Wiki Blokhus - Brugerbidrag [da]

Per Iversen

2016-10-11T22:39:03Z

77.68.155.66:

[[Fil:Per-Iversen-selvportræt.jpg|thumb|400px|left]]Per Iversen (1917-1989), maler

Per Oluf Frederik Woldsgaar-Iversen blev født den 13. december 1917 i Luxor i Egypten. Pers bedstefar (morfar) var hollænder, blev på et tidspunkt angrebet af tuberkulose og søgte derfor til Egypten, hvor han traf en koptisk pige. En datter af parret (Pers mor) giftede sig med en dansk styrmand fra Lolland. Da Per Iversen var ca. 9 år gammel, blev hans forældre skilt, og han rejste med sin mor til Danmark, hvor hans ældre bror allerede gik på kostskole.

Per Iversen begyndte at studere jura, men gik hurtigt fra studiet og kom i lære i Arnold Busks Forlags Boghandel, hvor han for en tid forflyttet til Oslo i Norge.

Han havde ikke interesseret sig specielt for malerkunst førend en yngre britisk maler kom til at bo som rekonvalecent i hans hjem i ½ år. Han var da 15 år, og gik stadig i skole. Senere blev han grebet af van Goghs skæbne og efter et par år i boghandel og på forlag i Oslo, hvor han brugte frokostpausen til at gå på Nasjonalgalleriet.

I 1938 blev han elev hos maleren Axel P. Jensen i Virum, og efterhånden søn i huset. Foråret 1939 drog han til Sydfrankrig og slog sig ned hos ovennævnte britiske maler, der havde oprettet et malerskole lige udenfor flådehavnen i Toulon. Krigsudbruddet tvang ham hjem til Danmark.
Han havde da ikke noget sted at bo, så familien Axel P. Jensen tilbød, at han kunne bos hos dem, indtil han fandt noget andet. Det blev til så nært et venskab med både maleren, hans hustru og sønnen Niels, at Per Iversen blev boende der en stor del af tiden indtil 1973.

Efter krigen blev han optaget på Kunstakademiet. Efter et par år hos professorerne Kræsten Iversen og Vilh. Lundstrøm endte han på fresco-skolen (den højere skole) hos Elof Risebye, hvor han sluttede af med at få tildelt Gerda Iversens legat. Dette benyttede han til en Spaniensrejse, hvorunder han prøvede at arbejde med tempera/gouache, en teknik noget beslægtet med fresco og som han fandt egnet til at få lys i sine billeder end den noget tungere oliefarve.

I 1953 blev han medlem af sammenslutningen ”Vinterudstillingen” der udstillede på Charlottenborg. Som sine udstillingskammerater var en han naturalist og malede helst ude ”i marken”, mest i Vendsyssel, samme sted hvor Axel P. Jensen boede.

Han var blevet fortrolig med den lyse kolorit ved Vesterhavet, med den høje luft, hvor man ikke behøver at trække vejret dybt, det gør blæsten for én, og hvor klitterne og den høje skrænt ”Lien” trækker sine levende rytmiske linjer mod den vandblegede luft.

[[Fil:Per-iversen-maleri2.jpg|thumb|400px|left]][[Fil:Per-iversen-akvarel3.jpg|thumb|400px|left]]Hans billeder var stilfærdige, behersket i farven, selvom han ville have, at de skule vise, hvad tid på dagen og året de var malet, for det lyset heroppe, der maler landskabet, sagde han.

I 1958 kom der en ny hjælper hos familien Axel P. Jensen i Virum. Det var den 26-årige Anna fra Rubjerg sogn i Vendsyssel. Anna kunne kun være i Virum i vintersæsonen, da hun skulle hjælpe med høsten om sommeren på sine forældres gård. Det gjorde ikke familien noget, for om sommeren flyttede de til Pirupshvarre, hvor de havde en ung pige.

Anna rejste så hver vinter til Virum og blev efterhånden også en fast del af familien.

I januar 1965 blev Anna af familiemæssige grunde nødt til at købe sine forældres gård. Allerede i september blev det dog muligt for hende at sælge den videre til hendes broder.

24. september 1965 giftede Anna og Per Iversen sig med hinanden. Anna fik som bryllupsgave af familien Axel P. Jensen en rejse til Holland for begge ægtefæller.

[[Fil:Per-iversens-hus-byggetegnig.jpg|thumb|400px|left]]I 1964 var Per Iversen begyndt at lave skitser til det gule murstenshus på den smukke eng i [[Pirupshvarre]]. Det stod færdigt i 1967, og Anna og Per flyttede ind med deres ældste Jon. Senere fik de datteren Eva.

[[Fil:Pirupshvarrevej84-udsigt-panorama.jpg|thumb|900px|left]]

Fra nordvinduet i stuen var der den enestående udsigt til [[Pirupshvarregården]], [[Strandfogedgåden]] og [[Lien]], med [[Aksel P. Jensen]]s røde hus på kanten - en udsigt, Per havde foreviget i sine mange malerier.

Anna og Per Iversen tog dog fortsat til Virum om Vinteren, hvor de plejede Axel P. Jensen til hans død i juni 1972.

Fra den 11. august 1973 fik de fast bopæl i Pirupshvarre hele året.

Hvad mange nok ikke vidste var, at Per var en usædvanlig sprogbegavelse. Han talte flydende engelsk og fransk og ret godt hollandsk, tysk og italiensk.

Per Iversen døde den 30. juli 1989 og ligger begravet sammen med sin Anna på Råbjerg Kirkegård.
Ægteparret Elisabeth og Allan Roos købte 2004 hueset i Pirupshvarre af Per Iversens enke, Anna og moderniserede dets indre, og gav det en ny facadebehandling. Indtil da havde huset stået uændret siden Per Ivesen døde i 1989.

[[Fil:Per-iversens-hus-2004-2016.gif|thumb|900px|left]]

[[Category:Kunstnere]]

Per Iversen

2016-10-11T22:38:07Z

77.68.155.66:

[[Fil:Per-Iversen-selvportræt.jpg|thumb|400px|left]]Per Iversen (1917-1989), maler

Per Oluf Frederik Woldsgaar-Iversen blev født den 13. december 1917 i Luxor i Egypten. Pers bedstefar (morfar) var hollænder, blev på et tidspunkt angrebet af tuberkulose og søgte derfor til Egypten, hvor han traf en koptisk pige. En datter af parret (Pers mor) giftede sig med en dansk styrmand fra Lolland. Da Per Iversen var ca. 9 år gammel, blev hans forældre skilt, og han rejste med sin mor til Danmark, hvor hans ældre bror allerede gik på kostskole.

Per Iversen begyndte at studere jura, men gik hurtigt fra studiet og kom i lære i Arnold Busks Forlags Boghandel, hvor han for en tid forflyttet til Oslo i Norge.

Han havde ikke interesseret sig specielt for malerkunst førend en yngre britisk maler kom til at bo som rekonvalecent i hans hjem i ½ år. Han var da 15 år, og gik stadig i skole. Senere blev han grebet af van Goghs skæbne og efter et par år i boghandel og på forlag i Oslo, hvor han brugte frokostpausen til at gå på Nasjonalgalleriet.

I 1938 blev han elev hos maleren Axel P. Jensen i Virum, og efterhånden søn i huset. Foråret 1939 drog han til Sydfrankrig og slog sig ned hos ovennævnte britiske maler, der havde oprettet et malerskole lige udenfor flådehavnen i Toulon. Krigsudbruddet tvang ham hjem til Danmark.
Han havde da ikke noget sted at bo, så familien Axel P. Jensen tilbød, at han kunne bos hos dem, indtil han fandt noget andet. Det blev til så nært et venskab med både maleren, hans hustru og sønnen Niels, at Per Iversen blev boende der en stor del af tiden indtil 1973.

Efter krigen blev han optaget på Kunstakademiet. Efter et par år hos professorerne Kræsten Iversen og Vilh. Lundstrøm endte han på fresco-skolen (den højere skole) hos Elof Risebye, hvor han sluttede af med at få tildelt Gerda Iversens legat. Dette benyttede han til en Spaniensrejse, hvorunder han prøvede at arbejde med tempera/gouache, en teknik noget beslægtet med fresco og som han fandt egnet til at få lys i sine billeder end den noget tungere oliefarve.

I 1953 blev han medlem af sammenslutningen ”Vinterudstillingen” der udstillede på Charlottenborg. Som sine udstillingskammerater var en han naturalist og malede helst ude ”i marken”, mest i Vendsyssel, samme sted hvor Axel P. Jensen boede.

Han var blevet fortrolig med den lyse kolorit ved Vesterhavet, med den høje luft, hvor man ikke behøver at trække vejret dybt, det gør blæsten for én, og hvor klitterne og den høje skrænt ”Lien” trækker sine levende rytmiske linjer mod den vandblegede luft.

[[Fil:Per-iversen-maleri2.jpg|thumb|400px|left]][[Fil:Per-iversen-akvarel3.jpg|thumb|400px|left]]Hans billeder var stilfærdige, behersket i farven, selvom han ville have, at de skule vise, hvad tid på dagen og året de var malet, for det lyset heroppe, der maler landskabet, sagde han.

I 1958 kom der en ny hjælper hos familien Axel P. Jensen i Virum. Det var den 26-årige Anna fra Rubjerg sogn i Vendsyssel. Anna kunne kun være i Virum i vintersæsonen, da hun skulle hjælpe med høsten om sommeren på sine forældres gård. Det gjorde ikke familien noget, for om sommeren flyttede de til Pirupshvarre, hvor de havde en ung pige.

Anna rejste så hver vinter til Virum og blev efterhånden også en fast del af familien.

I januar 1965 blev Anna af familiemæssige grunde nødt til at købe sine forældres gård. Allerede i september blev det dog muligt for hende at sælge den videre til hendes broder.

24. september 1965 giftede Anna og Per Iversen sig med hinanden. Anna fik som bryllupsgave af familien Axel P. Jensen en rejse til Holland for begge ægtefæller.

[[Fil:Per-iversens-hus-byggetegnig.jpg|thumb|400px|left]]I 1964 var Per Iversen begyndt at lave skitser til det gule murstenshus på den smukke eng i [[Pirupshvarre]]. Det stod færdigt i 1967, og Anna og Per flyttede ind med deres ældste Jon. Senere fik de datteren Eva.

[[Fil:Pitupshvarrevej84-udsigt-panorama.jpg|thumb|900px|left]]

Fra nordvinduet i stuen var der den enestående udsigt til [[Pirupshvarregården]], [[Strandfogedgåden]] og [[Lien]], med [[Aksel P. Jensen]]s røde hus på kanten - en udsigt, Per havde foreviget i sine mange malerier.

Anna og Per Iversen tog dog fortsat til Virum om Vinteren, hvor de plejede Axel P. Jensen til hans død i juni 1972.

Fra den 11. august 1973 fik de fast bopæl i Pirupshvarre hele året.

Hvad mange nok ikke vidste var, at Per var en usædvanlig sprogbegavelse. Han talte flydende engelsk og fransk og ret godt hollandsk, tysk og italiensk.

Per Iversen døde den 30. juli 1989 og ligger begravet sammen med sin Anna på Råbjerg Kirkegård.
Ægteparret Elisabeth og Allan Roos købte 2004 hueset i Pirupshvarre af Per Iversens enke, Anna og moderniserede dets indre, og gav det en ny facadebehandling. Indtil da havde huset stået uændret siden Per Ivesen døde i 1989.

[[Fil:Per-iversens-hus-2004-2016.gif|thumb|900px|left]]

[[Category:Kunstnere]]

Per Iversen

2016-10-11T13:15:50Z

77.68.155.66:

[[Fil:Per-Iversen-selvportræt.jpg|thumb|400px|left]]Per Iversen (1917-1989), maler

Per Iversen blev født den 13. december 1917 i Luxor i Egypten. Pers bedstefar (morfar) var hollænder, blev på et tidspunkt angrebet af tuberkulose og søgte derfor til Egypten, hvor han traf en koptisk pige. En datter af parret (Pers mor) giftede sig med en dansk styrmand fra Lolland. Da Per Iversen var ca. 9 år gammel, blev hans forældre skilt, og han rejste med sin mor til Danmark, hvor hans ældre bror allerede gik på kostskole.

Per Iversen begyndte at studere jura, men gik hurtigt fra studiet og kom i lære i Arnold Busks Forlags Boghandel, hvor han for en tid forflyttet til Oslo i Norge.

Han havde ikke interesseret sig specielt for malerkunst førend en yngre britisk maler kom til at bo som rekonvalecent i hans hjem i ½ år. Han var da 15 år, og gik stadig i skole. Senere blev han grebet af van Goghs skæbne og efter et par år i boghandel og på forlag i Oslo, hvor han brugte frokostpausen til at gå på Nasjonalgalleriet.

I 1938 blev han elev hos maleren Axel P. Jensen i Virum, og efterhånden søn i huset. Foråret 1939 drog han til Sydfrankrig og slog sig ned hos ovennævnte britiske maler, der havde oprettet et malerskole lige udenfor flådehavnen i Toulon. Krigsudbruddet tvang ham hjem til Danmark.
Han havde da ikke noget sted at bo, så familien Axel P. Jensen tilbød, at han kunne bos hos dem, indtil han fandt noget andet. Det blev til så nært et venskab med både maleren, hans hustru og sønnen Niels, at Per Iversen blev boende der en stor del af tiden indtil 1973.

Efter krigen blev han optaget på Kunstakademiet. Efter et par år hos professorerne Kræsten Iversen og Vilh. Lundstrøm endte han på fresco-skolen (den højere skole) hos Elof Risebye, hvor han sluttede af med at få tildelt Gerda Iversens legat. Dette benyttede han til en Spaniensrejse, hvorunder han prøvede at arbejde med tempera/gouache, en teknik noget beslægtet med fresco og som han fandt egnet til at få lys i sine billeder end den noget tungere oliefarve.

I 1953 blev han medlem af sammenslutningen ”Vinterudstillingen” der udstillede på Charlottenborg. Som sine udstillingskammerater var en han naturalist og malede helst ude ”i marken”, mest i Vendsyssel, samme sted hvor Axel P. Jensen boede.

Han var blevet fortrolig med den lyse kolorit ved Vesterhavet, med den høje luft, hvor man ikke behøver at trække vejret dybt, det gør blæsten for én, og hvor klitterne og den høje skrænt ”Lien” trækker sine levende rytmiske linjer mod den vandblegede luft.

Hans billeder var stilfærdige, behersket i farven, selvom han ville have, at de skule vise, hvad tid på dagen og året de var malet, for det lyset heroppe, der maler landskabet, sagde han.

I 1958 kom der en ny hjælper hos familien Axel P. Jensen i Virum. Det var den 26-årige Anna fra Rubjerg sogn i Vendsyssel. Anna kunne kun være i Virum i vintersæsonen, da hun skulle hjælpe med høsten om sommeren på sine forældres gård. Det gjorde ikke familien noget, for om sommeren flyttede de til Pirupshvarre, hvor de havde en ung pige.

Anna rejste så hver vinter til Virum og blev efterhånden også en fast del af familien.

I januar 1965 blev Anna af familiemæssige grunde nødt til at købe sine forældres gård. Allerede i september blev det dog muligt for hende at sælge den videre til hendes broder.

24. september 1965 giftede Anna og Per Iversen sig med hinanden. Anna fik som bryllupsgave af familien Axel P. Jensen en rejse til Holland for begge ægtefæller.

I 1964 var Per Iversen begyndt at lave skitser til det gule murstenshus på den smukke eng i Pirupshvarre. Det stod færdigt i 1967, og Anna og Per flyttede ind med deres ældste Jon. Senere fik de datteren Eva, Fra nordvinduet i stuen var der en enestående udsigt til Lien – - en udsigt, Per havde foreviget i sine mange malerier.

Anna og Per Iversen tog dog fortsat til Virum om Vinteren, hvor de plejede Axel P. Jensen til hans død i juni 1972.

Fra den 11. august 1973 fik de fast bopæl i Pirupshvarre hele året.

Hvad mange nok ikke vidste var, at Per var en usædvanlig sprogbegavelse. Han talte flydende engelsk og fransk og ret godt hollandsk, tysk og italiensk.

Per Iversen døde den 30. juli 1989 og ligger begravet sammen med sin Anna på Råbjerg Kirkegård.

[[Category:Kunstnere]]

Ribergårdsvej

2016-10-11T08:28:59Z

77.68.155.66:

Forlængelsen af vejen [[Sønder i by]], der fører fra Blokhus mod syd til plantagen, hedder Ribergårdsvej, og en sidevej hedder [[Riberhusvej]]. (''57.247663, 9.581476'') ('''N 57.26 E 009.647''')

[[Fil:Ribergaard-1890-2016.gif|706px|thumb|left|Ribergaard ved Sønder I By i Blokhus ca. 1890 og 2016]]Ribergård og Riberhus er to stednavne for lokaliteter ved den ældste vej mellem Saltum og Jetsmark, der i 1633 af gamle folk kaldtes "Kongens Rette Vej" (''Hvetbo Herreds Tingbog, 25. maj 1633'')

Vejen gik fra Saltum Kirke mod sydvest over V. Jonstrup Uddrift og Faarup og derfra over Elsbæk til Ribegaard i Hune sogn og videre til Hune Kirke og over Stenmarken til Brogaard i Kvorup.

[[Fil:Ribergaard-saltum-o-1900.jpg|350px|thumb|left|Den gamle Ribergaard ved Fårup syd for Saltum]]Den gamle Ribergaard lå på vestsiden af vejen, (''57.260355, 9.647340'') '''N 57.26 E 009.647''' 1 km syd for Fårup Sommerland, og Riberhus på østsiden af vejen på adressen, der nu er Fårupvej 169 (''57.262055, 9.651084'') '''N 57.26 E 009.647'''. Riberhus hed på kortet fra 1842 "Jordemoderhuset".

Navnet Ribergaard betyder "Gården ved Rybjerget" (=Bakken ved Ryet; Ry=Kær). Det må formodes at forfædrene til den '''Kristen Ribergaard Thomsen''', som vejen i Blokhus er opkaldt efter, stammer fra dette område (Dette vil blive undersøgt senere... Ellers håber jeg på, at slægtsforskere kan give mig svaret, før jeg selv finder det.

Kristen Ribergaard Thomsen var klitbonde, hjemmeslagter og spillemand. Sammen med [[Bademester Elofson]] underholdt han badegæsterne på [[Hotel Nordsøen]]. Fra en tribune af omvendte pakkasser spillede de to mænd i hotellets gyldne tider op til dans på hver deres violin.

Kristen Ribergaard Thomsen ejede store jordarealer syd for Blokhus by. Det er også ham, der har lagt navn til [[Kr. Thomsensvej]], der løber lige vest for gården parallelt med kysten - i dag en side vej til [[Jens Bærentsvej]] (se luftfoto herunder), og hans datter har lagt navn til [[Kristinesvej]].

I 1924 ville købmand [[Carl Pedersen]], Aalborg, købe et større stykke jord af ham og spurgte, hvad det kostede. Ribergaard svarede ifølge [[Harald Klitgaard]]s bog "[[Fra istid til ispind]]" side 141; "A ska ha 5 øre". Herefter spurgte Carl Petersen om det var pr. kvadratalen eller pr. kvadratmeter. "Det er lige møj, bar a får 5 øre", lød svaret.

Og så købte Carl Petersen jordstykket, der i dag hedder Ribergårdsvej, og hvor han iøvrigt opførte sit sommerhus, der i dag har adresse som første hus til venstre på sidevejen "[[Ved Skoven]]").

[[Fil:2_plantoer_schytte.jpg|200px|thumb|right|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kristen Ribergaard Thomsens ugifte datter, [[Kristen Ribergaard Thomsen]], blev gennem et langt liv boednde i gårdens stuehus, [[Sønder I By]] 38 (Harald Klitgaard taler også om Ribergårdsvej 7A???). Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]], og det var hende, der under hans ledelse i 1944? plantede den oprindelige "[[Kongeegen]]".

Hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Ribergaard Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Fil:Luftfoto-ribergaard-o-1975.jpg|706px|thumb|left|Ribergaard ses her omkring 1975 nederst til højre]]

På luftfotoet til venstre ses Ribergaard omkring 1975 nederst til højre - dengang stadig omgivet af en lille mark. Vejen vest for gården er [[Kr. Thomsensvej]] - opkaldt efter [[Kristen Ribergaard Thomsen]].

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Historiske Personer]]

Kristinesvej

2016-10-11T08:28:07Z

77.68.155.66:

Den vej, der nu hedder Kristinesvej har fået sit navn efter Kristine Thomsen ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]). Kristinesvej ligger på en stump jord, der oprindelig hørte til [[Ribergaard]]en. Det er stadig bestemt i skødet til Ribergarden, at ejeren, som nu (2016) er en nordmand, skal vedligeholde vejen.

Kristine Thomsen var datter af gårdmand Kristen [[Ribergaard]] Thomsen. Hun var ugift og boede i mange år på sin fødegård ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]) - nu Ribergårdsvej 38.

Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]] i [[Blokhus Klitplantage]], og havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen. Det var Kristine Thomsen, der plantede den oprindelige "[[Kongeegen|Kongeeg]]" midt i plantagen.

Kristine Thomsen så meget op til Plantør Schytte, og havde til sin død hans portræt stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Category:Historie]][[Category:Historiske Personer]][[Category:Vejnavne]]

Ribergårdsvej

2016-10-11T08:25:49Z

77.68.155.66:

Forlængelsen af vejen [[Sønder i by]], der fører fra Blokhus mod syd til plantagen, hedder Ribergårdsvej, og en sidevej hedder [[Riberhusvej]]. (''57.247663, 9.581476'') ('''N 57.26 E 009.647''')

[[Fil:Ribergaard-1890-2016.gif|706px|thumb|left|Ribergaard ved Sønder I By i Blokhus ca. 1890 og 2016]]Ribergård og Riberhus er to stednavne for lokaliteter ved den ældste vej mellem Saltum og Jetsmark, der i 1633 af gamle folk kaldtes "Kongens Rette Vej" (''Hvetbo Herreds Tingbog, 25. maj 1633'')

Vejen gik fra Saltum Kirke mod sydvest over V. Jonstrup Uddrift og Faarup og derfra over Elsbæk til Ribegaard i Hune sogn og videre til Hune Kirke og over Stenmarken til Brogaard i Kvorup.

[[Fil:Ribergaard-saltum-o-1900.jpg|350px|thumb|left|Den gamle Ribergaard ved Fårup syd for Saltum]]Den gamle Ribergaard lå på vestsiden af vejen, (''57.260355, 9.647340'') '''N 57.26 E 009.647''' 1 km syd for Fårup Sommerland, og Riberhus på østsiden af vejen på adressen, der nu er Fårupvej 169 (''57.262055, 9.651084'') '''N 57.26 E 009.647'''. Riberhus hed på kortet fra 1842 "Jordemoderhuset".

Navnet Ribergaard betyder "Gården ved Rybjerget" (=Bakken ved Ryet; Ry=Kær). Det må formodes at forfædrene til den '''Kristen Ribergaard Thomsen''', som vejen i Blokhus er opkaldt efter, stammer fra dette område (Dette vil blive undersøgt senere... Ellers håber jeg på, at slægtsforskere kan give mig svaret, før jeg selv finder det.

Kristen Ribergaard Thomsen var klitbonde, hjemmeslagter og spillemand. Sammen med [[Bademester Elofson]] underholdt han badegæsterne på [[Hotel Nordsøen]]. Fra en tribune af omvendte pakkasser spillede de to mænd i hotellets gyldne tider op til dans på hver deres violin.

Kristen Ribergaard Thomsen ejede store jordarealer syd for Blokhus by. Det er også ham, der har lagt navn til [[Kr. Thomsensvej]], der løber lige vest for gården parallelt med kysten - i dag en side vej til [[Jens Bærentsvej]] (se luftfoto herunder), og hans datter har lagt navn til [[Kristinsvej]].

I 1924 ville købmand [[Carl Pedersen]], Aalborg, købe et større stykke jord af ham og spurgte, hvad det kostede. Ribergaard svarede ifølge [[Harald Klitgaard]]s bog "[[Fra istid til ispind]]" side 141; "A ska ha 5 øre". Herefter spurgte Carl Petersen om det var pr. kvadratalen eller pr. kvadratmeter. "Det er lige møj, bar a får 5 øre", lød svaret.

Og så købte Carl Petersen jordstykket, der i dag hedder Ribergårdsvej, og hvor han iøvrigt opførte sit sommerhus, der i dag har adresse som første hus til venstre på sidevejen "[[Ved Skoven]]").

[[Fil:2_plantoer_schytte.jpg|200px|thumb|right|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kristen Ribergaard Thomsens ugifte datter, [[Kristen Ribergaard Thomsen]], blev gennem et langt liv boednde i gårdens stuehus, [[Sønder I By]] 38 (Harald Klitgaard taler også om Ribergårdsvej 7A???). Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]], og det var hende, der under hans ledelse i 1944? plantede den oprindelige "[[Kongeegen]]".

Hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Ribergaard Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Fil:Luftfoto-ribergaard-o-1975.jpg|706px|thumb|left|Ribergaard ses her omkring 1975 nederst til højre]]

På luftfotoet til venstre ses Ribergaard omkring 1975 nederst til højre - dengang stadig omgivet af en lille mark. Vejen vest for gården er [[Kr. Thomsensvej]] - opkaldt efter [[Kristen Ribergaard Thomsen]].

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Historiske Personer]]

Ribergårdsvej

2016-10-11T08:24:25Z

77.68.155.66:

Forlængelsen af vejen [[Sønder i by]], der fører fra Blokhus mod syd til plantagen, hedder Ribergårdsvej, og en sidevej hedder [[Riberhusvej]]. (''57.247663, 9.581476'') ('''N 57.26 E 009.647''')

[[Fil:Ribergaard-1890-2016.gif|706px|thumb|left|Ribergaard ved Sønder I By i Blokhus ca. 1890 og 2016]]Ribergård og Riberhus er to stednavne for lokaliteter ved den ældste vej mellem Saltum og Jetsmark, der i 1633 af gamle folk kaldtes "Kongens Rette Vej" (''Hvetbo Herreds Tingbog, 25. maj 1633'')

Vejen gik fra Saltum Kirke mod sydvest over V. Jonstrup Uddrift og Faarup og derfra over Elsbæk til Ribegaard i Hune sogn og videre til Hune Kirke og over Stenmarken til Brogaard i Kvorup.

[[Fil:Ribergaard-saltum-o-1900.jpg|350px|thumb|left|Den gamle Ribergaard ved Fårup syd for Saltum]]Den gamle Ribergaard lå på vestsiden af vejen, (''57.260355, 9.647340'') '''N 57.26 E 009.647''' 1 km syd for Fårup Sommerland, og Riberhus på østsiden af vejen på adressen, der nu er Fårupvej 169 (''57.262055, 9.651084'') '''N 57.26 E 009.647'''. Riberhus hed på kortet fra 1842 "Jordemoderhuset".

Navnet Ribergaard betyder "Gården ved Rybjerget" (=Bakken ved Ryet; Ry=Kær). Det må formodes at forfædrene til den '''Kristen Ribergaard Thomsen''', som vejen i Blokhus er opkaldt efter, stammer fra dette område (Dette vil blive undersøgt senere... Ellers håber jeg på, at slægtsforskere kan give mig svaret, før jeg selv finder det.

Kristen Ribergaard Thomsen var klitbonde, hjemmeslagter og spillemand. Sammen med [[Bademester Elofson]] underholdt han badegæsterne på [[Hotel Nordsøen]]. Fra en tribune af omvendte pakkasser spillede de to mænd i hotellets gyldne tider op til dans på hver deres violin.

Kristen Ribergaard Thomsen ejede store jordarealer syd for Blokhus by. Det er også ham, der har lagt navn til [[Kr. Thomsensvej]]. der løber lige vest for gården parallelt med kysten - i dag en side vej til [[Jens Bærentsvej]] (se luftfoto herunder), og hans datter har lagt navn til [[Kristinsvej]].

I 1924 ville købmand [[Carl Pedersen]], Aalborg, købe et større stykke jord af ham og spurgte, hvad det kostede. Ribergaard svarede ifølge [[Harald Klitgaard]]s bog "[[Fra istid til ispind]]" side 141; "A ska ha 5 øre". Herefter spurgte Carl Petersen om det var pr. kvadratalen eller pr. kvadratmeter. "Det er lige møj, bar a får 5 øre", lød svaret.

Og så købte Carl Petersen jordstykket, der i dag hedder Ribergårdsvej, og hvor han iøvrigt opførte sit sommerhus, der i dag har adresse som første hus til venstre på sidevejen "[[Ved Skoven]]").

[[Fil:2_plantoer_schytte.jpg|200px|thumb|right|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kristen Ribergaard Thomsens ugifte datter, [[Kristen Ribergaard Thomsen]], blev gennem et langt liv boednde i gårdens stuehus, [[Sønder I By]] 38 (Harald Klitgaard taler også om Ribergårdsvej 7A???). Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]], og det var hende, der under hans ledelse i 1944? plantede den oprindelige "[[Kongeegen]]".

Hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Ribergaard Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Fil:Luftfoto-ribergaard-o-1975.jpg|706px|thumb|left|Ribergaard ses her omkring 1975 nederst til højre]]

På luftfotoet til venstre ses Ribergaard omkring 1975 nederst til højre - dengang stadig omgivet af en lille mark. Vejen vest for gården er [[Kr. Thomsensvej]] - opkaldt efter [[Kristen Ribergaard Thomsen]].

[[Category:Vejnavne]] [[Category:Historiske Personer]]

Kristinesvej

2016-10-11T08:21:31Z

77.68.155.66: Oprettede siden med "Den vej, der nu hedder Kristinesvej har fået sit navn efter Kristine Thomsen (Ribergaard). Kristinesvej ligger på en stump jord, der oprindelig hørte t..."

Den vej, der nu hedder Kristinesvej har fået sit navn efter Kristine Thomsen ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]). Kristinesvej ligger på en stump jord, der oprindelig hørte til [[Ribergaard]]en. Det er stadig bestemt i skødet til Ribergarden, at ejeren, som nu (2016) er en nordmand, skal vedligeholde vejen.

Kristine Thomsen var datter af xxx Ribergaard. Hun var ugift og boede i mange år på sin fødegård ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]) - nu Ribergårdsvej 38.

Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]] i [[Blokhus Klitplantage]], og havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen. Det var Kristine Thomsen, der plantede den oprindelige "[[Kongeegen|Kongeeg]]" midt i plantagen.

Kristine Thomsen så meget op til Plantør Schytte, og havde til sin død hans portræt stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Category:Historie]][[Category:Historiske Personer]][[Category:Vejnavne]]

Kongeegen

2016-10-11T08:04:55Z

77.68.155.66:

[[Fil:Kongeegen.jpg|700px|thumb|left|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kongeegen er i grunden et beskedent egetræ, der står i trekanten midt i [[Blokhus Klitplantage]], hvor en gren af den vidt forgrenede Plesnersvej og Jacobsvej mødes. Den blev plantet efter ordre fra Blokhus's anden klitplantør, [[Andreas Jeppesen Schytte]], der fungerede her fra 1928 til 1943.

Den første Kongeeg, der blev plantet på stedet, gik ganske vist ud, men den blev hurtigt erstattet af en ny.

Egen havde fået værdi for de lokale, og i de første mange år, indtil dens rødder havde fået grundigt fat i jorden, var den indhegnet, for at dyrene ikke skulle tage topskuddene.

[[Andreas Jeppesen Schytte]] var livet igennem en dygtig, energisk og pligtopfyldende mand, og overmåde kongetro. Han og var meget stolt af, kort før han fik sin afsked med pension, at blive dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

I en folder om [[Cykelruter]] i Blokhus Klitplantage står der, at "Kongeegen" blev plantet i anledning af, at Kong Christian d. 10 var på besøg. "''Hvorfor kongen var på besøg,''" står der ganske vist, "''vides ikke i dag.''"

[[Fil:2_plantoer_schytte.jpg|200px|thumb|right|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kongehuset kan ikke bekræfte, at majestæten var på besøg i Blokhus under krigen. Og det er også meget usandsynligt, at han var det. Kongeegen er sandsynligvis blevet plantet på foranledning af den usædvanligt kongetro klitplantør Schytte i anledning af Hans Majestæt Kong Christian x's 70-års fødslesdag den 26. september 1940.

Og det er en kendsgerning, at den oprindelige "Kongeeg" blev plantet af en ugift kone i Sønder i By 38, Kristine Thomsen ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]). Det er hende, der har lagt navn til [[Kristinesvej]].

Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]]. Og hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Category:Historie]][[Category:Historiske Personer]][[Category:Attraktioner]]

Kongeegen

2016-10-11T08:00:37Z

77.68.155.66:

[[Fil:Kongeegen.jpg|700px|thumb|left|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kongeegen er i grunden et beskedent egetræ, der står i trekanten midt i [[Blokhus Klitplantage]], hvor en gren af den vidt forgrenede Plesnersvej og Jacobsvej mødes. Den blev plantet efter ordre fra Blokhus's anden klitplantør, [[Andreas Jeppesen Schytte]], der fungerede her fra 1928 til 1943.

Den første Kongeeg, der blev plantet på stedet, gik ganske vist ud, men den blev hurtigt erstattet af en ny.

Egen havde fået værdi for de lokale, og i de første mange år, indtil dens rødder havde fået grundigt fat i jorden, var den indhegnet, for at dyrene ikke skulle tage topskuddene.

[[Andreas Jeppesen Schytte]] var livet igennem en dygtig, energisk og pligtopfyldende mand, og overmåde kongetro. Han og var meget stolt af, kort før han fik sin afsked med pension, at blive dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

I en folder om [[Cykelruter]] i Blokhus Klitplantage står der, at "Kongeegen" blev plantet i anledning af, at Kong Christian d. 10 var på besøg. "''Hvorfor kongen var på besøg,''" står der ganske vist, "''vides ikke i dag.''"

[[Fil:2_plantoer_schytte.jpg|200px|thumb|right|Klitplantør Andreas Jeppesen Schytte]]Kongehuset kan ikke bekræfte, at majestæten var på besøg i Blokhus under krigen. Og det er også meget usandsynligt, at han var det. Kongeegen er sandsynligvis blevet plantet på foranledning af den usædvanligt kongetro klitplantør Schytte i anledning af Hans Majestæt Kong Christian x's 70-års fødslesdag den 26. september 1940.

Og det er en kendsgerning, at den oprindelige "Kongeeg" blev plantet af en ugift kone i Sønder i By 38, Kristine Thomsen ([[Ribergårdsvej|Ribergaard]]).

Hun havde i sine unge dage tjent under plantør [[Andreas Jeppesen Schytte]]. Og hun havde i mange år været med på planteholdet sammen med sin ligeledes ugifte kusine, Kristiane Thomsen.

Kristine Thomsen havde til sin død det til højre viste portræt af Schytte stående som en slags "alterbillede" på sit sybord i "Sønder i By".

[[Category:Historie]][[Category:Historiske Personer]][[Category:Attraktioner]]

Kræn Fuldmusik

2016-09-22T10:26:59Z

77.68.155.66:

[[Fil:Kraen-fuld-musik03.jpg|200px|thumb|left|Kræn Fuldmusik med sin violin]]I 1977 døde en af Blokhus' måske sidste rigtige særlinge, "Kræn Fuldmusik". Hans rigtige navn var Christian Michael Nielsen og var føst år 1900. Han var i ungdomsårene kendt som en "''stout og nydelig karl''", som tjente på forskellige gårde.

[[Fil:Kraen-fuld-musik01.jpg|200px|thumb|right|Kræn Fuldmusik som ung]]Allerede som ganske ung mand var han begyndt at spille violin og rejse rundt i landsdelen til baller og fester sammen med sin læremester Jens Peter Larsens orkester.

Efter en ulykkelig kærlighedsaffære slog han sig ned i en gammel træhytte i Rødhus mose uden installationer af nogen art.

[[Fil:Kraen-fuld-musik05.jpg|200px|thumb|left|Kræn Fuldmusik foran sin primitive hytte]]Hytten var mildest talt elendig og målte kun 2 x 3 m. Her trivedes han i selskab med rotter, som gravede sig ind i hytten. Han sov i en kiste, og da rotterne begyndte at kravle ned til ham om natten, måtte han gøre noget. Han lagde brødkrummer på gulvet. Så kunne rotterne måske lade ham i fred, så længe, de var beskæftig med dem. Men når rotterne havde spist op, kravlede de igen op til ham i kisten. Så fik han den geniale idé at lægge et låg på kisten med borede lufthuller.

Herefter kunne han sove i fred for rotter.

Men da hyttens tag senere blev utæt, og det dryppede ned gennem lufthullerne i kisten, blev hans dyne kold og våd. I stedet for at bekoste en reparation af taget, gav han sin dyne en gang fernis, så dråberne kunne prelle af.

[[Fil:Kraen-fuld-musik04.jpg|200px|thumb|right|Dødsannonce for Kræn Fuldmusik. Vendsyssel Tidende 8. august 1977]]På et tidspunkt flyttede han dog til en lidt bedre hytte, som kommunens folk havde bygget til ham. Men han boede stadig meget spartansk og primitivt fra sit 43. år til han blev 70 og måtte på plejehjem, hvor han døde syv år senere.

[[Category:Historie]][[Category:Originaler]]