Wiki Blokhus - Brugerbidrag [da]

Månelandskab

2019-10-04T10:15:44Z

85.27.184.166: Oprettede siden med " I 2017 overtog de 148 husejere I Rødhus Strand - efter en længere strid med den hidtidige ejer - centerbygningerne i det tidligere Dansk Folkeferies Rødhus Klit Feriecen..."

I 2017 overtog de 148 husejere I Rødhus Strand - efter en længere strid med den hidtidige ejer - centerbygningerne i det tidligere Dansk Folkeferies Rødhus Klit Feriecenter med blandt andet svømmehal, solgård og boldhal - et anlæg, der stod færdigt i juli 1991. (?)

Formålet var at blive herrer i eget hus og slippe ud af de bindinger, der var i relation til blandt andet udlejning med den tidligere ejer.

Foreningen ønskede at sanere området for nogle af bygningerne på grund af manglende vedligeholdelse og for megen spild af plads. Samtidig blev der indgået et forlig, så en årelang retssag blev undgået, fortalte bestyrelsesmedlem i stedets ejerforening, Knud Erik Bendixen, dengang i NORDJYSKE.

Fra uge 43 i 2019 var der indgået en aftale med en entreprenør om nedbrydning af bygningerne fra idrætshallens facade og frem til den store arkadebygning. I følge Knud Erik Bendixen inkluderer dette også reception, omklædningsfaciliteter, squashbaner, svømmehal og stedets store arkadebygning.

I den forbindelse efterlyste bestyrelsen efterlyser hjælp fraoffentligheden.

I solgården mellem hal og svømmehal er der et kunstværk bestående af stenkunst med udsmykning af malede fabeldyr mv. I stenene er der huller med rør, og stenene er anbragt i en rende, så rindende vand fra en underjordisk tank har kunnet cirkulere. Nu ville bestyrelsen gerne vide, hvem kunstneren er:

- Dansk Folkeferie er kendt for god kunst. Blandt andet har Cobra- kunstneren Ejler Bille primo 1980'erne medvirket som konsulent på renovering af de 48 oprindelige huse og udsmykket nogle af dem med facadegrafikker, fortalte Knud Erik Bendixen, men hvem kunstneren til dette værk er, vidste man ikke. Bestyrelsen havde brugt meget tid på at undersøge, hvem der står bag vandkunsten og de mange andre billedhuggerværker, der er rundt omkring på området.

Anlægget i solgården ved svømmehallen stod færdigt i juli 1991, oplyste Knud Erik Bendixen.

- Vi ejere er meget opsatte på, at kunstværkerne skal bevares - derfor er det aftalt med entreprenøren, at de stilles i depot. Vi vil dog meget gerne vide, hvem kunstneren er - så vi kan indgå i en dialog med vedkommende eller efterkommerne om fremtidig placering og anvendelse, siger Knud Erik Bendixen.

Har man viden om, hvem kunstneren er, kan man sende en mail til kunst@rfe.nu.

Thomas Othegraven

2019-08-22T22:19:45Z

85.27.184.166:

X
Havde tysk café som 17-årig - men har nu haft 12 år på Futten
SOMMERLANDETS STJERNESKUD: Thomas Othegraven blev allerede i en ung alder kastet ud i store udfordringer
Lavloftede rum og møbler af træ præger Futtens indre.
LAVLOFTEDE RUM OG MØBLER AF TRÆ PRÆGER FUTTENS INDRE.
BLOKHUS: Badebyen Blokhus er ét af de største trækplastre i Jammerbugt Kommune, når det handler om at trække folk af huse.
Claus T. Kræmmergård og Kurt Bering (foto)
Masser af lokale og masser af turister nyder således at gå rundt i gaderne med de hvide husmure. Det kan blandt andet mærkes på Futten, hvor vi er på besøg i dette afsnit - som er det sidste - i serien ”sommerlandets stjerneskud”. På Futten har 44-årige Thomas Othegraven i de seneste 12 år haft ansvaret.

Hvad er din baggrund?
- Jeg kommer egentlig fra Aalborg, men som 16-årig rejste jeg til Tyskland, fordi min mor var død. Min far er tysker, og selv om jeg ikke kunne et ord tysk, så rejste jeg ned til ham.

Faderen havde tre caféer, men egentlig var det ikke planen, at restaurationsbranchen skulle være karrierevejen.

- Jeg startede i skole dernede, men det gik ikke så godt på grund af vanskelighederne med sproget. Jeg havde det til gengæld meget bedre, når jeg fik lov at hjælpe til på caféerne i weekenderne.

Enden på det blev, at Thomas Othegraven som 17-årig købte én af caféerne.

- Idet jeg ikke var fyldt 18 år, så kunne jeg faktisk ikke få alkoholbevilling. Så jeg fik en partner med på 10 procent - mod en aftale om, at jeg kunne overtage hans andel, når jeg fyldte 18 år.

Og faktisk gik det så godt, at Thomas Othegraven i årene efter overtog faderens to resterende caféer - men en fejlslagen ejendomsinvestering tog luften ud af det spirende tyske eventyr.

- Jeg kunne lige holde skindet på næsen. Men jeg mistede alle de penge, jeg havde sparet op, fortæller han.

Fejlinvesteringen gav lyst til luftforandring - og til at vende hjem. Og da Thomas Othegravens storebror - der var blevet hjemme i Aalborg - kort efter ringede for at fortælle om et ledigt job på spisestedet Hawet i Blokhus, så var sagen klar.

- Jeg tænkte: ”Så er det nu”. Jeg var blevet så træt af at være i Tyskland. Jeg knoklede bare løs, og jeg synes slet ikke, at jeg havde noget ud af det. Så jeg jeg tog af sted med kun min cykel og mit tøj - og forlod alt i Tyskland. Inklusiv min kæreste.

Ansættelsen på Hawet varede halvandet år, men endte i en uenighed mellem ejeren og Thomas Othegraven. Efterfølgende måtte han tage diverse småjob for at få økonomien til at hænge sammen. Men så opstod der en ny mulighed. På Futten.

Hvorfor startede du her?
- Jeg skulle egentlig være startet i køkkenet på en restaurant i Aalborg. Men samme dag, som kontrakten landede i min postkasse, kom jeg til at tale med Henrik Skaarup (advokat og daværende medejer af Futten, red) . Han spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive bestyrer på Futten, og det kunne jeg godt. Jeg havde jo prøvet at have mit eget sted før, men jeg syntes, at det kunne være en spændende udfordring. For selv om jeg jo af erfaring vidste, at man kan risikere at få nogle prygl, så er det jo også fedt at være med i en proces.

- Vi udviklede stedet, så der kom mere fokus på mad, og det begyndte at køre fornuftigt. Det førte til, at jeg gerne ville være selvstændig igen. Om det skulle være her eller et andet sted var op til ejerne (Henrik Skaarup og familien Ebdrup, red.) .

I 2014 fik Thomas Othegraven mulighed for at købe Henrik Skaarup ud af Futten. Han deler nu ejerskabet med familien Ebdrup, og sammen har parterne desuden Restaurant Salino, Oak Bar (tidl. Café Laden) og Strandingskroen, der alle ligger i Blokhus.

Hvorfor kommer gæsterne?
- Futten er jo et gammelt sted, som jeg ikke har opbygget. Mange gæster er også kommet her for 50-60 år siden, hvor der var diskotek her. Så på den måde er der mange, der kommer på grund af den nostalgi, der er her.

- Men derudover så er det jo også vestkystens ældste skænkestue, som har en historie, der rækker tilbage til 1761. Så det er et autentisk sted.

- Og så har vi jo også i de seneste år gjort stedet til en restaurant, og det kan forhåbentlig også trække folk til.

Din sjoveste oplevelse her?
- Der sker jo både noget sjovt og også noget negativt hver eneste dag. Men jeg kan huske, at der kom en dame ind en dag, da jeg lige var startet her. Hun kiggede hen over solbrillerne og spurgte, om hun kunne få en ”Dry Martini”.

Thomas Othegraven kunne ikke levere en martini, så den kvindelige gæst bestilte i stedet en gin & tonic. Men der var noget ved gæsten, der virkede bekendt, syntes han.

- Jeg er god til ansigter, men jeg kan simpelthen ikke huske navne. Så jeg spurgte

hende: ”Kender vi ikke hinanden?”

Det mente kvinden ikke umiddelbart, men da Thomas Othegraven lidt senere serverede drinken for hende, gik det op for ham: Kvinden var sangerinden Gitte Hænning.

- Jeg kendte hende jo rigtigt godt fra mine år i Tyskland, så det endte med, at vi fik en lang snak. Og faktisk blev det sådan, at jeg vaskede dyner for hende, mens hun var i Blokhus, siger Thomas Othegraven med et stort smil.

Din værste oplevelse her?
- Jeg kan huske en påske, hvor der sad en gruppe fulde mennesker på cirka 10 personer, som råbte og skreg på vores terrasse. På et tidspunkt bad jeg dem om at dæmpe sig, men de blev ved. Så bad jeg dem igen om at dæmpe sig - og denne gang lidt mere kontant. Det fik én af dem til at rejse sig op for at spørge, om han skulle smadre mig. Han blev vældig aggressiv, husker Thomas Othegraven.

Konflikten blev heldigvis ikke yderligere optrappet, og lidt senere blev selskabet opløst. Men et halvt år senere - ved en julefrokost - mødte han igen den pågældende, som denne gang var i selskab med sin kone.

- Konen spurgte mig om, hvad jeg arbejdede med, og jeg forklarede, at jeg var på Futten. ”Dér plejer vi at komme hvert år til påske”, fortalte hun. ”Det ved jeg godt. Din mand truede mig med tæsk i påsken”.

Ifølge Thomas Othegraven blev parret pinligt berørt over episoden, som den mandlige part ikke kunne huske noget af.

- Men han undskyldte meget, og det endte faktisk med at vi havde en lang snak, der varede det meste af natten. Og et eller andet sted viser det jo, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Hvor længe vil du fortsætte?
- Jeg er klar til at køre på, så længe det kan lade sig gøre. Men omvendt er det rent fysisk en hård branche at være i. Man er meget på, og om sommeren har man som regel mellem 12 og 14 timer hver dag.

Bedste tip til sommertur?
- Mit bedste tip til et sommerbesøg et andet sted i Jammerbugt Kommune ville nok være en gåtur langs Blokhus Strand. Det er en lækker og dejlig bred strand med masser af frisk luft. En lignende strand findes ikke ret mange andre steder i verden. Jeg synes, det er befriende at gå på Blokhus Strand, fastslår Thomas Othegraven.

Thomas Othegraven

2019-08-22T22:19:16Z

85.27.184.166: Oprettede siden med "X"

Lanternen

2019-08-20T20:01:08Z

85.27.184.166:

Værtshuset "Lanternen" er skabt af [[Gunnar Nielsen]] i 1971.

Den 7. maj 1971 erhvervede Gunnar Nielsen sig bygningen på Aalborgvej 4. Han ønskede at skabe et mødested for de lokale og turister, hvor der kunne hygges og holdes informationsmøder. Den maritime dekoration, som man i dag ser på Lanternen, stammer fra Gunnar Nielsens tid som vært: ting som er fundet på stranden eller som Gunnar har fået foræret fra de lokale fiskere.

Dengang var lokalerne ikke så store som de er idag, men der var i stedet en meget stor og smuk gårdhave med beplantning som strålede i et farvevæld af blomster om sommeren. I midten var en lille springvand, som børnene elskede at kigge på. Først senere blev der lavet en stor tilbygning til Lanternen, så der kunne afholdes større arrangementer.

Efter 27 år valgte Gunner Nielsen at trække sig, og Lanternen har siden da haft lidt skiftende ejere som har forsøgt at holde den gode kurs for den lokale krostue.

I 2010 gik det igen ned af bakke for den daværende ejer, og det var svært at holde dampen oppe i den lokale krostue. På samme tid blev det besluttet, at den gamle strandkiosk ved Blokhus Strand skulle gennemgå en større ombygning. I den forbindelse var forpagter [[Michael Krause]] ikke i tvivl om at der nu skulle ske noget nyt, og heldigvis faldt hans hjerte for Blokhus' lokale krostue - Lanternen.

Michael Krause kendte Lanternen helt tilbage fra Gunner Nielsens tid, og han ønskede at genskabe den stemning, der var i krostuen og i den gamle gårdhave.

Lanteren er i dag fast mødested for den selskabelige forening "[[Blokhus Venner]]", og hver mandag i turistsæsonen holder Michael Krause infomationsmøde på tysk for tyske turister.

Foreningen Blokhus Venner blev stiftet i 1985 og hed i begyndelsen Lanternens Venner, men skiftede navn efter 2 år.

Foreningen arrangerede fester og duespil hver søndag og afholdt generalforsamling hvert år påskedag. Påskedag 2019 - 21. april - besluttede et flertal på 71 ud af 85 stemmer at nedlægge foreningen. Sidste arrangement bliver duespillet søndag den 28. april 2019.

Foreningernes egenkapital var på det tidspunkt godt 45.000 kr. Størstedelen af pengene blev brugt til en stor fest for medlemmerne, og resten gik til Egnssamlingen i Saltum.

I løbet af sommeren 2019 besluttede forpagtere Michael Krause at afslutte sin karriere i Lanternen og gå på pension.

Michael Krauses sidste dag bliver 21. august 2019. Herefter holdes der lukket indtil ejeren John Andersen finder en efterfølger.

Kaas Briketfabrik

2018-10-18T23:43:34Z

85.27.184.166:

[[Fil:briketfabrik1.jpg]]

[[Fil:briketfabrik1.jpg|200px|thumb|left|Kaos Briketfabrik - Historisk]]

Kaas Briketfabrik blev opført i 1925 i Lundergårds Mose. Ib Nyeboe fik den idé at fremstille hårdt pressede briketter, som var mere rentable at transportere over større afstande. Grunden til statens interesse i Nyeboes idé kan være, at man så potentialet i at få udnyttet de danske mosers energireserver og begrænse importen af kul.

[[Fil:briketfabrik2.jpg|200px|thumb|left|Kaos Briketfabrik - Historisk]]

Det blev dog et dyrt eksperiment, som resulterede i, at Nyeboe gik konkurs i 1931. Staten indskød ny kapital og ansatte den tidligere driftsingeniør, Johannes Jørgensen, som direktør. 1. juni 1933 skete en voldsom eksplosionsulykke på briketfabrikken, hvor to mand omkom.
Den 1. november 1933 stod en top moderne briketfabrik med den sidste nye teknik færdig. Efter en famlende start med underskud, opnåede man omsider en effektiv driftsmetode.

Da produktionen var på sit højeste under 2. Verdenskrig, beskæftigede fabrikken over 600 personer.

I april 1966 blev briketfabrikken lukket, grundet overgang til andre brændselsformer og mangel på mosejord. Briketfabrikken fremstår i dag forladt og forfalden.

For at bevare det fantastiske kulturmiljø er der bl.a. planer om levendegørelse af de gamle værksteder samt musik, udstillinger og en cafe.

'''Men 18. oktober 2018 gav Moselauget op.'''

Når en ruin skal gøres sikker at færdes i, koster det adskillige millioner kroner. Og dem kunne Moselauget ikke skaffe.

"- Efter mange års arbejde ved vi, at fonde ikke står klar til at støtte sådan et projekt. Derfor har styregruppen erkendt, at løbet er kørt og besluttet at nedlægge sig selv. Vi beklager, at det ikke lykkedes for os at skabe nyt liv i bygningerne og bevare dette værdifulde kulturmiljø for eftertiden," sagde formanden for Moselauget, Leo Kristensen 19. oktober 2018 til NORDJYSKE.

Styregruppen har i 10 år arbejdet med mange forskellige ideer og modeller for en redning af det markante anlæg. En af de oplagte muligheder har været at bruge stedet til et "Energiens Hus" ... også for alternative energiformer. Men det har ikke været muligt at skaffe brugere til stedet.

En anden model har været at få stedet nødtørftigt restaureret, så det kunne bruges mere bredt til kulturelle aktiviteter, værksteder, fødevaremarked osv. Igen kneb det med at skaffe brugere, som ville binde sig til at bruge stedet.

Styregruppens sidste forsøg var muligheden for at sikre stedet som en tilgængelig ruin for offentligheden, et sted hvor medlemmer af Moselauget kunne vise rundt og fortælle stedets enestående historie. Men en sikring mod farlige stoffer som asbest og olieforurening, huller i jorden og løsdele, der kan falde ned, ville koste adskillige millioner.

Og det er midler, som styregruppen ikke ser nogen mulighed for at skaffe.

"- Men hvis der findes nogen med en forkærlighed for Kaas Briketfabrik og med mange midler, der brænder i lommen, så må de selvfølgelig gerne henvende sig," sigger formanden til NORDJYSKE.

Mulighed for guide ture:
kontakt Leo Kristensen tlf. 98245677
el. Poul Iversen tlf. 98245447

Flora (Plantevækst)

2017-05-01T08:52:06Z

85.27.184.166: /* Grønsværklit. */

<center>
== Vilde blomster i Rødhus Klit ==
<TABLE width="600" border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" bgcolor=#ececec>
<TR>

<TD valign=top>Anne Marie Steffensen, Gl. Jacobsvej 11, Rødhus, som er professionel botaniker, har for Foreningen 'Rødhus Klit' udarbejdet denne oversigt over floraen i Rødhus Klit. Der er nye blomstrende arter fra tidligt forår til ind i september.

Vi har fået lov til at gengive oversigten her, og håber på, at andre brugere af WikiBlokhus vil påbegynde oversigter over træer og dyr fra området.

I teksten nedenfor er nævnt nogle typiske blomsterplanter fra hver naturtype. Alle billeder er Anne Marie Steffensens egne (amatør-)foto, optaget i Rødhus Klit.

</td></tr></table>

<TABLE width="600" border="1" cellspacing="0" cellpadding="5" bgcolor=#ececec>
<TR>

<TD valign=top>

Naturen i Rødhus Klit rummer stadigvæk en mosaik af de naturtyper, der var i området før der blev lavet sommerhuse, plantet træer, drænet m.m. Der kan skelnes mellem tre naturtyper :

* 1. Den hvide klit
* 2. Grønsværklit
* 3. Klithede og hedemose

Denne naturtype dannes af sammenblæst sand fra forstranden. Det er næringsrigt, men kun få arter kan klare det flyvende sand og vinden/udtørringen.
Typiske er :
</TD>

</TR>

<TR>
</table>

== Den hvide klit. ==
<TABLE width="600" border="1" cellspacing="0" cellpadding="5">
<TR>

<TD valign=top>

Denne naturtype dannes af sammenblæst sand fra forstranden. Det er næringsrigt, men kun få arter kan klare det flyvende sand og vinden/udtørringen.
Typiske er :
</TD>

<TD valign=top>

</TD>
</TR>

<TR>


<TD valign=top>

'''Sand-hjælme''' 

Hjælmes latinske navn, Ammophila arenaria, betyder "sandelskeren". Dette græs er den bedste sandbinder, der findes. Derfor bliver den plantet i nydannede klitter og i vindbrud i gamle klitter for at dæmpe sandflugten. Hjælmes underjordiske dele kan blive op til 10 - 15 meter. Så de hvide klitter er gennemvævet af plantens skud og rødder.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Hjelme_w230.jpg|230px|thumb|right|Sand-hjælme. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]
</TD>
</TR>

<TR>

<TD valign=top>

'''Klitrose''' 

Klittens oprindelige rose hos os. De meterlange rødder gør, at den kan klare de barske, tørre forhold i den hvide klit, og de tornede stængler gav god beskyttelse mod græssende får. Blomsterne er sart gulhvide og ses i begyndelsen af juni. Senere på sommeren bærer den sorte hyben, der giver en fin kryddersnaps.

Hjælmes latinske navn, Ammophila arenaria, betyder "sandelskeren". Dette græs er den bedste sandbinder, der findes. Derfor bliver den plantet i nydannede klitter og i vindbrud i gamle klitter for at dæmpe sandflugten. Hjælmes underjordiske dele kan blive op til 10 - 15 meter. Så de hvide klitter er gennemvævet af plantens skud og rødder.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Klitrose_w230.jpg|230px|thumb|right|Klitrose. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>

<TD valign=top>


'''Rynket rose'''

Egentlig Kamsjatka-rose. Den er indført/udplantet i klitområder, da dens enorme rodnet dæmper sandflugten. Den breder sig voldsomt på andre planters bekostning - og betegnes derfor som invasiv.

</TD>

<TD valign=top>
(Foto mangler)

</TD>
</TR>

</TABLE>

== Grønsværklit. ==

<TABLE width="600" border="1" cellspacing="0" cellpadding="5">
<TR>

<TD valign=top>

Denne naturtype ligger typisk bag den hvide klit, og den er kystlandets mest artsrige, da sandet endnu ikke er helt udvasket for næringsstoffer. Grønsværklitten vokser dog let til i høje græsser, hvis den ikke afgræsses af dyr eller ved høslæt. Derfor findes de fleste blomsterarter ofte langs veje og stier, hvor planterne holdes nede af slid eller kantslåning

</TD>

<TD valign=top>

</TD>
</TR>

<TR>


<TD valign=top>

'''Almindelig mælkeurt'''

Blomsterne er særpræget bygget og varierer meget i farverne blå, hvid og lilla.
</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Almindelig maelkeurt w230.jpg|230px|thumb|right|Almindelig mælkeurt. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]
</TD>
</TR>

<TR>

<TD valign=top>

'''Nikkende Kobjælde'''

Planten er en af de sjældneste og kønneste arter i området. Nyd den, men pluk den ikke !.
</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Nikkende Kobjaelde w230.jpg|230px|thumb|right|Nikkende Kobjælde. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]
</TD>
</TR>

<TR>

<TD valign=top>

'''Kattefod'''

En sjælden set art, da den er ganske uanselig. Den findes på klippede vejkanter og gamle afgræssede marker.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Kattefod_w230.jpg|230px|thumb|right|Kattefod. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>

<TD valign=top>


''Rødfrugtet sandmælkebøtte'''

En sjælden mælkebøtteart. Den kan let kendes på de murstenrøde frø, når de gule blomster er blevet til de hvide frøstande.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Roedfrugtet_sandmaelkeboette_w230.jpg|230px|thumb|right|Rødfrugtet sandmælkebøtte. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<TD valign=top>

''' Læge-ærenpris'''

Læge-ærenpris var før i tiden en kendt lægeplante mod "alverdens sår og skab".

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Laege-aerenpris_w230.jpg|230px|thumb|right|Læge-ærenpris. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>

<TD valign=top>

''' Gul snerre'''

Blomsten dufter fantastisk, og den kan bruges til kryddersnaps. I førkristen tid blev den lagt i barselssengen for at lette fødslen. Det blev anset som en hedensk skik, så i 753 nedlagde paven forbud mod denne brug af planten. Da skikken fortsatte, blev forbuddet hævet, og det blev så fortalt, at jomfru Maria havde brugt planten i krybben med jesusbarnet. Derfor hedder den ofte "Jomfru Marias sengehalm". Sådan kunne kirken tilpasse sig folkedybet.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Gul_snerre_w230.jpg|230px|thumb|right|Gul snerre. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Blåklokke'''

Blåklokke blomstrer samtidig med Gul snerre, og de klæder hinanden. Prøv at holde en Blåklokke tæt på en myretue og se, hvad der sker med farven (- noget med syre og base, hvis du husker din kemi-lærdom)

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Blaaklokke_w230.jpg|230px|thumb|right|Blåklokke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>

<tr>
<TD valign=top>

'''Blåmunke'''

Umiddelbart ligner den ikke Blåklokke, selv om de hører til samme familie. Hvis man ser godt efter, bemærker man, at det blå blomsterhoved er sammensat af over 75 "blåklokker" med fine smalle, blå kronblade. Blomsterne springer ikke ud samtidig, så derfor blomstrer Blåmunke længe.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Blaamunke_w230.jpg|230px|thumb|right|Blåmunke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Smalbladet timian'''

Denne lille, lavtvoksende urt finder i dag plads ved grusvejens rabat - både ved kanten og i midten. Hvis trafikkens slid ( og evt. klipning ) holder plantevæksten nede, har man denne fine krydderiplante ved vej og sti.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Smalbladet timian_w230.jpg|230px|thumb|right|Smalbladet timian. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Almindelig røllike'''

En fin krydderurt, både som grønt drys på maden og til snaps. Planten har mange medicinske egenskaber, bl.a. sårhelende. Tidligere blev Røllike også brugt til at fremme kreaturernes sundhed.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Almindelig roellike_w230.jpg|230px|thumb|right|Almindelig røllike. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Gederams'''

Denne smukke plante kommer altid, når der er letopløselig kvælstof til stede, f.eks. døde trærødder omsættes.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Gederams_w230.jpg|230px|thumb|right|Gederams. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>

</TABLE>

== Klithede og hedemose ==

<TABLE width="600" border="1" cellspacing="0" cellpadding="5">
<TR>

<TD valign=top>

Den mest udbredte naturtype i Rødhus Klit. Plantevæksten er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, da regnen har fjernet det meste. Klitheden kendes på dværgbuskene - mest Hedelyng og Revling. I nutiden breder græsserne sig voldsomt, dels fordi kvælstof tilføres med regnen, dels fordi græsning er hørt op. I lave, fugtige områder findes hedemoser, hvor dræning (grøfter) ikke har fjernet den.

</TD>

<TD valign=top>

</TD>
</TR>

<TR>

<TD valign=top>

'''Klokkelyng'''

Denne dværgbusk gror i de fugtige lavninger i klitheden og de større, fugtige områder, hedemosen..

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Klokkelyng_w230.jpg|230px|thumb|right|Klokkelyng. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>

<TD valign=top>

'''Mosebølle'''

Også denne dværgbusk gror i hedemosen. Den bliver ofte plukket for at være blåbær. Mosebøllens bær er hvide indeni til forskel fra blåbærrene. De smager heller ikke så godt, men de findes i Rødhus.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Moseboelle_w230.jpg|230px|thumb|right|Mosebølle. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Mose-pors'''

En god grund til at gå i hedemosen er denne plante - af nogle vurderet som den bedste snapse-urt. Nogle foretrækker snaps på blomsterne, andre foretrækker bladene (koglerne kan også anvendes).

</TD>

<TD valign=top>
(billede mangler)

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Gråris'''

En lille pileart, der findes i klithedens fugtige lavninger. Dens hvide uld med frøene kan flyve langt omkring. Når den blomstrer (m."gæslinger") om foråret, begynder honningbiernes travle sæson. På Gråris kan man finde "Skagens rose". Det er en grøn, rosenlignende udvækst, der dannes, når galmyggen lægger æg i Grårisens bark.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Graaris_w230.jpg|230px|thumb|right|Gråris. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Katteskæg'''

En af den næringsfattige sandjords specielle græsarter. Det er et sejt og stridt græs, der bedst kendes på akset. Når det krummes lidt, ligner det korte katteknurhår. Da græs til hø blev slået med le, sagde man : "... katteskæg og hård eng - der skal man kende en karl fra en dreng."

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Katteskaeg_w230.jpg|230px|thumb|right|Katteskæg. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Bjergrørhvene'''

(tekst mangler)

</TD>

<TD valign=top>

[[Fil:AW_Bjergroerhvene_w230.jpg|230px|thumb|right|Bjergrørhvene. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]
</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Bølget bunke'''

(Tekst mangler)

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Boelget_bunke_w230.jpg|230px|thumb|right|Bølget bunke. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Lav skorsoner'''

En typisk hedeplante, der blomstrer tidligt. Som mælkebøtten har Lav skorsoner hvid, klæbrig mælkesaft i blade og stængel. Alle andre gule kurveblomstplanter har ingen mælkesaft.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Lav_skorsoner_w230.jpg|230px|thumb|right|Lav skorsoner. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Tormentil'''

Denne smukke blomst hører til rosen-familien. Til forskel fra andre roser har den kun 4 gule kronblade. De 4 kronblade er ellers forbeholdt Korsblomstfamilien, f.eks. Raps og Sennep. Tormentil vokser både tørt og fugtigt i heden og på ugødede vejkanter. Den (latin: potentilla erecta) kaldes også "rosenrod", fordi dens rodknolde giver snapsen en stærk orangerød farve - og en bitter smag. Hvis du graver rodknolde op, bør du efterlade nogle rodknolde i hullet, så planten ikke udryddes af snapse-elskere.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Tormentil_w230.jpg|230px|thumb|right|Tormentil. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Torskemund'''

En smuk blomst med en opsvulmet læbe, der skal ligne en torskekæbe. Den er meget almindelig i Rødhus - både i vejkanter og på gamle marker.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Torskemund_w230.jpg|230px|thumb|right|Torskemund. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Vandnavle'''

P.gr.a. dræning er der ikke mange, rigtig våde områder tilbage ud over grøfterne. Der kan dog findes pletter med f.eks. Vandnavle. Det er en uanselig plante med helt runde blade, hvor stænglen er fæstet midt i bladet ( i "navlen" ?). På billedet vokser planten sammen med tørvemos (sphagnum).

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Vandnavle_w230.jpg|230px|thumb|right|Vandnavle. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Plettet gøgeurt'''

Denne flotte plante er ret udbredt i Rødhus, men er ikke almindelig i Danmark i øvrigt. Den vokser i fugtige enge og hedemoser. Hvor hedemosen er gennemgravet af drængrøfter er denne gøgeurt "kravlet" ned i grøften. Det ser vi ofte i vejgrøfterne. Planten er meget variabel i udseende og kan bedst kendes fra andre orkide-arter på, at den først blomstrer midt i juli. Som alle orkide-arter er den fredet, så pluk den ikke..

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Plettet_goegeurt_w230.jpg|230px|thumb|right|Plettet gøgeurt. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

<tr>
<TD valign=top>

'''Bakkegøgelilje'''

Trods navnet hører den til orkidefamilien. Den dufter fantastisk - især om aftenen - for at tiltrække natsværmere. Disse kan med deres lange snabel nå ned til honningen i blomstens lange snabel. Til gengæld for honning får natsværmeren klistret blomstens støvkøller på øjnene. Ved besøg i næste blomst sættes støvkøllerne på støvfanget, når natsværmerne presser hovedet ned, så snabelen kan nå mere honning.

</TD>

<TD valign=top>
[[Fil:AW_Bakkeoegelilje_w230.jpg|230px|thumb|right|Bakkegøgelilje. Foto: Anne Marie Steffensen, Rødhus]]

</TD>
</TR>

</TABLE>

[[Category:Natur]][[Category:Flora]]

Sangen om Blokhushvalen

2017-04-08T16:46:04Z

85.27.184.166:

'''Sangen om Blokhushvalen'''
''Tekst: Farmor og Sebastian''

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Det er ikke Valborg
for det var en dejlig dreng
han er en stor steg
Hvor mon han skulle på sin vej?

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den komme helt op til Blokhus
vejen den var mega lang
den blev skåret op med kniv
det er slut med det lange liv

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den må ikke blive glemt
det tog folk slet ikke let
for den skal blive meget kendt
så skal der samles ind

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Pengene de skal vælte ind
for at redde hvalens skind
nu skal pladsen gerne findes
så vil hvalen blot kan mindes

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

''25.02.2016 Tekst: Farmor og Sebastian''.

Sangeren og musikeren Sebastians Farmor og Farfar er Ellen og Erik Brygmann.
De bor - ligesom Sebastian - i Aalborg og har sommerhus i Løkken.
Ellen Brygmann har skrevet sangen sammen med sit barnebarn.
Erik Brygmann uropførte sangen ved åbningen af [[Påskefestivalen]] 2017 på [[Torvet]] i Blokhus, da Borgmester [[Mogens Gade]] hlodt indvielsestalen til Hvaludstillingen.

Sangen om Blokhushvalen

2017-04-08T16:39:39Z

85.27.184.166:

'''Sangen om Blokhushvalen'''
''Tekst: Farmor og Sebastian''

<nowiki>Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Det er ikke Valborg
for det var en dejlig dreng
han er en stor steg
Hvor mon han skulle på sin vej?

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den komme helt op til Blokhus
vejen den var mega lang
den blev skåret op med kniv
det er slut med det lange liv

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den må ikke blive glemt
det tog folk slet ikke let
for den skal blive meget kendt
så skal der samles ind

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Pengene de skal vælte ind
for at redde hvalens skind
nu skal pladsen gerne findes
så vil hvalen blot kan mindes

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

</nowiki>
''25.02.2016 Tekst: Farmor og Sebastian''.

Sangeren og musikeren Sebastians Farmor og Farfar er Ellen og Erik Brygmann.
De bor - ligesom Sebastian - i Aalborg og har sommerhus i Løkken.
Ellen Brygmann har skrevet sangen sammen med sit barnebarn.
Erik Brygmann uropførte sangen ved åbningen af [[Påskefestivalen]] 2017 på [[Torvet]] i Blokhus, da Borgmester [[Mogens Gade]] hlodt indvielsestalen til Hvaludstillingen.

Sangen om Blokhushvalen

2017-04-08T16:38:33Z

85.27.184.166:

'''Sangen om Blokhushvalen'''
''Tekst: Farmor og Sebastian''

Har du set den, Blokhus hvalen

den er stor, men ikke oval

den kom rullende op på stranden

den fik mange mennesker frem

Det er ikke Valborg
for det var en dejlig dreng
han er en stor steg
Hvor mon han skulle på sin vej?

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den komme helt op til Blokhus
vejen den var mega lang
den blev skåret op med kniv
det er slut med det lange liv

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Den må ikke blive glemt
det tog folk slet ikke let
for den skal blive meget kendt
så skal der samles ind

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

Pengene de skal vælte ind
for at redde hvalens skind
nu skal pladsen gerne findes
så vil hvalen blot kan mindes

Har du set den, Blokhus hvalen
den er stor, men ikke oval
den kom rullende op på stranden
den fik mange mennesker frem

''25.02.2016 Tekst: Farmor og Sebastian''.

Sangeren og musikeren Sebastians Farmor og Farfar er Ellen og Erik Brygmann.
De bor - ligesom Sebastian - i Aalborg og har sommerhus i Løkken.
Ellen Brygmann har skrevet sangen sammen med sit barnebarn.
Erik Brygmann uropførte sangen ved åbningen af [[Påskefestivalen]] 2017 på [[Torvet]] i Blokhus, da Borgmester [[Mogens Gade]] hlodt indvielsestalen til Hvaludstillingen.

Sangen om Blokhushvalen

2017-04-08T16:37:42Z

85.27.184.166: Oprettede siden med "'''Sangen om Blokhushvalen''' ''Tekst: Farmor og Sebastian'' Har du set den, Blokhus hvalen den er stor, men ikke oval den kom rullende op på stranden den fik mange mennes..."

Blokhushvalen

2017-04-08T16:28:54Z

85.27.184.166: Oprettede siden med "Se også Sangen om Blokhushvalen."

Se også [[Sangen om Blokhushvalen]].