.a. tegnet bryggeriets markente mineralvandsaftapningsanstalt, nu Oticon, Tuborg, Strandvejen 54, Hellerup.

[[Fil:Ankerhus-paa-ankerhusvej-fra-luften.jpg|200px|thumb|right|Ankerhus - set fra luften]]Ankerhus har (hvornår?) tjent som feriehjem for funktionærer fra fabrikkerne Rørdal, Norden og Eternitten i Aalborg.

Her kunne funktionærer fra de 3 virksomheder få tildelt 8 dage om året i sommertiden. Der blev knyttet mange gode
venskaber fra disse ophold. Huset rummede plads til 8 familier.

Fru Sørensen fra Tylstrup var bestyrer og havde 3-4 unge piger til at hjælpe til som stue- og køkkenhjælpere. Når man ankom, blev man normalt vejet for at kunne konstatere hvor meget man kunne tage på i ugens løb. Det var noget i retning af 2 kg. pr. person.

Fru Sørensen var en mester til at diske op med det helt store frokostbord hver dag og helt specielt flot om søndagen. Børnene spiste før frokostbordet, og så blev de sendt ud at lege så de voksne kunne få ro til de kulinariske nydelser.

Fru Sørensen kunne finde på de sjoveste fester. Hun havde en gammel kiste på loftet med alverdens forskellige påklædningsgenstande. Der blev i fællesskab besluttet, hvilket tema festen skulle have, og så var det op til beboerne at finde
den påklædning, som matchede med temaet som f.eks. kunne være Zeus, og så skulle hele selskabet døbes.

Midt under festen kunne fru Sørensen finde på at ankomme i stuen fuldstændig ukendelig i omklædning som en gammel heks, der søgte husly for natten.

En dag midt i ugen kunne hun f.eks. finde på at klæde personalet på som ruder, klør, spar og hjerter i både kjoler og huer.

Når børnene skulle i seng om aftenen skulle de stille på rad og række efter højde og få deres godnat pose. En gang imellem var der så en voksen på knæ som stillede i køen for godnat poser. Han kunne godt få en pose, men måtte så gå i seng med børnene. Så faldt interessen for posen.

[[Category:Historie]][[Category:Vejnavne]]

Sørensens Kiosk

2015-04-30T20:28:04Z

Spisestederne:

[[Fil:Kristian-soerensen.jpg|200px|thumb|left|Kristian Sørensen]]Forhenværende cigarhandler i Nørresundby, senere indehaver af Søensen Kiosk i Blokhus, Kristian Sørensen, blev født i 1903 og døde i juli 1975. Han byggede i 19xx? sommerhuset "Bettebo" på Skovduesvinget x? i Blokhus Klitplantage. Han blev på den stiftende generalforsamling i [[Blokhus Klitplantages Lejerforening]]den 4. februar 1946 valgt ind i foreningens første bestyrelse og beholdt denne post til 1950.

I Nørresundby kendtes han under navnet "Kræn Luemand" eller "Bette Luemand". Han var med i et utal af initiativer og var i en periode formand for Arbejderns Idræts Klub (AIK) i Nørresundby.

[[Fil:Kristian-soerensen-svoemmemesterskaber.jpg|200px|thumb|right|Kristian Sørensens overrækker præmier ved de jyske distriktsmesterskaber i svømning.]]Til højre ses Kristian Sørensen som formand foridrætsklubben overrække præmier ved de jyske distriktsmesterskaber i svømning.

[[Fil:Kristian-soerensen-cigarbutik.jpg|200px|thumb|left|Kristian Sørensens cigarbutik i Nørresundby]]Dengang drev han cigarforreting i Skrågade 7 i Nørresundby. (Billedet til venstre).

10 år senere - 1946 - var han med til den stiftende generalforsamling i Blokhus Klitplantages Lejerforening på Industricafeen i Vestergade i Nørresundby. Her blev han valgt ind i foreningens første bestyrelse, en post han beholdt til 1950.

Men i allerede i 1949 fyttede han sin folkeregisteradresse fra Nørresundby til Blokhus og købte det tidlgere posthus "[[Postgården]]" på Aalborgvej, hvor han indrettede en kiosk og senere en sommehusudlejningscentral. Snart efter begyndte han også at handle med ejendomme - først og fremmest sommerhuse.

Senere tog Kristian Sørensen ejendomsmægleruddannelse og drev i begyndelsen samtidig med kiosken i Blokhus et ejendomsmæglerkontor i Hjørring med arbejdsfelt langs hele Vendsyssels kyst.

Den populære Blokhus-ejendomsmægler fik travle år, eftersom turistlivet og salget af sommerhusgrunde ved Vesterhavet tog fart efter krigen. Han havde en sjælden evne til at finde frem til kundernes ønsker, når det gjaldt køb af sommerhus eller grund.

Krestian Sørensen faldt godt til i Blokhus og var med i alt, hvad der foregik i byen. Med sit bramfrie væsen og friske lune kunne han altid komme i snak med folk og få en diskussion om egnens problemer, som optog ham meget. Og han var ikke bange for at sige sin mening.

Han tog livlig del i organisationsarbejdet i Blokhus og var bl.a. med til at stifte Blokhus Grundejerforening, hvis første formand han blev.

I 1950 åbnede Kristian Sørensen en busrute ad stranden fra Blokhus til Løkken og til Rødhus og forsøgte sig med turistkørsel for udenlandske turister.

Han døde i juli 1975, men hans søn, John Sørensen, videreførte forretningen på Aalborgvej, som mange endnu husker som "Sørensens Kiosk". Forretningen eksisterede i 49 år - lige indtil 1998 - efter hans død i 1975 dog drevet videre af hans søn, John Sørensen, og til sidst af en sønnesøn. I dag lægger adressen lokaler til restaurant "[[Postgården|Postgaarden]]".

[[Category:Historiske Personer]] [[Category:Foreninger]] [[Category:Historie]]

Postgården

2015-04-30T20:23:54Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Postgården, restaurant, indrettet (hvornår?) i en bygning, der tidligere (hvornår?) fungerede som postgård i Blokhus. Senere har bygningen været hjemsted for Sørens..."

Postgården, restaurant, indrettet (hvornår?) i en bygning, der tidligere (hvornår?) fungerede som postgård i Blokhus.

Senere har bygningen været hjemsted for [[Sørensens Kiosk]].

[[Category:Restaurationer]][[Category:Historie]]

Peder Madsen

2015-04-30T10:54:36Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Peter Madsen er egentlig døbt Peter Christian Pedersen. Han var søn af vognmand Søren Madsen Pedersen, der havde en gård på Søren Madsens vej i Løkken. Peter Madsen..."

Peter Madsen er egentlig døbt Peter Christian Pedersen. Han var søn af vognmand Søren Madsen Pedersen, der havde en gård på Søren Madsens vej i Løkken.

Peter Madsen, købte i 1924 - efter at have haft en gård i Døbbøl i Sønderjylland - [[Kancelligaarden]] i Blokhus ([[Thomas Olesen Løkken]]s senere pensionat). Det er den bygning, der i dag (2015) rummer restauration [[Casablanca]].

Dengang blev gården drevet som landbrug med avlsbygningerne liggende bagved. Det gik på bedste beskub. Når ikke alle smågrisene blev solgt på auktion i Aalborg, blev resten smidt i Limfjorden på vejen hjem for at slippe for at fodre dem. Peter Madsen havde ingen økonomisk sans, og for at klare skærene solgte hans ud af jorden. En stor del af Blokhus by og de tætliggende sommerhuse ud ad Klitvejen er opført på Kancelligaardens jorder.

Allerede i 1927 - tre år efter, at Peter Madsen købte gården, - gik stuehuset på tvangsauktion og blev overtaget af godsejer Christian Kjellerup, Gjøl, for 8.360 kr.

Peter Madsen og hans familie flyttede ind i enden af avlsbygningen, som senere blev revet ned. Vejen der førte direkte mod avlsbygningen, hedder i dag [[Peter Madsensvej]].

Peter Madsen er far til fiskeren og maleren [[Niels Jensen]]

Casablanca

2015-04-30T10:46:40Z

Spisestederne: Oprettede siden med "Restaurant Casablanca i Blokhus er indrettet i Kancelligaarden i Blokhus (Thomas Olesen Løkkens pensionat). Det er den bygning. Oplysninger om tidligere madsteder..."